DA
Aviation

Kan rejser købt med bonuspoint kræves tilbagebetalt i kontanter?

logo
Juranyt
calendar 23. januar 2020
globus Danmark

Bonuspoint er en effektiv måde for virksomheder at sikre deres kunders loyalitet og er samtidig en fordel for kunder, der har mulighed for at optjene forskellige fordele og rabatter hos virksomheden. Pointene giver dog anledning til en række juridiske problemstillinger, herunder om pointene kan omregnes til kontanter.

Mange flyselskaber tilbyder, at deres passagerer kan blive medlemmer af bonusprogrammer, enten gennem egne programmer eller ved at være en del af et større bonusprogram. I bonusordningerne kan man som forbruger optjene points ved at foretage rejser og andre køb hos flyselskabet. Pointene kan typisk indløses til rejser, medlemsfordele og rabatter.

I en nylig sag påstod en passager, at han, mod tilbagebetaling af sine bonuspoint til selskabet, skulle have et kontant beløb svarende til prisen på en rejse udbetalt af flyselskabet. Sagen blev først indbragt for Københavns Byret og senere anket til Østre Landsret, som måtte afgøre, om passageren kunne kræve en kontant erstatning, på trods af at de omhandlede billetter var erhvervet for bonuspoint.

Sagens omstændigheder

En passager have købt en rejse gennem flyselskab A, der lod flyvningen udføre af flyselskab B. Rejsen var købt for 70.000 bonuspoint og cirka 3.500 kr. kontant i skatter og afgifter. Passageren fandt først på afrejsedagen ud af, at hans fly var aflyst, da der havde været en fejlkommunikation mellem flyselskaberne. Passageren ønskede at hæve købet, hvorfor flyselskab A tilbageførte 70.000 bonuspoint og 3.500 kr. Passageren købte på den planlagte afrejsedag en ny rejse med samme destination til cirka 10.000 kr. kontant hos et andet flyselskab.

Hvad var problemstillingen i sagen?

Passageren påstod efter sin hjemkomst, at flyselskab A skulle betale 10.000 kr. for prisen på passagerens nye rejse, mod at passageren tilbagebetalte 70.000 bonuspoint til flyselskab A. Spørgsmålet var derfor, om passageren havde ret til at kræve dette, dvs. at tilbagebetalingen skulle ske i en bestemt valuta, som er anderledes end den valuta, som betalingen er sket i. Dernæst om bonuspoint har en sådan karakter, at de kan sidestilles med penge og dermed kan værdiansættes.

I den konkrete sag fremgik det af flyselskabets almindelige handelsbetingelser, at tilbagebetaling af betaling for købte billetter altid sker i samme valuta og på samme måde som betalingen er sket. Altså, hvis man har betalt billetten i DKK via kreditkort, så sker refusionen i DKK til passagerens kreditkort. Her må det anses for at være ganske klart, at en refusion af beløbet ikke kan ske ved udbetaling af kontanter, da købet er indgået ved betaling med bonuspoint, og muligheden for at få tilbagebetaling på anden vis derved er afskåret i betingelserne.

Hvis flyselskabet ikke havde haft denne bestemmelse i deres standardbetingelser, er det dog mindre klart, om køber kunne kræve at tilbagebetalingen kunne se på en bestemt måde. Udgangspunktet er, at der skal ske en tilbagelevering af ydelserne. Altså at passageren ikke kan foretage rejsen, og at flyselskabet derfor skal tilbagebetale betalingen. Som udgangspunkt er der dog intet i vejen for, at parterne aftaler, at tilbagebetalingen skal ske på en anden måde, end betalingen er sket på. Det står heller ikke klart, om passageren har krav, på at betalingen sker på en særlig måde. Det er derfor vigtigt, at man i sine handelsvilkår og vilkår for anvendelse af bonuspoint har nogle klare retningslinjer både for anvendelsen af bonuspoint, men også særligt for tilbagebetaling af bonuspoint.

Hvad er værdien af bonuspoint?

I det omfang en passager i medfør af aftalen kan kræve tilbagebetaling i en anden valuta, opstår dog spørgsmålet, om bonuspoint overhovedet kan omregnes til en anden valuta. I den konkrete sag lagde Østre Landsret vægt på, at der ikke var foretaget syn og skøn eller indhentet en sagkyndig erklæring, og at det derfor ikke var muligt at fastsætte værdien af billetten, som var købt for bonuspoint. Derfor var det heller ikke godtgjort, at passageren havde lidt et økonomisk tab ved køb af erstatningsbilletten, og luftfartsselskabet havde således ikke pligt til at erstatte den købte billet.

Dommen besvarer altså ikke endeligt spørgsmålet om, hvorvidt bonuspoint kan omregnes til en anden valuta, og det er derfor kun muligt at gisne om, hvordan en potentiel værdiansættelse skulle foretages. Nedenfor anføres dog en række momenter, der tyder på, at en sådan værdiansættelse ikke er mulig.

I det tilfælde, hvor bonuspoint giver en direkte rabat i form af et fastsat nedslag i pris – eksempelvis, 500 bonuspoint giver 50 kr. i rabat – volder omregningen næppe store vanskeligheder, er der typisk en klar sammenhæng mellem pointenes værdi og den valuta der gives nedslag i – i eksemplet er sammenhængen 10:1. I de tilfælde, hvor bonuspointene ikke giver en monetær rabat, men i stedet en procentvis rabat eller blot retten til at købe et bestemt produkt, er det uklart hvordan omregningen skal ske – og om den overhovedet kan ske.

Man kan anføre, at værdien for bonuspoint altid, som minimum, må være værdien af de genstande og ydelser, der kan købes for pointene. Det er dog ikke klart, om der skal tages udgangspunkt i indkøbs- eller salgsværdien, og i tilfælde af at der tages udgangspunkt i salgsværdien, om det så skal være salgsværdien på et offentligt marked, eller hvad genstanden eller ydelsen udbydes til hos den specifikke sælger, der har bonussystemet.

Tilsvarende er det vanskeligt at fastsætte værdien, hvis der kan købes flere forskellige ydelser eller genstande for pointene. Skal værdien i dette tilfælde fastsættes til en gennemsnitlig værdi af de forskellige købsmuligheder, eller skal man i stedet vælge den ydelse/genstand med den højeste værdi, som kan købes for pointene? 

På luftfartsområdet findes endnu en vanskelighed, da prisen for en given rejse konstant ændrer sig, og der derfor også ville skulle tages stilling til, om en rejse skal prisfastsættes ud fra rejsens værdi på købstidspunktet, på tidspunktet for rejsen eller på tidspunktet, hvor bonuspointene kræves inkasseret.

Overordnet kan det anføres, at det anses for tvivlsomt, at bonuspoint med sikkerhed kan værdiansættes, hvis der ikke findes retningslinjer for værdiansættelse af bonuspoint i handelsvilkårene, eller hvis virksomheden ikke har en intern praksis for, hvordan værdiansættelsen skal ske.

Hvordan endte sagen?

Både byretten og landsretten nåede frem til, at passageren ikke havde krav på at få dækket prisdifferencen, og at passageren derfor måtte stille sig tilfreds med at have fået sine bonuspoints tilbage.

IUNO mener

IUNO mener, at flyselskaber bør gennemgå deres almindelige handelsbetingelser og efterse, at det er klart defineret, hvordan tilbagebetaling sker – særligt i de tilfælde, hvor rejser bliver købt med bonuspoint. Virksomheder bør i øvrigt præcisere, hvorvidt det skal være muligt at kræve bonuspoint tilbagebetalt i en anden valuta, og i tilfælde af at det er muligt, hvorledes omregningen til anden valuta skal ske.

Anvendelsen af bonuspoint giver i øvrigt anledning til en lang række lignende problemstillinger, idet der er tale om en flydende valuta, hvor det ikke altid er klart defineret i selskabers handelsbetingelser, hvordan de skal behandles. Området forventes at udvikle sig inden for den nærmeste fremtid i takt med, at der kommer mere fokus på anvendelsen af bonuspoint, og hvilke rettigheder forbrugere tillægges i forbindelse hermed. IUNO kommer til at følge udviklingen nøje og står klar til at assistere klienter i lignende sager.

[Østre landsrets dom i sag B-9-2019-17 ved 24. afd. af 17 juni. 2019]

Mange flyselskaber tilbyder, at deres passagerer kan blive medlemmer af bonusprogrammer, enten gennem egne programmer eller ved at være en del af et større bonusprogram. I bonusordningerne kan man som forbruger optjene points ved at foretage rejser og andre køb hos flyselskabet. Pointene kan typisk indløses til rejser, medlemsfordele og rabatter.

I en nylig sag påstod en passager, at han, mod tilbagebetaling af sine bonuspoint til selskabet, skulle have et kontant beløb svarende til prisen på en rejse udbetalt af flyselskabet. Sagen blev først indbragt for Københavns Byret og senere anket til Østre Landsret, som måtte afgøre, om passageren kunne kræve en kontant erstatning, på trods af at de omhandlede billetter var erhvervet for bonuspoint.

Sagens omstændigheder

En passager have købt en rejse gennem flyselskab A, der lod flyvningen udføre af flyselskab B. Rejsen var købt for 70.000 bonuspoint og cirka 3.500 kr. kontant i skatter og afgifter. Passageren fandt først på afrejsedagen ud af, at hans fly var aflyst, da der havde været en fejlkommunikation mellem flyselskaberne. Passageren ønskede at hæve købet, hvorfor flyselskab A tilbageførte 70.000 bonuspoint og 3.500 kr. Passageren købte på den planlagte afrejsedag en ny rejse med samme destination til cirka 10.000 kr. kontant hos et andet flyselskab.

Hvad var problemstillingen i sagen?

Passageren påstod efter sin hjemkomst, at flyselskab A skulle betale 10.000 kr. for prisen på passagerens nye rejse, mod at passageren tilbagebetalte 70.000 bonuspoint til flyselskab A. Spørgsmålet var derfor, om passageren havde ret til at kræve dette, dvs. at tilbagebetalingen skulle ske i en bestemt valuta, som er anderledes end den valuta, som betalingen er sket i. Dernæst om bonuspoint har en sådan karakter, at de kan sidestilles med penge og dermed kan værdiansættes.

I den konkrete sag fremgik det af flyselskabets almindelige handelsbetingelser, at tilbagebetaling af betaling for købte billetter altid sker i samme valuta og på samme måde som betalingen er sket. Altså, hvis man har betalt billetten i DKK via kreditkort, så sker refusionen i DKK til passagerens kreditkort. Her må det anses for at være ganske klart, at en refusion af beløbet ikke kan ske ved udbetaling af kontanter, da købet er indgået ved betaling med bonuspoint, og muligheden for at få tilbagebetaling på anden vis derved er afskåret i betingelserne.

Hvis flyselskabet ikke havde haft denne bestemmelse i deres standardbetingelser, er det dog mindre klart, om køber kunne kræve at tilbagebetalingen kunne se på en bestemt måde. Udgangspunktet er, at der skal ske en tilbagelevering af ydelserne. Altså at passageren ikke kan foretage rejsen, og at flyselskabet derfor skal tilbagebetale betalingen. Som udgangspunkt er der dog intet i vejen for, at parterne aftaler, at tilbagebetalingen skal ske på en anden måde, end betalingen er sket på. Det står heller ikke klart, om passageren har krav, på at betalingen sker på en særlig måde. Det er derfor vigtigt, at man i sine handelsvilkår og vilkår for anvendelse af bonuspoint har nogle klare retningslinjer både for anvendelsen af bonuspoint, men også særligt for tilbagebetaling af bonuspoint.

Hvad er værdien af bonuspoint?

I det omfang en passager i medfør af aftalen kan kræve tilbagebetaling i en anden valuta, opstår dog spørgsmålet, om bonuspoint overhovedet kan omregnes til en anden valuta. I den konkrete sag lagde Østre Landsret vægt på, at der ikke var foretaget syn og skøn eller indhentet en sagkyndig erklæring, og at det derfor ikke var muligt at fastsætte værdien af billetten, som var købt for bonuspoint. Derfor var det heller ikke godtgjort, at passageren havde lidt et økonomisk tab ved køb af erstatningsbilletten, og luftfartsselskabet havde således ikke pligt til at erstatte den købte billet.

Dommen besvarer altså ikke endeligt spørgsmålet om, hvorvidt bonuspoint kan omregnes til en anden valuta, og det er derfor kun muligt at gisne om, hvordan en potentiel værdiansættelse skulle foretages. Nedenfor anføres dog en række momenter, der tyder på, at en sådan værdiansættelse ikke er mulig.

I det tilfælde, hvor bonuspoint giver en direkte rabat i form af et fastsat nedslag i pris – eksempelvis, 500 bonuspoint giver 50 kr. i rabat – volder omregningen næppe store vanskeligheder, er der typisk en klar sammenhæng mellem pointenes værdi og den valuta der gives nedslag i – i eksemplet er sammenhængen 10:1. I de tilfælde, hvor bonuspointene ikke giver en monetær rabat, men i stedet en procentvis rabat eller blot retten til at købe et bestemt produkt, er det uklart hvordan omregningen skal ske – og om den overhovedet kan ske.

Man kan anføre, at værdien for bonuspoint altid, som minimum, må være værdien af de genstande og ydelser, der kan købes for pointene. Det er dog ikke klart, om der skal tages udgangspunkt i indkøbs- eller salgsværdien, og i tilfælde af at der tages udgangspunkt i salgsværdien, om det så skal være salgsværdien på et offentligt marked, eller hvad genstanden eller ydelsen udbydes til hos den specifikke sælger, der har bonussystemet.

Tilsvarende er det vanskeligt at fastsætte værdien, hvis der kan købes flere forskellige ydelser eller genstande for pointene. Skal værdien i dette tilfælde fastsættes til en gennemsnitlig værdi af de forskellige købsmuligheder, eller skal man i stedet vælge den ydelse/genstand med den højeste værdi, som kan købes for pointene? 

På luftfartsområdet findes endnu en vanskelighed, da prisen for en given rejse konstant ændrer sig, og der derfor også ville skulle tages stilling til, om en rejse skal prisfastsættes ud fra rejsens værdi på købstidspunktet, på tidspunktet for rejsen eller på tidspunktet, hvor bonuspointene kræves inkasseret.

Overordnet kan det anføres, at det anses for tvivlsomt, at bonuspoint med sikkerhed kan værdiansættes, hvis der ikke findes retningslinjer for værdiansættelse af bonuspoint i handelsvilkårene, eller hvis virksomheden ikke har en intern praksis for, hvordan værdiansættelsen skal ske.

Hvordan endte sagen?

Både byretten og landsretten nåede frem til, at passageren ikke havde krav på at få dækket prisdifferencen, og at passageren derfor måtte stille sig tilfreds med at have fået sine bonuspoints tilbage.

IUNO mener

IUNO mener, at flyselskaber bør gennemgå deres almindelige handelsbetingelser og efterse, at det er klart defineret, hvordan tilbagebetaling sker – særligt i de tilfælde, hvor rejser bliver købt med bonuspoint. Virksomheder bør i øvrigt præcisere, hvorvidt det skal være muligt at kræve bonuspoint tilbagebetalt i en anden valuta, og i tilfælde af at det er muligt, hvorledes omregningen til anden valuta skal ske.

Anvendelsen af bonuspoint giver i øvrigt anledning til en lang række lignende problemstillinger, idet der er tale om en flydende valuta, hvor det ikke altid er klart defineret i selskabers handelsbetingelser, hvordan de skal behandles. Området forventes at udvikle sig inden for den nærmeste fremtid i takt med, at der kommer mere fokus på anvendelsen af bonuspoint, og hvilke rettigheder forbrugere tillægges i forbindelse hermed. IUNO kommer til at følge udviklingen nøje og står klar til at assistere klienter i lignende sager.

[Østre landsrets dom i sag B-9-2019-17 ved 24. afd. af 17 juni. 2019]

Modtag vores nyhedsbrev

Aage

Krogh

Partner

Lignende

logo
Aviation

26. februar 2024

Afbestilte flybilletter resulterede i boardingafvisning

logo
Aviation

8. januar 2024

Automatisk ombookingsystem anerkendt som rimelig forholdsregel

logo
Aviation

10. maj 2022

Flyselskaber er ikke forpligtet til at tilbagebetale gebyrer opkrævet af billetudbydere

logo
Aviation

20. april 2022

Trods flere dages varsel var en strejke en usædvanlig begivenhed

logo
Aviation

30. marts 2022

Flyselskab frifundet: Ikke krav om at ombooke til tidligere afgang

logo
Aviation

24. november 2021

Hård landing skabte forsinkelse, men gav ingen ret til kompensation

Holdet

Aage

Krogh

Partner

Amalie

Bjerre Hilmand

Juridisk assistent

Amanda

Jepsen Bregnhardt

Juridisk assistent

Andrea

Brix Danielsen

Juridisk assistent

Anna

Bonander

Senior juridisk assistent

Anna

Kreutzmann

Senior juridisk assistent

Anne

Poulsen

Senior juridisk rådgiver

Anne

Voigt Kjær

Juridisk assistent

Anton

Winther Hansen

Senior juridisk assistent

Ashley

Kristine Morton

Juridisk assistent

Benedicte

Rodian

Junior juridisk assistent

Bror

Johan Kristensen

Senior juridisk rådgiver

Carl-Emil

Schumann Dinesen

Senior juridisk rådgiver

Chris

Anders Nielsen

Senior juridisk rådgiver

Cille

Fahnø

Senior juridisk assistent

Clara

Caballero Stephensen

Junior juridisk assistent

Ellen

Priess-Hansen

Junior juridisk assistent

Elvira

Feline Basse Schougaard

Juridisk rådgiver (orlov)

Ema

Besic-Ahmetagic

Senior juridisk assistent

Emma

Engvang Hansen

Juridisk assistent

Emma

Frøslev Larsen

Legal manager

Fransine

Andersson

Senior juridisk assistent

Frederik

Dybro Mikkelsen

Juridisk assistent

Frederikke

Kirkegaard Thalund

Junior juridisk assistent

Frederikke

Østerlund Haarder

Juridisk assistent

Frida

Aas Ahlquist

Junior juridisk assistent

Frida

Assarson

Juridisk rådgiver

Gabrielle

Marie Rokkjær

Juridisk assistent

Gustav

Vestergaard

Juridisk assistent

Hanna

Honerød Augestad

Juridisk assistent

Hila

Noori Hashimi

Juridisk assistent

Ida

Ralfkiær Rask

Juridisk assistent

Ingrid

Lützner Buch

Juridisk assistent

Isabella

Graae Norsker

Juridisk assistent

Isabella

Rocio Nielsen

Senior juridisk assistent

Johanne

Berner Nielsen

Juridisk assistent

Josephine

Thenning Kannegaard

Juridisk assistent

Kaisa

Nova Ordell Guldbrand Thygaard

Juridisk assistent

Karl Emil

Tang Nielsen

Junior juridisk assistent

Karoline

Halfdan Petersen

Legal manager

Kathrine

Arntzen Lauvstad

Juridisk assistent

Laura

Jørgensen

Juridisk assistent

Liva

Tværmose Høegh

Senior juridisk assistent

Magnus

Henckel Holtse

Senior juridisk assistent

Maya

Cecillia Jørgensen

Senior juridisk rådgiver

Mie

Lundberg Larsen

Legal manager

Nikoline

Lanzky Otto

Juridisk assistent

Peter

Basbøll

Juridisk assistent

Rosa

Gilliam-Vigh

Senior juridisk assistent

Selma

Agopian

Senior EU-advokat

Silje

Moen Knutsen

Juridisk assistent

Sille

Lyng Mejding

Juridisk assistent

Simone

Bjergskov Nielsen

Senior juridisk assistent

Sofija

Cabrilo

Juridisk assistent

Sophia

Maria Dahl-Jensen

Senior juridisk rådgiver

Stine

Bank Olstrøm

Juridisk assistent