Sælger din virksomhed varer på kredit? Sikr betalingen med et ejendomsforbehold

Når en vare bliver solgt, overgår ejerskabet af varen som udgangspunkt til køberen, når der bliver indgået en købsaftale mellem køber og sælger. Det gælder, uanset hvornår køberen betaler – og reelt set også om køberen betaler. Hvis det senere viser sig, at køberen ikke kan betale, står sælgeren uden penge og uden vare.

Sælgeren kan dog sikre sig imod at stå med håret i postkassen ved at tage ejendomsforbehold i den solgte vare. Et ejendomsforbehold giver sælgeren ret til at få den solgte vare tilbage, hvis køberen ikke betaler. Ejendomsforbeholdet er dermed en sikkerhedsret for sælgeren, og sikkerhedsretten gælder som udgangspunkt også, hvis køberen går konkurs.

Ejendomsforbeholdet skal være gyldigt

Lovgivningen indeholder en række betingelser for, at et ejendomsforbehold er gyldigt. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, bortfalder sælgerens sikkerhedsnet.

Mange virksomheder har indbygget et ejendomsforbehold i sine standardbetingelser, men mange af disse ejendomsforhold overholder ikke reglerne, og de giver derfor sælgeren en falsk sikkerhed. Udover at sælgeren ikke har ret til at tage varen tilbage, hvis den ikke bliver betalt til tiden, så vil sælgeren også ved køberens konkurs være nødt til at anmelde sit krav for restkøbesummen i købers konkursbo på lige fod med andre kreditorer – og det er der ikke meget fidus i.

Det er derfor vigtigt at kende reglerne for ejendomsforbehold.

Sådan får man et gyldigt ejendomsforbehold

De fem vigtigste betingelser for, at et ejendomsforbehold er gyldigt, er:

• Ejendomsforbeholdet skal være aftalt senest på det tidspunkt, hvor køberen får varen overgivet, og ejendomsforbeholdet må ikke omfatte andre krav end købesummen.
• Prisen for varen skal overstige 2.000 kroner.
• Lånebeløbet må ikke være variabelt. Det betyder, at man eksempelvis ikke kan sikre en kassekredit ved ejendomsforbehold.
• Hvis køberen er forbruger, skal vedkommende betale mindst 20 % af kontantprisen, inden varen overgives.
• Ejendomsforbeholdet skal være aftalt klart og tydeligt.

Alle betingelser skal være opfyldt, når køberen får overgivet varen. Det betyder, at en klausul om ejendomsforbehold på bagsiden af en faktura ofte er ugyldig, fordi fakturaen som regel først sendes, efter køberen har fået sin vare. Samtidig betyder reglerne, at et ejendomsforbehold ikke kan bruges som lappeløsning, når sælgeren efter et stykke tid opdager, at der er givet kredit til en dårlig betaler.

For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at ejendomsforbehold i indregistrerede biler skal tinglyses. Dette omtales ikke nærmere her.

Alternativer til ejendomsforbeholdet

Ejendomsforbeholdet er skræddersyet til at sikre betaling for varer. Det er derfor den løsning, som mange sælgere vælger som sikkerhed for købesummens betaling.

Der er dog flere andre muligheder. Et alternativ er at tage pant i den solgte vare. Hvis sælgeren vælger denne løsning, er han sikret købesummens betaling, og pantet tjener samtidig som sikkerhed for alt, hvad køberen skylder sælgeren. Dette er en stor fordel ved pant i forhold til ejendomsforbehold, som kun kan sikre købesummens betaling. Pant er dog mere omstændeligt for sælgeren, fordi det blandt andet kræver tinglysning. Samtidig indeholder lovgivningen et forbud mod pant i den solgte vare i forbindelse med forbrugerkøb, og ejendomsforbehold er derfor den eneste praktiske mulighed for en sælger, som handler med forbrugere og gerne vil give kredit, men som ønsker at sikre købesummens betaling.

IUNO mener

IUNO anbefaler, at alle, som ind i mellem sælger på kredit – og som ønsker at sikre købesummens betaling med et ejendomsforbehold – dobbelttjekker, at reglerne er overholdt. Hvis betingelserne for ejendomsforbehold ikke er opfyldt, risikerer sælgeren at stå med et krav mod en kunde uden den sikkerhed, som sælgeren måske havde betinget kreditten af.