Ny dom: Afledt lang forsinkelse skyldtes usædvanlige omstændigheder
ATC-restriktioner på grund af vejrforhold, kapacitetsmangel og andre omstændigheder er en hyppig årsag til forsinkelse og aflysning af flyafgange. Ifølge forordning 261 betragtes det som en usædvanlig omstændighed, hvis restriktioner som disse medfører en afledt lang forsinkelse eller aflysning af en flyafgang. Derfor er luftfartsselskaberne underlagt en tung byrde, idet de må bevise, at en konkret forsinkelse var forårsaget af ATC-restriktioner. I en nylig sag lykkedes det os alligevel at løfte byrden og få frikendt luftfartsselskabet fra pligten til at betale kompensation.
I den konkrete sag havde passagerne booket en flyrejse fra Buenos Aires til Billund via London. Passagererne ankom til deres destination med en forsinkelse på 8 timer og 35 minutter, og de krævede derfor kompensation efter forordning 261 fra det transporterende luftfartsselskab. Den samlede forsinkelse skyldtes, at flyet ved ankomst til London blev ramt af Air Delay på 17 minutter, som opstod, fordi der i tidsrummet for flyets ankomst til London var flere anmodninger om landingstilladelse, end der var kapacitet til.
Den korte forsinkelse medførte, at passagererne fik en kortere transfertid i lufthavnen og derfor ikke nåede deres flyforbindelse til Billund. Den samlede lange forsinkelse kom altså af den korte forsinkelse. Luftfartsselskabet afviste passagerernes kompensationskrav ud fra den betragtning, at forsinkelsen var forårsaget af ATC-restriktioner, som udgjorde usædvanlige omstændigheder.
Sagen blev indbragt for Retten i Kolding, som måtte afgøre, om det var usædvanlige omstændigheder, der gav anledning til den lange forsinkelse, og om luftfartsselskabet derfor skulle fritages fra pligten til at betale kompensation.
Forsinkelsen kunne ikke have været undgået
I sin dom understregede Retten i Kolding, at to betingelser skal være opfyldt, før luftfartsselskabet kan fritages for at betale kompensation ved en forsinket eller aflyst flyafgang. For det første skal forsinkelsen eller aflysningen være forårsaget af usædvanlige omstændigheder. For det andet skal luftfartsselskabet kunne bevise, at aflysningen eller forsinkelsen ikke kunne have været undgået, selvom selskabet havde truffet alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes.
Af 15. betragtning til forordning 261 fremgår det, at det betragtes som en usædvanlig omstændighed, hvis konsekvensen af en beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen for et bestemt fly en bestemt dag, blandt andet medfører en lang forsinkelse. Som dokumentation, for at der var tale om usædvanlige omstændigheder, havde luftfartsselskabet fremlagt to udklip af dets interne systemer, som viste eksterne ATC-restriktioner. Derudover var der fremlagt en flylog for den omhandlede flyvning. Luftfartsselskabet argumenterede, for at det fremgår af fortolkningsvejledningen til forordningen, at luftfartsselskaberne som dokumentation for usædvanlige omstændigheder kan fremlægge udskrifter af logbøger eller hændelsesrapporter samt eksterne dokumenter og erklæringer.
Retten fandt, at luftfartsselskabet havde bevist, at det oprindeligt var en kort forsinkelse i form af Air Delay på 17 minutter, som medførte, at der opstod en afledt lang forsinkelse ved flyets ankomst til Billund. Det var desuden påvist, at denne forsinkelse var forårsaget af ATC-restriktioner om begrænsning af tilladelser til at lande i lufthavnen i London i et bestemt tidsrum. Eftersom ATC-restriktioner ligger uden for luftfartsselskabets effektive kontrol, kunne luftfartsselskabet ikke have undgået forsinkelsen. Luftfartsselskabet havde dermed bevist, at forsinkelsen skyldtes usædvanlige omstændigheder
Retten understregede herefter, at luftfartsselskabet må påvise, at selvom det har anvendt alt det personale, materiel og økonomiske midler, som selskabet rådede over, var det på daværende tidspunkt ikke muligt at undgå, at de usædvanlige omstændigheder førte til flyafgangens forsinkelse, uden at det ville være urimelig byrdefuldt for luftfartsselskabet. Først der kan luftfartsselskabet anses for at have truffet alle rimelige forholdsregler. Domstolen fandt, at luftfartsselskabet havde ombooket passagererne til den første ledige flyvning. Eftersom der ikke forelå oplysninger om, hvilke forholdsregler luftfartsselskabet i øvrigt kunne have truffet, for at undgå at de usædvanlige omstændigheder medførte forsinkelsen, måtte luftfartsselskabet anses for at have truffet de forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes.
Retten fritog derfor luftfartsselskabet fra pligten til at betale passagerne kompensation samt tilkendte luftfartsselskabet sagsomkostningerne.
IUNO mener
Det er også tidligere fastslået i dansk retspraksis, at ATC-restriktioner kan udgøre usædvanlige omstændigheder. Det har været diskuteret, i hvilket omfang det skal bevises, at restriktionerne berørte den konkrete flyafgang. I en tidligere sag for Østre Landsret (dom af 6. februar 2015) nåede landsretten frem til, at generelle ATC-restriktioner, der førte til nedsat lufthavnskapacitet, udgjorde usædvanlige omstændigheder.
Den seneste dom fra Retten i Kolding taler i samme retning, nemlig at restriktioner, som skyldes begrænset kapacitet i lufthavnen, kan udgøre en usædvanlig omstændighed – også når restriktionerne kun medfører en kort forsinkelse, og en efterfølgende lang forsinkelse først opstår som en afledt følge heraf.
I den konkrete sag havde passagerne booket en flyrejse fra Buenos Aires til Billund via London. Passagererne ankom til deres destination med en forsinkelse på 8 timer og 35 minutter, og de krævede derfor kompensation efter forordning 261 fra det transporterende luftfartsselskab. Den samlede forsinkelse skyldtes, at flyet ved ankomst til London blev ramt af Air Delay på 17 minutter, som opstod, fordi der i tidsrummet for flyets ankomst til London var flere anmodninger om landingstilladelse, end der var kapacitet til.
Den korte forsinkelse medførte, at passagererne fik en kortere transfertid i lufthavnen og derfor ikke nåede deres flyforbindelse til Billund. Den samlede lange forsinkelse kom altså af den korte forsinkelse. Luftfartsselskabet afviste passagerernes kompensationskrav ud fra den betragtning, at forsinkelsen var forårsaget af ATC-restriktioner, som udgjorde usædvanlige omstændigheder.
Sagen blev indbragt for Retten i Kolding, som måtte afgøre, om det var usædvanlige omstændigheder, der gav anledning til den lange forsinkelse, og om luftfartsselskabet derfor skulle fritages fra pligten til at betale kompensation.
Forsinkelsen kunne ikke have været undgået
I sin dom understregede Retten i Kolding, at to betingelser skal være opfyldt, før luftfartsselskabet kan fritages for at betale kompensation ved en forsinket eller aflyst flyafgang. For det første skal forsinkelsen eller aflysningen være forårsaget af usædvanlige omstændigheder. For det andet skal luftfartsselskabet kunne bevise, at aflysningen eller forsinkelsen ikke kunne have været undgået, selvom selskabet havde truffet alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes.
Af 15. betragtning til forordning 261 fremgår det, at det betragtes som en usædvanlig omstændighed, hvis konsekvensen af en beslutning, der træffes som led i lufttrafikstyringen for et bestemt fly en bestemt dag, blandt andet medfører en lang forsinkelse. Som dokumentation, for at der var tale om usædvanlige omstændigheder, havde luftfartsselskabet fremlagt to udklip af dets interne systemer, som viste eksterne ATC-restriktioner. Derudover var der fremlagt en flylog for den omhandlede flyvning. Luftfartsselskabet argumenterede, for at det fremgår af fortolkningsvejledningen til forordningen, at luftfartsselskaberne som dokumentation for usædvanlige omstændigheder kan fremlægge udskrifter af logbøger eller hændelsesrapporter samt eksterne dokumenter og erklæringer.
Retten fandt, at luftfartsselskabet havde bevist, at det oprindeligt var en kort forsinkelse i form af Air Delay på 17 minutter, som medførte, at der opstod en afledt lang forsinkelse ved flyets ankomst til Billund. Det var desuden påvist, at denne forsinkelse var forårsaget af ATC-restriktioner om begrænsning af tilladelser til at lande i lufthavnen i London i et bestemt tidsrum. Eftersom ATC-restriktioner ligger uden for luftfartsselskabets effektive kontrol, kunne luftfartsselskabet ikke have undgået forsinkelsen. Luftfartsselskabet havde dermed bevist, at forsinkelsen skyldtes usædvanlige omstændigheder
Retten understregede herefter, at luftfartsselskabet må påvise, at selvom det har anvendt alt det personale, materiel og økonomiske midler, som selskabet rådede over, var det på daværende tidspunkt ikke muligt at undgå, at de usædvanlige omstændigheder førte til flyafgangens forsinkelse, uden at det ville være urimelig byrdefuldt for luftfartsselskabet. Først der kan luftfartsselskabet anses for at have truffet alle rimelige forholdsregler. Domstolen fandt, at luftfartsselskabet havde ombooket passagererne til den første ledige flyvning. Eftersom der ikke forelå oplysninger om, hvilke forholdsregler luftfartsselskabet i øvrigt kunne have truffet, for at undgå at de usædvanlige omstændigheder medførte forsinkelsen, måtte luftfartsselskabet anses for at have truffet de forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes.
Retten fritog derfor luftfartsselskabet fra pligten til at betale passagerne kompensation samt tilkendte luftfartsselskabet sagsomkostningerne.
IUNO mener
Det er også tidligere fastslået i dansk retspraksis, at ATC-restriktioner kan udgøre usædvanlige omstændigheder. Det har været diskuteret, i hvilket omfang det skal bevises, at restriktionerne berørte den konkrete flyafgang. I en tidligere sag for Østre Landsret (dom af 6. februar 2015) nåede landsretten frem til, at generelle ATC-restriktioner, der førte til nedsat lufthavnskapacitet, udgjorde usædvanlige omstændigheder.
Den seneste dom fra Retten i Kolding taler i samme retning, nemlig at restriktioner, som skyldes begrænset kapacitet i lufthavnen, kan udgøre en usædvanlig omstændighed – også når restriktionerne kun medfører en kort forsinkelse, og en efterfølgende lang forsinkelse først opstår som en afledt følge heraf.
Modtag vores nyhedsbrev

Aage
Krogh
PartnerLignende
Holdet

Aage
Krogh
Partner
Amalie
Sofie Sveen Kvam
Juridisk assistent
Anna
Bonander
Juridisk assistent
Anne
Poulsen
Senior juridisk rådgiver
Anne
Voigt Kjær
Junior juridisk assistent
Anton
Winther Hansen
Juridisk assistent
Bror
Johan Kristensen
Senior juridisk rådgiver
Carl-Emil
Schumann Dinesen
Senior juridisk rådgiver
Caroline
Bruun Ibsen
Senior juridisk rådgiver
Chris
Anders Nielsen
Senior juridisk rådgiver
Elvira
Feline Basse Schougaard
Juridisk rådgiver
Emma
Frøslev Larsen
Legal manager
Fransine
Andersson
Senior juridisk assistent
Frederikke
Østerlund Haarder
Junior juridisk assistent
Frida
Assarson
Senior juridisk assistent
Hila
Noori Hashimi
(Orlov)
Isabella
Rocio Nielsen
Juridisk assistent
Ittqa
Hussain
Juridisk assistent
Izabell
Celina Bastrup Lüthje
Juridisk assistent
Jasmin
Hussein El-Khodr
Juridisk assistent
Kathrine
Münter
Juridisk rådgiver
Kathrine
Wohlers Sørensen
Juridisk rådgiver
Line
Isling Bjerg
Juridisk assistent
Lise
Jørgen Carlsen Gjerde
Advokatfuldmægtig
Liva
Tværmose Høegh
Junior juridisk assistent
Magnus
Henckel Holtse
Junior juridisk assistent
Maria
Hindsberger
Junior juridisk assistent
Max Emil
Frost Christensen
Senior juridisk assistent
Maya
Cecillia Jørgensen
Senior juridisk rådgiver
Mie
Lundberg Larsen
Legal manager
Rosa
Gilliam-Vigh
Junior juridisk assistent
Sara
Kargo
Juridisk assistent
Selma
Agopian
Senior EU-advokat
Sofie
Storli
Juridisk assistent