Virksomheder kan nu opbevare regnskabsmateriale elektronisk i udlandet
En ny lovændring giver danske virksomheder mulighed for at opbevare regnskabsmateriale elektronisk i udlandet. Lovændringen forventes at lette administrative byrder for især internationale koncerner, og reglerne imødekommer i større grad selskabernes behov for smidighed i fastlæggelsen af interne strukturer og arbejdsfordeling. Lovændringen træder i kraft den 1. marts 2015.
Det har tidligere været et lovkrav, at alle danske virksomheder skulle opbevare alt regnskabsmateriale inden for landets grænser. En ny lovændring åbner nu for, at virksomheder fra den 1. marts 2015 kan opbevare regnskabsmateriale i udlandet uden særlig myndighedstilladelse, hvis opbevaringen sker elektronisk.
Der en række krav og betingelser, som skal overholdes, når en virksomhed vælger at opbevare sit regnskabsmateriale elektronisk i udlandet. De vigtigste er:
1. Bogføringslovens regler gælder stadig
Danskregistrerede virksomheder skal altid overholde dansk lovgivning. Det betyder, at virksomheden fortsat skal overholde blandt andet bogføringslovens regler, uanset om virksomheden vælger at opbevare regnskabsmaterialet i udlandet.
2. Der skal være adgang fra Danmark
Regnskabsmaterialet skal være tilgængeligt online fra Danmark, og adgangskoder og andet skal opbevares i Danmark. Det betyder, at virksomheder som udgangspunkt fortsat ikke kan vælge udelukkende at opbevare regnskabsmateriale fysisk i udlandet.
3. Man skal kunne udskrive materialet fra Danmark
Der skal altid være mulighed for, at regnskabsmaterialet kan udskrives fra Danmark. Materialet skal altså være tilgængeligt i et anerkendt og læsbart filformat.
SMUGKIG: Nyt lovforslag vil lette regnskabsaflæggelsen for SMV’er
Den 28. januar 2015 blev der fremsat et lovforslag om ændring af årsregnskabsloven. Hvis forslaget bliver endeligt vedtaget, vil der fremover blive stillet færre oplysningskrav til de mindste virksomheder og større oplysningskrav til de største virksomheder.
For eksempel indeholder forslaget en lettelse af de administrative byrder for virksomheder i regnskabsklasse B, og grænseværdierne mellem regnskabsklasse B og regnskabsklasse C foreslås samtidig ændret. Det vil betyde, at nogle af de virksomheder, som i dag betegnes som mellemstore virksomheder under regnskabsklasse C, vil kunne nøjes med at aflægge et betydeligt mindre regnskab efter reglerne for klasse B.
Vi følger løbende med i behandlingen af lovforslaget og holder jer opdateret, når der er nyt.
IUNO mener
De krav, som stilles til en virksomheds regnskab og regnskabsmateriale, bør altid afspejle en afvejning af forskellige hensyn; på den ene side hensynet til, at selskabets aktionærer, bank, leverandører, samarbejdspartnere og andre interessenter kan få indsigt i virksomhedens økonomiske forhold, og på den anden side hensynet til virksomhederne, som hvert år bruger tid og ressourcer på at udarbejde mere eller mindre omfattende årsregnskaber. Med andre ord bør lovgivningens krav til regnskabet altid være proportionelle med det formål, som de tjener.
Det bør samtidig indgå i vurderingen, hvilke krav andre lande stiller til virksomhederne. Det kan for det første være ret besværligt for internationale koncerner at skulle følge vidt forskellige regler i de lande, hvor de opererer. Samtidig indgår administrative byrder i et vist omfang som et konkurrenceparameter, når Danmark skal brande sig som et godt hjemsted for virksomheder.
Alt i alt ser vi hos IUNO generelt positivt på, at lovgiver har fokus på at lette administrative byrder for de danske virksomheder.
Det har tidligere været et lovkrav, at alle danske virksomheder skulle opbevare alt regnskabsmateriale inden for landets grænser. En ny lovændring åbner nu for, at virksomheder fra den 1. marts 2015 kan opbevare regnskabsmateriale i udlandet uden særlig myndighedstilladelse, hvis opbevaringen sker elektronisk.
Der en række krav og betingelser, som skal overholdes, når en virksomhed vælger at opbevare sit regnskabsmateriale elektronisk i udlandet. De vigtigste er:
1. Bogføringslovens regler gælder stadig
Danskregistrerede virksomheder skal altid overholde dansk lovgivning. Det betyder, at virksomheden fortsat skal overholde blandt andet bogføringslovens regler, uanset om virksomheden vælger at opbevare regnskabsmaterialet i udlandet.
2. Der skal være adgang fra Danmark
Regnskabsmaterialet skal være tilgængeligt online fra Danmark, og adgangskoder og andet skal opbevares i Danmark. Det betyder, at virksomheder som udgangspunkt fortsat ikke kan vælge udelukkende at opbevare regnskabsmateriale fysisk i udlandet.
3. Man skal kunne udskrive materialet fra Danmark
Der skal altid være mulighed for, at regnskabsmaterialet kan udskrives fra Danmark. Materialet skal altså være tilgængeligt i et anerkendt og læsbart filformat.
SMUGKIG: Nyt lovforslag vil lette regnskabsaflæggelsen for SMV’er
Den 28. januar 2015 blev der fremsat et lovforslag om ændring af årsregnskabsloven. Hvis forslaget bliver endeligt vedtaget, vil der fremover blive stillet færre oplysningskrav til de mindste virksomheder og større oplysningskrav til de største virksomheder.
For eksempel indeholder forslaget en lettelse af de administrative byrder for virksomheder i regnskabsklasse B, og grænseværdierne mellem regnskabsklasse B og regnskabsklasse C foreslås samtidig ændret. Det vil betyde, at nogle af de virksomheder, som i dag betegnes som mellemstore virksomheder under regnskabsklasse C, vil kunne nøjes med at aflægge et betydeligt mindre regnskab efter reglerne for klasse B.
Vi følger løbende med i behandlingen af lovforslaget og holder jer opdateret, når der er nyt.
IUNO mener
De krav, som stilles til en virksomheds regnskab og regnskabsmateriale, bør altid afspejle en afvejning af forskellige hensyn; på den ene side hensynet til, at selskabets aktionærer, bank, leverandører, samarbejdspartnere og andre interessenter kan få indsigt i virksomhedens økonomiske forhold, og på den anden side hensynet til virksomhederne, som hvert år bruger tid og ressourcer på at udarbejde mere eller mindre omfattende årsregnskaber. Med andre ord bør lovgivningens krav til regnskabet altid være proportionelle med det formål, som de tjener.
Det bør samtidig indgå i vurderingen, hvilke krav andre lande stiller til virksomhederne. Det kan for det første være ret besværligt for internationale koncerner at skulle følge vidt forskellige regler i de lande, hvor de opererer. Samtidig indgår administrative byrder i et vist omfang som et konkurrenceparameter, når Danmark skal brande sig som et godt hjemsted for virksomheder.
Alt i alt ser vi hos IUNO generelt positivt på, at lovgiver har fokus på at lette administrative byrder for de danske virksomheder.
Modtag vores nyhedsbrev
