Modernisering af erhvervsfondsloven

I Danmark har vi to slags fonde nemlig erhvervsdrivende og ikke-erhvervsdrivende fonde. Det, der er særligt karakteristisk ved fonde, er, at de ikke har nogen ejer, dvs. de er selvejende.

Fordi en fond ikke har nogen ejer, skal den have et særskilt formål, og der skal være en ledelse, som er selvstændig i forhold til stifteren. Det betyder også, at erhvervsfondsloven indeholder regler om, at en fond skal have fondsmyndighedens samtykke til en række dispositioner, og at myndigheden kan føre tilsyn.

Kort om erhvervsdrivende fonde

Erhvervsdrivende fonde er i højere grad reguleret på lige fod med selskaber og bliver brugt som alternativ til selskaber.

Eksempler på danske fonde er Carlsbergfondet og A.P. Møller Fonden, men også langt mindre virksomhedssammensætninger benytter sig af erhvervsdrivende fonde som ejere.

Ejerskab gennem en erhvervsdrivende fond kan anvendes som beskyttelse mod "hostile takeovers", som er forsøg på at opnå kontrol med et aktieselskab imod ejernes vilje. Dette sikres ved at det i vedtægterne gøres umuligt, eller ved at der opstilles krav til, at fonden overdrager det selskab, som fonden ejer. Herudover følger der en række attraktive fradragsregler med valget af en erhvervsdrivende fond, eksempelvis kan den fradrage uddelinger til vedtægtsbestemte formål. Desuden kan ejerne gennem en erhvervsdrivende fond anvendes i forbindelse med generationsskifte.

Modernisering

Den danske selskabslov har været gennem en række revideringer senest i år, se IUNOs nyhedsbrev fra marts 2013 [Mere fleksibilitet i dansk selskabsret].

Nu er turen kommet til de erhvervsdrivende fonde, fordi de blandt andet har stor samfundsmæssig betydning. De erhvervsdrivende fonde skal fortsætte med at være et alternativ til selskaber, derfor er det Erhvervs- og Vækstministeriets mål at skabe den samme fleksibilitet for erhvervsdrivende fonde som for selskaber.

Ændringerne af loven har således til formål at:

• Skabe større åbenhed og frihed omkring fondens aktiviteter og uddelinger
• Øge kravene til fondsledelsen, herunder at fastsætte anbefalinger for god fondsledelse
• Øge fondsmyndighedens tilsynskompetence

Specielt i forhold til friheden omkring den erhvervsdrivende fonds aktiviteter og uddelinger sker der en række ændringer. Blandet andet bliver det muligt at forhøje grundkapitalen ved at overføre overskud eller frie reserver.

En anden ændring ligger i, at det fremover også vil være muligt at anvende overskud optjent i indeværende regnskabsår til uddeling. Hermed tilpasses erhvervsfondsloven reglerne i selskabsloven.

IUNO mener

Lovforslaget skaber mere enkelthed og fleksibilitet for fonde. Det indebærer, at det bliver mere attraktivt at stifte en fond, herunder anvende en fond til at sikre den fremtidige videreførelse af en virksomhed. Det bliver eksempelvis lettere at sikre en virksomhed mod "hostile takeovers" eller at gennemføre generationsskifte, og lovforslaget åbner i øvrigt op for bedre muligheder for at forvalte en fonds kapital. Samtidig vil anbefalingerne for god fondsledelse være med til at højne ledelsesniveauet i fondene.

Virksomhedsejere kan derfor med fordel overveje, hvorvidt de bør stifte en fond og lade denne opkøbe deres virksomhed for på den måde skabe stabilitet omkring ejerskabet af virksomheden.

Hos IUNO følger vi lovforslaget og forventer at det endelige lovforslag fremsættes i Folketinget i oktober 2013.

[Forslag til lov om erhvervsdrivende fonde og ændringer af årsregnskabsloven]