Passagerafgift på flyrejser kommer til Danmark
Folketinget har vedtaget en lov om passagerafgift på flyrejser som led i den grønne omstilling af flytransporten. Loven betyder, at flyselskaber fra og med den 1. januar 2025 har ansvaret for at afregne passagerafgift for hver passager, der er ombord på kommercielle flyvninger fra en dansk lufthavn eller flyveplads.
Del video
En ny lov om passagerafgift på flyrejser er kommet til Danmark og træder i kraft den 1. januar 2025. Læs med for at blive klogere på omfanget af den nye passagerafgift og flyselskabernes ansvar.
Passagerafgiftens omfang
Passagerafgiften minder om den, der allerede er indført i lande som Sverige, Norge og Tyskland. Afgiften afhænger af flyrejsens længde, og satserne vil blive forøget gradvist indtil 2030. Passagerafgiften skal afregnes for hver passager, der er ombord på en kommerciel flyvning fra en dansk lufthavn. Afgiften kommer dog ikke til at omfatte visse passagerer, såsom børn under to og transitpassagerer.
Flyselskaberne har ansvaret for afregning af afgiften
Det er i realiteten passagererne, der kommer til at betale afgiften, men pligten til at afregne og betale afgiften til skattemyndighederne hviler på flyselskabet. Flyselskaberne skal føre regnskab over alle passagerer for hver flyrejse, og regnskabet skal kunne dokumenteres over for skattemyndighederne.
Myndighederne har for nyligt udgivet en vejledning, som går i dybden med, hvordan afgiften skal beregnes og hvilke passagerer, der ikke er omfattet af afgiften. Vi gennemgår de vigtigste punkter i vejledningen her.
IUNO mener
Den nye lov afspejler den grønne omstilling, der har været i stigende fokus de seneste år. Afgiften skal blandt andet sikre finansiering af grønne tiltag for lufthavnene og omkringliggende områder, hvilket vi ser positivt på. Men implementeringen af den nye lov medfører administrative udfordringer for de afgiftspligtige flyselskaber.
IUNO anbefaler, at flyselskaber sætter sig grundigt ind i den kommende afgiftspligt inden udgangen af dette år, da flyselskaberne kan blive mødt med bødestraf, hvis de ikke indberetter og betaler afgiften korrekt til skattemyndighederne.
Hos IUNO står vi klar til at hjælpe flyselskaberne med det administrative arbejde i forbindelse med indberetning af passagerafgiften. Det har vi allerede erfaring med på vores kontorer i Norge og Sverige, hvor vi repræsenterer en lang række internationale flyselskaber.
[Lov om passagerafgift på flyrejser af den 11. juni 2024].