Start virksomhed i selskabsform for 1 krone
Den 1. januar 2014 fik vi en ny selskabsform i Danmark, iværksætterselskabet, som giver mulighed for, at man kan starte virksomhed i selskabsform uden at skulle betale mere end 1 krone. I de første tre måneder har Erhvervsstyrelsen stiftet mere end 1.000 iværksætterselskaber, og stadig flere bliver stiftet hver dag. Der er dog både fordele og ulemper ved den nye selskabsform, som er vigtige at have for øje, når man starter ny virksomhed.
Formålet med at indføre den nye selskabsform var ifølge daværende erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) at skabe bedre vilkår for nye virksomheder i Danmark. Ikke kun for nye spirende iværksættere, men også for udenlandske virksomheder, som ønsker at starte virksomhed i Danmark.
Ideen er, at man kan starte et selskab med begrænset hæftelse med en selskabskapital på blot 1 krone. Herefter skal en del af selskabets overskud spares op, indtil kapitalkravet for anpartsselskaber er nået. Når kapitalkravet er opnået, kan man vælge, om man ønsker at omdanne iværksætterselskabet til et anpartsselskab.
Selvom selskabsformen i princippet kan bruges af alle, henvender den sig mest til iværksættere og andre, som starter virksomhed helt fra bunden.
En selskabskapital på 1 kr.
Et iværksætterselskab er en særlig form for anpartsselskab, hvor man kun skal indbetale en selskabskapital på 1 kr. Mindstekapitalkravet for anpartsselskaber er ellers 50.000 kr.
Efter stiftelsen skal iværksætterselskabet opbygge sin egen selskabskapital. Selskabet skal opspare mindst 25 % af sit årlige overskud, indtil selskabet har en kapital på 50.000 kr. Samtidig må selskabet ikke udbetale udbytte, før kapitalkravet er opnået.
Fordelen er, at man får mulighed for at drive sin virksomhed i selskabsform allerede fra starten. Før 1. januar 2014 var mange nødsaget til at starte virksomhed i personligt regi, indtil de havde opsparet penge nok til at kunne stifte et anpartsselskab. Nu kan man allerede fra starten opnå de fordele, som selskabsloven indeholder. En af de vigtigste fordele er den begrænsede hæftelse.
Begrænset hæftelse betyder, at ejeren af et selskab ikke – som ved en personligt drevet virksomheder eller interessentskaber – hæfter personligt for selskabets gæld med hele sin formue. Ejerens økonomiske risiko er altså mindre, når virksomheden drives i selskabsform, end hvis den drives i personligt regi.
Ledelsens ansvar for forsvarligt kapitalberedskab
Selvom selskabsloven accepterer en startkapital på 1 krone, er det ikke sikkert, at det konkret vil være nok for alle selskaber. Selskabsloven indeholder nemlig regler, som pålægger selskabets ledelse, det vil sige direktionen eller bestyrelsen, hele tiden at holde øje med, om selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab. Det betyder kort fortalt, at ledelsen skal sørge for, at selskabet hele tiden har penge til at betale sine regninger, når de forfalder.
Ledelsen er forpligtet til at reagere, hvis den vurderer, at kapitalberedskabet ikke er forsvarligt – og i værste fald kan det betyde, at ledelsen bliver tvunget til at lukke selskabet. Denne regel gælder såvel aktieselskaber og anpartsselskaber som iværksætterselskabet.
Det er dog ikke svært at forestille sig, at visse typer af iværksætterselskaber med en kapital på 1 kr. hurtigt vil kunne komme i en situation, hvor kapitalberedskabet ikke er forsvarligt. Det gælder især virksomheder, som skal afholde omkostninger allerede fra begyndelsen, og inden driften kan startes op. Det kunne eksempelvis være omkostninger til depositum til virksomhedens lejemål eller omkostninger til indkøb af varer. Ledelsen skal under alle omstændigheder være meget opmærksom på iværksætterselskabets kapital allerede fra starten.
Inden stiftelse bør man derfor altid overveje, om der skal indskydes mere end selskabslovens mindstekrav på 1 kr.
Selskabslovens regler
Når man vælger at drive sin virksomhed i form af et iværksætterselskab, skal man være opmærksom på, at alle selskabslovens regler for anpartsselskaber skal overholdes. Blandt andet skal man afholde en årlig generalforsamling og føre protokol over selskabets aktiviteter. Samtidig skal der udarbejdes et årligt regnskab – årsrapporten – i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler. Årsrapporten skal indberettes til Erhvervsstyrelsen, som herefter offentliggør den.
Derudover er der skattemæssige fordele og ulemper ved at drive virksomhed i selskabsform, som man også bør have med i sine overvejelser.
IUNO mener
Vi oplever en stor efterspørgsel på iværksætterselskaber, og introduktionen af denne nye selskabsform er en stor fordel for rigtig mange – især for iværksættere, som ikke har kapital til at starte et almindeligt anpartsselskab.
Dog skal man huske, at virksomheder ikke er ens. Man skal derfor overveje, hvordan ens egen nye virksomhed bedst kommer fra start. Man bør i denne forbindelse overveje, hvilke alternativer man har til rådighed. Alternativerne til et iværksætterselskab vil ofte være personligt drevet virksomhed (eller, hvis man er flere ejere, et interessentskab) eller et almindeligt anpartsselskab. Der er fordele og ulemper ved alle typer virksomheder, som nøje bør sammenholdes og vurderes.
Hvis man kommer frem til, at iværksætterselskabet er den bedste løsning for en selv, bør man også vurdere, om en startkapital på 1 krone vil være nok. Når man foretager denne vurdering, bør man blandt andet have reglerne om ledelsens ansvar for selskabets kapitalberedskab i tankerne.
Formålet med at indføre den nye selskabsform var ifølge daværende erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen (SF) at skabe bedre vilkår for nye virksomheder i Danmark. Ikke kun for nye spirende iværksættere, men også for udenlandske virksomheder, som ønsker at starte virksomhed i Danmark.
Ideen er, at man kan starte et selskab med begrænset hæftelse med en selskabskapital på blot 1 krone. Herefter skal en del af selskabets overskud spares op, indtil kapitalkravet for anpartsselskaber er nået. Når kapitalkravet er opnået, kan man vælge, om man ønsker at omdanne iværksætterselskabet til et anpartsselskab.
Selvom selskabsformen i princippet kan bruges af alle, henvender den sig mest til iværksættere og andre, som starter virksomhed helt fra bunden.
En selskabskapital på 1 kr.
Et iværksætterselskab er en særlig form for anpartsselskab, hvor man kun skal indbetale en selskabskapital på 1 kr. Mindstekapitalkravet for anpartsselskaber er ellers 50.000 kr.
Efter stiftelsen skal iværksætterselskabet opbygge sin egen selskabskapital. Selskabet skal opspare mindst 25 % af sit årlige overskud, indtil selskabet har en kapital på 50.000 kr. Samtidig må selskabet ikke udbetale udbytte, før kapitalkravet er opnået.
Fordelen er, at man får mulighed for at drive sin virksomhed i selskabsform allerede fra starten. Før 1. januar 2014 var mange nødsaget til at starte virksomhed i personligt regi, indtil de havde opsparet penge nok til at kunne stifte et anpartsselskab. Nu kan man allerede fra starten opnå de fordele, som selskabsloven indeholder. En af de vigtigste fordele er den begrænsede hæftelse.
Begrænset hæftelse betyder, at ejeren af et selskab ikke – som ved en personligt drevet virksomheder eller interessentskaber – hæfter personligt for selskabets gæld med hele sin formue. Ejerens økonomiske risiko er altså mindre, når virksomheden drives i selskabsform, end hvis den drives i personligt regi.
Ledelsens ansvar for forsvarligt kapitalberedskab
Selvom selskabsloven accepterer en startkapital på 1 krone, er det ikke sikkert, at det konkret vil være nok for alle selskaber. Selskabsloven indeholder nemlig regler, som pålægger selskabets ledelse, det vil sige direktionen eller bestyrelsen, hele tiden at holde øje med, om selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab. Det betyder kort fortalt, at ledelsen skal sørge for, at selskabet hele tiden har penge til at betale sine regninger, når de forfalder.
Ledelsen er forpligtet til at reagere, hvis den vurderer, at kapitalberedskabet ikke er forsvarligt – og i værste fald kan det betyde, at ledelsen bliver tvunget til at lukke selskabet. Denne regel gælder såvel aktieselskaber og anpartsselskaber som iværksætterselskabet.
Det er dog ikke svært at forestille sig, at visse typer af iværksætterselskaber med en kapital på 1 kr. hurtigt vil kunne komme i en situation, hvor kapitalberedskabet ikke er forsvarligt. Det gælder især virksomheder, som skal afholde omkostninger allerede fra begyndelsen, og inden driften kan startes op. Det kunne eksempelvis være omkostninger til depositum til virksomhedens lejemål eller omkostninger til indkøb af varer. Ledelsen skal under alle omstændigheder være meget opmærksom på iværksætterselskabets kapital allerede fra starten.
Inden stiftelse bør man derfor altid overveje, om der skal indskydes mere end selskabslovens mindstekrav på 1 kr.
Selskabslovens regler
Når man vælger at drive sin virksomhed i form af et iværksætterselskab, skal man være opmærksom på, at alle selskabslovens regler for anpartsselskaber skal overholdes. Blandt andet skal man afholde en årlig generalforsamling og føre protokol over selskabets aktiviteter. Samtidig skal der udarbejdes et årligt regnskab – årsrapporten – i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler. Årsrapporten skal indberettes til Erhvervsstyrelsen, som herefter offentliggør den.
Derudover er der skattemæssige fordele og ulemper ved at drive virksomhed i selskabsform, som man også bør have med i sine overvejelser.
IUNO mener
Vi oplever en stor efterspørgsel på iværksætterselskaber, og introduktionen af denne nye selskabsform er en stor fordel for rigtig mange – især for iværksættere, som ikke har kapital til at starte et almindeligt anpartsselskab.
Dog skal man huske, at virksomheder ikke er ens. Man skal derfor overveje, hvordan ens egen nye virksomhed bedst kommer fra start. Man bør i denne forbindelse overveje, hvilke alternativer man har til rådighed. Alternativerne til et iværksætterselskab vil ofte være personligt drevet virksomhed (eller, hvis man er flere ejere, et interessentskab) eller et almindeligt anpartsselskab. Der er fordele og ulemper ved alle typer virksomheder, som nøje bør sammenholdes og vurderes.
Hvis man kommer frem til, at iværksætterselskabet er den bedste løsning for en selv, bør man også vurdere, om en startkapital på 1 krone vil være nok. Når man foretager denne vurdering, bør man blandt andet have reglerne om ledelsens ansvar for selskabets kapitalberedskab i tankerne.
Modtag vores nyhedsbrev
