Moderselskabslån – Ny bekendtgørelse som følge af Brexit

Hvad er et moderselskabslån, og hvilke regler er gældende for moderselskabslån

Moderselskabslån er enten et lån eller en sikkerhedsstillelse fra datterselskabet til sit moderselskab. Herfor gælder der særlige regler i selskabsloven.

Selskabsloven indeholder begrænsninger for, hvornår et selskab lovligt kan yde lån til eller stille sikkerhed blandt andet for sine kapitalejere, altså et såkaldt aktionærlån. Et lovligt aktionærlån kræver blandt andet, at den økonomiske bistand kan rummes inden for selskabets frie reserver (et beløb som i selskabets senest godkendte årsregnskab er opført som overført overskud) og reserver, der ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægter, med fradrag af overført underskud. Derudover kræves det også, at lånet ydes på markedsmæssige vilkår, dvs. at renteforhold, aftalt låneafvikling, sikkerhedsstillelse med mere skal svare til de vilkår, som låntageren ville kunne opnå i en bank.

Selskabslovens § 211 indeholder dog en undtagelse for moderselskabslån, nemlig at et datterselskab altid kan yde lån til sit danske moderselskab og til visse udenlandske moderselskaber, selvom betingelserne for aktionærlån ikke er overholdt. Undtagelsen gør det f.eks. muligt, at et datterselskab stiller midler til rådighed for moderselskabet uden forrentning.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at datterselskabets ledelse uanset undtagelsen i selskabslovens § 211 skal sikre, at selskabslovens krav om forsvarlig formueforvaltning og kapitalberedskab fortsat er overholdt, samt at selskabets minoritetsanpartshaveres interesser ikke må krænkes ved at yde et moderselskabslån.

Derudover gælder forbuddet mod selvfinansiering – dvs. at selskabet yder lån til brug for køb af anparter i selskabet – som går forud for selskabslovens § 211 om moderselskabslån. Dette forbud kan eksempelvis være relevant, når moderselskabet har optaget lån i et kreditinstitut til køb af anparterne i datterselskabet, og datterselskabet herefter stiller midler til rådighed for moderselskabet, som moderselskabet bruger til at afdrage på lånet i kreditinstituttet. 

Formålet med den særlige regel for moderselskabslån   

Formålet med undtagelsen i selskabslovens § 211 er at sikre, at koncerninterne transaktioner sker på en hensigtsmæssig måde. Reglerne giver således mulighed for, at datterselskaber yder koncernlån eller indgår i koncerninterne cashpool-ordninger. 

Hvilke moderselskaber kan der ydes lån til

Hvis lånet opfylder de betingelser, der gælder for aktionærlån, kan der ydes lån til eller stilles sikkerhed for alle moderselskaber, uanset moderselskabets selskabsform eller hjemstedsland.  

Hvis man vil gøre brug af undtagelsen i selskabslovens § 211, kan der alene ydes lån til eller stilles sikkerhed for danske moderselskaber og for visse udenlandske moderselskaber. Hvilke udenlandske moderselskaber, der kan ydes lån til eller stilles sikkerhed for, følger af bekendtgørelse om lån m.v. til udenlandske moderselskaber.

Ifølge bekendtgørelsen skal et udenlandsk moderselskab, der er omfattet af særbestemmelsen i selskabslovens § 211, enten være i) et aktieselskab, ii) et partnerselskab, iii) et anpartsselskab eller iv) et selskab med tilsvarende retsform.

Derudover indeholder bekendtgørelsen en udtømmende oplistning af de lande, hvor moderselskabet skal have hjemsted for at være omfattet af undtagelsen.

Bekendtgørelsen er udarbejdet på baggrund af OECD’s Country Risk Classification, der kategoriserer verdens lande efter f.eks. kreditrisiko. I forbindelse med ændringen af OECD’s Country Risk Classification blev bekendtgørelsen om lån m.v. til udenlandske moderselskaber ændret pr. 31. oktober 2019, så Chile og Israel blev omfattet af listen, mens Hong Kong blev fjernet.

De udenlandske moderselskaber, der kan ydes lån til, uden at betingelserne for aktionærlån er opfyldt, skal således have hjemsted i et EU-land, et EØS-land, Schweiz, Australien, Canada, Chile, Israel, Japan, Sydkorea, New Zealand, Singapore, Taiwan eller USA.

Pr. 1. februar 2020 er listen som følge af Brexit yderligere blevet opdateret, idet Storbritannien og Nordirland nu fremgår af listen.

Moderselskabslån, der er ydet i henhold til en tidligere bekendtgørelse, vil fortsat være gyldig. Et eksempel på dette, er et moderselskabslån til et moderselskab med fast driftssted i Hong Kong, som blev ydet inden den 31. oktober 2019.

Hvilke danske selskaber er omfattet af bestemmelsen

Efter bestemmelsens ordlyd omfatter den alene danske datterselskabers lån til danske og visse udenlandske moderselskaber. Det er dog Erhvervsstyrelsens opfattelse, at bestemmelsen også omfatter lån ydet af et dansk moderselskabs udenlandsk datterselskab. Det er altså Erhvervsstyrelsens opfattelse, at et udenlandsk datterselskab til et dansk moderselskab ligeledes er begrænset af de danske regler for aktionærlån og moderselskabslån.

IUNO mener

Hos IUNO mener vi, at man som dansk virksomhed med udenlandsk moderselskab ved koncerninterne transaktioner skal være opmærksom på den gældende bekendtgørelse og på selskabslovens regler vedrørende selskabers kapitalberedskab, minoritetsbeskyttelse og selvfinansiering. Vi kan hjælpe virksomheder med at skabe et overblik og have papirerne i orden, når virksomheden indgår i en koncernintern transaktion, som medfører et moderselskabslån.