DA
Aviation

Kan rejser købt med bonuspoint kræves tilbagebetalt i kontanter?

logo
Juranyt
calendar 24. maj 2019
globus Danmark

Bonuspoint er en effektiv måde for virksomheder at sikre deres kunders loyalitet på. Samtidig er det en fordel for kunderne, fordi de får mulighed for at optjene forskellige fordele og rabatter hos virksomheden. Pointene giver dog anledning til en række juridiske problemstillinger, bl.a. om pointene kan omregnes til kontanter.

Mange flyselskaber tilbyder, at deres passagerer kan blive medlemmer af bonusprogrammer. Det kan enten være gennem egne programmer eller ved at være en del af et større bonusprogram. I bonusordningerne kan man som forbruger optjene point ved at foretage rejser og andre køb hos flyselskabet. Pointene kan typisk indløses til rejser, medlemsfordele og rabatter.

I en nylig sag påstod en passager, at han, mod tilbagebetaling af sine bonuspoint til selskabet, skulle have et kontant beløb svarende til prisen på en rejse udbetalt af flyselskabet.

Sagens omstændigheder

En passager havde købt en rejse gennem flyselskab A, der lod flyselskab B udføre selve flyvningen. Rejsen var købt for 70.000 bonuspoint og cirka 3.500 kr. kontant i skatter og afgifter. Passageren finder først på afrejsedagen ud af, at hans fly er aflyst, fordi der har været en fejlkommunikation mellem flyselskab A og B. Passageren ønsker at hæve købet, så flyselskab A tilbagefører 70.000 bonuspoint og 3.500 kr. På den planlagte afrejsedag køber passageren så en ny rejse til samme destination til ca. 10.000 kr. kontant hos flyselskabet.

Så hvad er problemet?

Efter hjemkomst påstår passageren, at flyselskab A skal betale 10.000 kr. for prisen på passagerens nye rejse, mod at passageren tilbagebetaler 70.000 bonuspoint til flyselskab A. Spørgsmålet er derfor, om passageren har ret til at kræve, at tilbagebetalingen sker i en bestemt valuta, som er anderledes end den valuta, som betalingen er sket i. Spørgsmålet er også, om bonuspoint har en sådan karakter, at de kan sidestilles med penge og dermed kan værdiansættes.

Hvad angår tilbagebetalingen, fremgik det i den konkrete sag af flyselskabets almindelige handelsbetingelser, at tilbagebetaling af betaling for købte billetter altid sker i samme valuta og på samme måde, som betalingen er sket. Altså, hvis man har betalt billetten i DKK via Dankort, så sker refusionen i DKK og via tilbageførslen af beløbet til passagerens Dankort. Her må det anses for at være ganske klart, at en refusion af beløbet ikke kan ske ved udbetaling af kontanter, da købet er indgået ved betaling med bonuspoint. Muligheden for at få tilbagebetaling på anden vis er derved afskåret i betingelserne.

Hvis flyselskabet ikke havde haft den bestemmelse i deres standardbetingelser, er det dog mindre klart, om køber kunne kræve, at tilbagebetalingen kunne se ud på en bestemt måde. Udgangspunktet er, at der skal ske en tilbagelevering af ydelserne. Altså, at passageren ikke skal foretage rejsen, og at flyselskabet skal tilbagebetale betalingen. Som udgangspunkt er der dog intet i vejen for, at parterne aftaler, at tilbagebetalingen skal ske på en anden måde, end måden betalingen er sket på. Det står heller ikke klart, om passageren har krav på, at betalingen sker på en særlig måde. Det er derfor vigtigt, at man i sine handelsvilkår og vilkår for anvendelse af bonuspoint har nogle klare retningslinjer både for anvendelsen af bonuspoint, men også særligt for tilbagebetaling af bonuspoint.

Hvad er værdien af bonuspoint?

I det omfang en passager - i medfør af aftalen - kan kræve tilbagebetaling i en anden valuta, opstår spørgsmålet om, om bonuspoint overhovedet kan omregnes til en anden valuta. Spørgsmålet er endnu ikke afklaret i praksis. Vi kan derfor kun gisne om, hvordan en potentiel værdiansættelse skulle foretages. Nedenfor anføres dog en række momenter, der tyder på, at en sådan værdiansættelse ikke er mulig.

I det tilfælde, hvor bonuspoint giver en direkte rabat i form af et fastsat nedslag i pris – eksempelvis, 500 bonuspoint giver 50 kr. i rabat – volder omregningen næppe store vanskeligheder, da der typisk er en klar sammenhæng mellem pointenes værdi og den valuta, der gives nedslag i. I eksemplet er sammenhængen 10:1. I de tilfælde, hvor bonuspointene ikke giver en monetær rabat, men i stedet en procentvis rabat eller blot retten til at købe et bestemt produkt, er det uklart, hvordan omregningen skal ske. Og om den overhovedet kan ske.

Man kan anføre, at værdien for bonuspoint altid som minimum må være værdien af de genstande og ydelser, der kan købes for pointene. Det er dog ikke klart, om der skal tages udgangspunkt i indkøbs- eller salgsværdien. I de tilfælde, hvor der tages udgangspunkt i salgsværdien er det også uklart, om det skal være salgsværdien på et offentligt marked, eller hvad genstanden eller ydelsen udbydes til hos den specifikke sælger, der har bonussystemet.

Tilsvarende er det vanskeligt at fastsætte værdien, hvis der kan købes flere forskellige ydelser eller genstande for pointene. Skal værdien i dette tilfælde fastsættes til en gennemsnitlig værdi af de forskellige købsmuligheder? Eller skal man i stedet vælge den ydelse/genstand med den højeste værdi, som kan købes for pointene?

På luftfartsområdet er det særligt vanskeligt, da prisen for en given rejse konstant ændrer sig. Her skal der derfor også tages stilling til, om en rejse skal prisfastsættes ud fra rejsens værdi på købstidspunktet, på tidspunktet for rejsen eller på tidspunktet, hvor bonuspointene kræves inkasseret.

Overordnet anses det for vanskeligt, at bonuspoint med sikkerhed kan værdiansættes, hvis der ikke findes retningslinjer for værdiansættelse af bonuspoint i handelsvilkårene, eller hvis virksomheden ikke har en intern praksis for, hvordan værdiansættelsen skal ske.

IUNO mener

IUNO mener, at flyselskaber bør gennemgå deres almindelige handelsbetingelser og efterse, at det er klart defineret, hvordan tilbagebetaling sker – særligt i de tilfælde, hvor rejser købes med bonuspoint. Virksomheder bør i øvrigt præcisere, hvorvidt det skal være muligt at kræve bonuspoint tilbagebetalt i en anden valuta og i tilfælde af, at det er muligt, hvordan omregningen til anden valuta skal ske.

Anvendelsen af bonuspoint giver i øvrigt anledning til en lang række lignende problemstillinger, idet der er tale om en flydende valuta, hvor det ikke altid er klart defineret i selskabers handelsbetingelser, hvordan de skal behandles. Området forventes at udvikle sig inden for den nærmeste fremtid i takt med, at der kommer mere fokus på anvendelsen af bonuspoint, og hvilke rettigheder forbrugere tillægges i den forbindelse. IUNO kommer til at følge udviklingen nøje og står klar til at assistere klienter i lignende sager.

Den konkrete sag verserer stadig ved domstolene og spørgsmålet er derfor endnu ikke afklaret endeligt.

Mange flyselskaber tilbyder, at deres passagerer kan blive medlemmer af bonusprogrammer. Det kan enten være gennem egne programmer eller ved at være en del af et større bonusprogram. I bonusordningerne kan man som forbruger optjene point ved at foretage rejser og andre køb hos flyselskabet. Pointene kan typisk indløses til rejser, medlemsfordele og rabatter.

I en nylig sag påstod en passager, at han, mod tilbagebetaling af sine bonuspoint til selskabet, skulle have et kontant beløb svarende til prisen på en rejse udbetalt af flyselskabet.

Sagens omstændigheder

En passager havde købt en rejse gennem flyselskab A, der lod flyselskab B udføre selve flyvningen. Rejsen var købt for 70.000 bonuspoint og cirka 3.500 kr. kontant i skatter og afgifter. Passageren finder først på afrejsedagen ud af, at hans fly er aflyst, fordi der har været en fejlkommunikation mellem flyselskab A og B. Passageren ønsker at hæve købet, så flyselskab A tilbagefører 70.000 bonuspoint og 3.500 kr. På den planlagte afrejsedag køber passageren så en ny rejse til samme destination til ca. 10.000 kr. kontant hos flyselskabet.

Så hvad er problemet?

Efter hjemkomst påstår passageren, at flyselskab A skal betale 10.000 kr. for prisen på passagerens nye rejse, mod at passageren tilbagebetaler 70.000 bonuspoint til flyselskab A. Spørgsmålet er derfor, om passageren har ret til at kræve, at tilbagebetalingen sker i en bestemt valuta, som er anderledes end den valuta, som betalingen er sket i. Spørgsmålet er også, om bonuspoint har en sådan karakter, at de kan sidestilles med penge og dermed kan værdiansættes.

Hvad angår tilbagebetalingen, fremgik det i den konkrete sag af flyselskabets almindelige handelsbetingelser, at tilbagebetaling af betaling for købte billetter altid sker i samme valuta og på samme måde, som betalingen er sket. Altså, hvis man har betalt billetten i DKK via Dankort, så sker refusionen i DKK og via tilbageførslen af beløbet til passagerens Dankort. Her må det anses for at være ganske klart, at en refusion af beløbet ikke kan ske ved udbetaling af kontanter, da købet er indgået ved betaling med bonuspoint. Muligheden for at få tilbagebetaling på anden vis er derved afskåret i betingelserne.

Hvis flyselskabet ikke havde haft den bestemmelse i deres standardbetingelser, er det dog mindre klart, om køber kunne kræve, at tilbagebetalingen kunne se ud på en bestemt måde. Udgangspunktet er, at der skal ske en tilbagelevering af ydelserne. Altså, at passageren ikke skal foretage rejsen, og at flyselskabet skal tilbagebetale betalingen. Som udgangspunkt er der dog intet i vejen for, at parterne aftaler, at tilbagebetalingen skal ske på en anden måde, end måden betalingen er sket på. Det står heller ikke klart, om passageren har krav på, at betalingen sker på en særlig måde. Det er derfor vigtigt, at man i sine handelsvilkår og vilkår for anvendelse af bonuspoint har nogle klare retningslinjer både for anvendelsen af bonuspoint, men også særligt for tilbagebetaling af bonuspoint.

Hvad er værdien af bonuspoint?

I det omfang en passager - i medfør af aftalen - kan kræve tilbagebetaling i en anden valuta, opstår spørgsmålet om, om bonuspoint overhovedet kan omregnes til en anden valuta. Spørgsmålet er endnu ikke afklaret i praksis. Vi kan derfor kun gisne om, hvordan en potentiel værdiansættelse skulle foretages. Nedenfor anføres dog en række momenter, der tyder på, at en sådan værdiansættelse ikke er mulig.

I det tilfælde, hvor bonuspoint giver en direkte rabat i form af et fastsat nedslag i pris – eksempelvis, 500 bonuspoint giver 50 kr. i rabat – volder omregningen næppe store vanskeligheder, da der typisk er en klar sammenhæng mellem pointenes værdi og den valuta, der gives nedslag i. I eksemplet er sammenhængen 10:1. I de tilfælde, hvor bonuspointene ikke giver en monetær rabat, men i stedet en procentvis rabat eller blot retten til at købe et bestemt produkt, er det uklart, hvordan omregningen skal ske. Og om den overhovedet kan ske.

Man kan anføre, at værdien for bonuspoint altid som minimum må være værdien af de genstande og ydelser, der kan købes for pointene. Det er dog ikke klart, om der skal tages udgangspunkt i indkøbs- eller salgsværdien. I de tilfælde, hvor der tages udgangspunkt i salgsværdien er det også uklart, om det skal være salgsværdien på et offentligt marked, eller hvad genstanden eller ydelsen udbydes til hos den specifikke sælger, der har bonussystemet.

Tilsvarende er det vanskeligt at fastsætte værdien, hvis der kan købes flere forskellige ydelser eller genstande for pointene. Skal værdien i dette tilfælde fastsættes til en gennemsnitlig værdi af de forskellige købsmuligheder? Eller skal man i stedet vælge den ydelse/genstand med den højeste værdi, som kan købes for pointene?

På luftfartsområdet er det særligt vanskeligt, da prisen for en given rejse konstant ændrer sig. Her skal der derfor også tages stilling til, om en rejse skal prisfastsættes ud fra rejsens værdi på købstidspunktet, på tidspunktet for rejsen eller på tidspunktet, hvor bonuspointene kræves inkasseret.

Overordnet anses det for vanskeligt, at bonuspoint med sikkerhed kan værdiansættes, hvis der ikke findes retningslinjer for værdiansættelse af bonuspoint i handelsvilkårene, eller hvis virksomheden ikke har en intern praksis for, hvordan værdiansættelsen skal ske.

IUNO mener

IUNO mener, at flyselskaber bør gennemgå deres almindelige handelsbetingelser og efterse, at det er klart defineret, hvordan tilbagebetaling sker – særligt i de tilfælde, hvor rejser købes med bonuspoint. Virksomheder bør i øvrigt præcisere, hvorvidt det skal være muligt at kræve bonuspoint tilbagebetalt i en anden valuta og i tilfælde af, at det er muligt, hvordan omregningen til anden valuta skal ske.

Anvendelsen af bonuspoint giver i øvrigt anledning til en lang række lignende problemstillinger, idet der er tale om en flydende valuta, hvor det ikke altid er klart defineret i selskabers handelsbetingelser, hvordan de skal behandles. Området forventes at udvikle sig inden for den nærmeste fremtid i takt med, at der kommer mere fokus på anvendelsen af bonuspoint, og hvilke rettigheder forbrugere tillægges i den forbindelse. IUNO kommer til at følge udviklingen nøje og står klar til at assistere klienter i lignende sager.

Den konkrete sag verserer stadig ved domstolene og spørgsmålet er derfor endnu ikke afklaret endeligt.

Modtag vores nyhedsbrev

Aage

Krogh

Partner

Anna

Aagaard Andersen

Head of Stockholm Office

Subhana

Abghari

Advokatfuldmægtig

Sofie

Aurora Braut Bache

Advokatfuldmægtig

Ida-Elise

Tommerup

Advokatfuldmægtig

Nina

Kumari

Advokatfuldmægtig

Lignende nyt

logo
Aviation

3. oktober 2019

EU-Domstolen: Brændstof på landingsbanen en usædvanlig omstændighed

logo
Aviation

9. september 2019

EU-Domstolen: Ingen ret til refusion af flybilletten af luftfartsselskabet ved pakkerejser

logo
Aviation

9. maj 2019

Engelsk dom fastslår: ATC-restriktioner udgør usædvanlige omstændigheder

logo
Aviation

12. april 2019

Er lynnedslag stadig en usædvanlig omstændighed?

logo
Aviation

9. april 2019

Er no-show klausuler uforenelige med forbrugerbeskyttelseshensyn?

logo
Aviation

28. februar 2019

ICLG: Aviation Law 2019 in Denmark

Events

logo
Aviation
22. maj 2019

Morgenmøde om seneste nyt om forordning 261 (på engelsk)

logo
Aviation
22. maj 2019

Morgenmøde om seneste nyt om forordning 261 (Webinar) (på engelsk)

logo
Aviation
22. januar 2019

Morgenmøde om seneste nyt om forordning 261 (Engelsk)

logo
Aviation
22. januar 2019

Morgenmøde om seneste nyt om forordning 261 (Webinar) (Engelsk)

logo
Aviation
5. april 2018

Forordning 261: Er strejke en usædvanlig omstændighed?

logo
Aviation
5. april 2018

Forordning 261: Er strejke en usædvanlig omstændighed? (Webinar)

// COOKIE INFORMATION POPUP SCRIPT