Retten tillod ikke syn og skøn på grundlag af fotografier
Bygherre havde udbedret mangler og havde derfor kun fotografier som bevis. Retten gav ikke tilladelse til at fremlægge fotografierne for skønsmanden, da der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at syn og skøn blev afholdt på grundlag af fotografierne.
Entreprenøren havde opført en ejendom for bygherre, men bygherre påstod, at der var mangler ved opførelsen. Bygherre havde taget fotografier af manglerne, men havde efterfølgende fået nogle af manglerne udbedret. Det var således ikke længere muligt at besigtige manglerne.
Bygherre mente, at fotografierne var objektive, og at bygherre havde været nødsaget til at udbedre nogle af manglerne for at kunne bebo ejendommen. Bygherre henviste til retspraksis, hvor fotografier var blevet tilladt i syn og skøn, idet udbedring havde været nødvendig for at begrænse skaderne. Entreprenøren fastholdt, at fotografierne ikke kunne fremlægges, da bygherre havde foretaget delvis udbedring, og at bygherre derfor havde løbet en risiko. Endvidere henviste entreprenøren til praksis om, at der kun tillades syn og skøn på grundlag af fotografier under særlige omstændigheder.
Parterne kunne ikke nå til enighed om spørgsmålet, og der blev derfor afsagt en delafgørelse i sagen.
Byretten fastslog, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne tillade, at fotografierne blev fremlagt for skønsmanden. Byretten lagde vægt på, at manglerne var udbedret efter, at bygherre havde anlagt sag, og at bygherre på det tidspunkt havde været repræsenteret af en advokat.
Landsretten var enig i byrettens begrundelse, og bygherre fik derfor ikke tilladelse til at fremlægge fotografierne for skønsmanden. Bygherres henvisning til, at delvis udbedring havde været nødvendig for at ejendommen kunne bebos, var derfor ikke tilstrækkelig i dette tilfælde.
IUNO mener
Kendelsen viser, at det klare udgangspunkt er, at fotografier ikke kan danne grundlag for syn og skøn. Kun under særlige omstændigheder kan fotografier fremlægges for skønsmanden, således at de træder i stedet for en reel besigtigelse. Der stilles derfor høje krav til fotografiernes bevismæssige værdi.
Retten fandt i denne situation ikke, at det var en særlig omstændighed, at bygherre, som påstået, havde været nødsaget til at iværksætte udbedring for at kunne bebo ejendommen. Særlige omstændigheder kan for eksempel foreligge, hvor en udbedring er nødvendig for at begrænse skaderne. Det spiller derfor en væsentlig rolle, om det ville have været muligt at afholde et almindeligt syn og skøn.
Man skal være påpasselig med at få mangler udbedret, inden skønsmanden har foretaget besigtigelse. Såfremt man er nødsaget til at udbedre mangler, inden der er foretaget syn og skøn, må man i forbindelse med fotograferingen sikre sig bevismæssig værdi ved omhyggeligt at notere, hvor og hvornår fotograferingen har fundet sted.
[Rettens kendelse af 5. august 2013, sag BS 20-440/2012]
Entreprenøren havde opført en ejendom for bygherre, men bygherre påstod, at der var mangler ved opførelsen. Bygherre havde taget fotografier af manglerne, men havde efterfølgende fået nogle af manglerne udbedret. Det var således ikke længere muligt at besigtige manglerne.
Bygherre mente, at fotografierne var objektive, og at bygherre havde været nødsaget til at udbedre nogle af manglerne for at kunne bebo ejendommen. Bygherre henviste til retspraksis, hvor fotografier var blevet tilladt i syn og skøn, idet udbedring havde været nødvendig for at begrænse skaderne. Entreprenøren fastholdt, at fotografierne ikke kunne fremlægges, da bygherre havde foretaget delvis udbedring, og at bygherre derfor havde løbet en risiko. Endvidere henviste entreprenøren til praksis om, at der kun tillades syn og skøn på grundlag af fotografier under særlige omstændigheder.
Parterne kunne ikke nå til enighed om spørgsmålet, og der blev derfor afsagt en delafgørelse i sagen.
Byretten fastslog, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne tillade, at fotografierne blev fremlagt for skønsmanden. Byretten lagde vægt på, at manglerne var udbedret efter, at bygherre havde anlagt sag, og at bygherre på det tidspunkt havde været repræsenteret af en advokat.
Landsretten var enig i byrettens begrundelse, og bygherre fik derfor ikke tilladelse til at fremlægge fotografierne for skønsmanden. Bygherres henvisning til, at delvis udbedring havde været nødvendig for at ejendommen kunne bebos, var derfor ikke tilstrækkelig i dette tilfælde.
IUNO mener
Kendelsen viser, at det klare udgangspunkt er, at fotografier ikke kan danne grundlag for syn og skøn. Kun under særlige omstændigheder kan fotografier fremlægges for skønsmanden, således at de træder i stedet for en reel besigtigelse. Der stilles derfor høje krav til fotografiernes bevismæssige værdi.
Retten fandt i denne situation ikke, at det var en særlig omstændighed, at bygherre, som påstået, havde været nødsaget til at iværksætte udbedring for at kunne bebo ejendommen. Særlige omstændigheder kan for eksempel foreligge, hvor en udbedring er nødvendig for at begrænse skaderne. Det spiller derfor en væsentlig rolle, om det ville have været muligt at afholde et almindeligt syn og skøn.
Man skal være påpasselig med at få mangler udbedret, inden skønsmanden har foretaget besigtigelse. Såfremt man er nødsaget til at udbedre mangler, inden der er foretaget syn og skøn, må man i forbindelse med fotograferingen sikre sig bevismæssig værdi ved omhyggeligt at notere, hvor og hvornår fotograferingen har fundet sted.
[Rettens kendelse af 5. august 2013, sag BS 20-440/2012]
Modtag vores nyhedsbrev
