Danmarks nye ejerregister – er det nu også nødvendigt?
I december 2014 gik Det Offentlige Ejerregister i luften, og selskaber er nu i større omfang forpligtet til at offentliggøre oplysninger om ejer- og kontrolforhold. Registret er et forsøg på at bekæmpe visse former for økonomisk kriminalitet, især hvidvaskning af penge. I nyhedsbrevet sætter vi fokus på baggrunden for reglerne og spørger, om det er nødvendigt at gøre oplysningerne tilgængelige for hvem som helst?
I december 2014 åbnede Erhvervsstyrelsen op for Det Offentlige Ejerregister, hvor alle danske selskaber skal registrere deres ejer- og kontrolforhold og opdatere oplysningerne, når der sker ændringer.
Selskaber, som eksisterede før den 15. december 2014, har dog frem til den 15. juni 2015 til at foretage de nødvendige registreringer, hvor registret også bliver offentligt tilgængeligt.
Indførelsen af ejerregistret er et led i kampen for at bekæmpe hvidvask, som blandt andet finder sted via store, snørklede koncernstrukturer, og som kan være meget svære – hvis ikke umulige – at gennemskue. Tanken er, at man ved at øge offentligheden og gennemsigtigheden kan øge opdagelsesrisikoen og lette en eventuelt efterfølgende efterforskning.
Går registret for vidt?
Og det lyder jo alt sammen meget godt, men alligevel har ejerregistret ikke udelukkende fået roser med på vejen. Et af de væsentligste kritikpunkter, som blandt andet kommer fra Advokatrådet, er, at ejerregistret er udtryk for et ikke-proportionelt brud på en grundlæggende dansk tradition om beskyttelse af privatlivets fred med hensyn til økonomiske oplysninger.
I Danmark værner vi om retten til selv at bestemme, hvem der skal have indblik i vores økonomiske forhold, og det er trygt at vide, at naboen som udgangspunkt ikke ved mere, end man selv har fortalt. Hvis dette udgangspunkt skal fraviges, må vi da i det mindste kræve, at det er velbegrundet.
Selvom vi normalt forbinder hvidvask og skattely med varmere himmelstrøg og hvide bounty-strande, så er der alligevel noget, der tyder på, at der er behov for øget åbenhed; også i Danmark. Og det bliver jo alt andet lige sværere – ikke helt umuligt, men trods alt sværere – at ”gemme sig” bag forvirrende koncernstrukturer, når ejerforholdene pludselig ligger til fuld offentlig skue. Og det er vel et prisværdigt formål.
Men når lovgiver vælger at gribe ind i privatlivets fred, bør det ske proportionelt og med de mindst indgribende midler, som er egnet til at nå målet. Lovgiver mener at have imødekommet hensynet til privatlivets fred tilstrækkeligt, fordi det trods alt ”kun” er oplysninger om 5 % ejerskab / kontrol eller derover, der skal offentliggøres.
Vi tillader os alligevel at sætte spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt, at oplysninger om ejer- og kontrolforhold skal være tilgængelige for Gud og hvermand. Kunne målet nås, selvom man begrænsede den persongruppe, som har adgang til oplysningerne? Ville det være tilstrækkeligt, hvis der kun var adgang til oplysningerne for offentlige myndigheder, PET, politiet, bankerne, advokater, revisorer og andre, som i forvejen er underlagt hvidvaskloven og derfor i forvejen er en aktiv del af kampen mod hvidvask?
For hvad er egentlig formålet med, at vi som privatpersoner skal kunne finde oplysninger om naboens, skolelærerens, kasseekspedientens, medarbejderens eller chefens økonomiske forhold?
Uanset hvad, er ejerregistret en realitet, og alt tyder på, at vi må vænne os til en øget offentlighed.
"Fem hurtige" om ejerregistret
Vi har lavet en guide til det nye ejerregister og set nærmere på, hvad registret betyder for dit selskab. Læs mere her.
I december 2014 åbnede Erhvervsstyrelsen op for Det Offentlige Ejerregister, hvor alle danske selskaber skal registrere deres ejer- og kontrolforhold og opdatere oplysningerne, når der sker ændringer.
Selskaber, som eksisterede før den 15. december 2014, har dog frem til den 15. juni 2015 til at foretage de nødvendige registreringer, hvor registret også bliver offentligt tilgængeligt.
Indførelsen af ejerregistret er et led i kampen for at bekæmpe hvidvask, som blandt andet finder sted via store, snørklede koncernstrukturer, og som kan være meget svære – hvis ikke umulige – at gennemskue. Tanken er, at man ved at øge offentligheden og gennemsigtigheden kan øge opdagelsesrisikoen og lette en eventuelt efterfølgende efterforskning.
Går registret for vidt?
Og det lyder jo alt sammen meget godt, men alligevel har ejerregistret ikke udelukkende fået roser med på vejen. Et af de væsentligste kritikpunkter, som blandt andet kommer fra Advokatrådet, er, at ejerregistret er udtryk for et ikke-proportionelt brud på en grundlæggende dansk tradition om beskyttelse af privatlivets fred med hensyn til økonomiske oplysninger.
I Danmark værner vi om retten til selv at bestemme, hvem der skal have indblik i vores økonomiske forhold, og det er trygt at vide, at naboen som udgangspunkt ikke ved mere, end man selv har fortalt. Hvis dette udgangspunkt skal fraviges, må vi da i det mindste kræve, at det er velbegrundet.
Selvom vi normalt forbinder hvidvask og skattely med varmere himmelstrøg og hvide bounty-strande, så er der alligevel noget, der tyder på, at der er behov for øget åbenhed; også i Danmark. Og det bliver jo alt andet lige sværere – ikke helt umuligt, men trods alt sværere – at ”gemme sig” bag forvirrende koncernstrukturer, når ejerforholdene pludselig ligger til fuld offentlig skue. Og det er vel et prisværdigt formål.
Men når lovgiver vælger at gribe ind i privatlivets fred, bør det ske proportionelt og med de mindst indgribende midler, som er egnet til at nå målet. Lovgiver mener at have imødekommet hensynet til privatlivets fred tilstrækkeligt, fordi det trods alt ”kun” er oplysninger om 5 % ejerskab / kontrol eller derover, der skal offentliggøres.
Vi tillader os alligevel at sætte spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt, at oplysninger om ejer- og kontrolforhold skal være tilgængelige for Gud og hvermand. Kunne målet nås, selvom man begrænsede den persongruppe, som har adgang til oplysningerne? Ville det være tilstrækkeligt, hvis der kun var adgang til oplysningerne for offentlige myndigheder, PET, politiet, bankerne, advokater, revisorer og andre, som i forvejen er underlagt hvidvaskloven og derfor i forvejen er en aktiv del af kampen mod hvidvask?
For hvad er egentlig formålet med, at vi som privatpersoner skal kunne finde oplysninger om naboens, skolelærerens, kasseekspedientens, medarbejderens eller chefens økonomiske forhold?
Uanset hvad, er ejerregistret en realitet, og alt tyder på, at vi må vænne os til en øget offentlighed.
"Fem hurtige" om ejerregistret
Vi har lavet en guide til det nye ejerregister og set nærmere på, hvad registret betyder for dit selskab. Læs mere her.
Modtag vores nyhedsbrev
