DA
Corporate

Sådan håndterer du ulovlige aktionærlån

logo
Juranyt
calendar 24. februar 2020
globus Danmark

2020 er for alvor startet, og hvis dit selskabs regnskabsår følger kalenderåret, er tiden nu kommet til at forberede regnskabsaflæggelse for 2019. I den forbindelse bliver mange virksomheder desværre opmærksomme på, at der er ydet ulovlige aktionærlån. I efteråret 2019 kom det således frem, at Erhvervsstyrelsen i perioden 2018-2019 havde konstateret mere end 2.000 ulovlige aktionærlån. Men hvordan forholder man sig i situationen, og hvad skal der til, for at et aktionærlån er lovligt? Læs med her for at få svaret.

Hvad er et aktionærlån?

Et aktionærlån (kapitalejerlån) er et lån eller en sikkerhedsstillelse fra et selskab til en kapitalejer eller et ledelsesmedlem. Begrebet omfatter derudover lån eller sikkerhedsstillelser fra et selskab til kapitalejere eller ledelsesmedlemmer i selskabets moderselskab eller en anden virksomhed, der har bestemmende indflydelse over selskabet. Endelig er lån eller sikkerhedsstillelser til de forannævnte personers nærtstående, dvs. ægtefæller og slægtskab i op- og nedstigende linje, samt personer der på anden måde står den/det pågældende kapitalejer- eller ledelsesmedlem særlig nær, omfattet.

Aktionærlån har i en lang række år været ulovlige i Danmark, men i 2017 blev selskabsloven ændret, så det siden har været lovligt at yde aktionærlån, hvis en række betingelser er opfyldt.

Lovlige aktionærlån

De selskabsretlige betingelser, for at et aktionærlån er lovligt, følger af selskabslovens §§ 210-212 og er følgende:

  • Lånet skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver, dvs. beløb som i selskabets senest godkendte årsregnskab er opført som overført overskud, og reserver, der ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægter med fradrag af overført underskud.
  • Lånet skal gives på sædvanlige markedsvilkår, dvs. renteforhold, aftalt låneafvikling, sikkerhedsstillelse m.v. skal svare til de vilkår, som låntageren ville kunne opnå i en bank.
  • Beslutningen om at give lån m.v. skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen.
  • Beslutningen om at yde lånet kan først træffes efter aflæggelse af selskabets første årsrapport.

Derudover er det, uanset at ovennævnte betingelser ikke er opfyldt, lovligt at et kapitalselskab direkte eller indirekte yder lån eller stiller sikkerhed for danske og visse udenlandske moderselskaber, såkaldte moderselskabslån. Læs mere om moderselskabslån her.

Det er også lovligt, at selskabet stiller midler til rådighed for medarbejdere i forbindelse med medarbejdernes erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller i et datterselskab.

Endelig er det lovligt, uanset at ovennævnte betingelser ikke er opfyldte, at et kapitalselskab som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition direkte yder lån eller stiller sikkerhed for en af de ovenfor nævnte personer. En sådan disposition kunne f.eks. være, at selskabet sælger en vare eller tjenesteydelse til en kapitalejer på kredit på samme vilkår, som selskabet også sælger den samme vare eller tjenesteydelse til tredjeparter.

Selvom et aktionærlån opfylder ovennævnte betingelser, skal man være opmærksom på, at selskabsloven indeholder særlige regler om selvfinansiering, dvs. at selskabet låner penge til en person til køb af kapitalandele i selskabet. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvad midlerne, der stilles til rådighed som aktionærlån, skal bruges til.

Den skattemæssig behandling af et aktionærlån

Hvis man ønsker at yde aktionærlån, eller hvis man bliver opmærksom på, at virksomheden har ydet ulovlige aktionærlån, er det vigtigt at kende den skattemæssige behandling af aktionærlån.

Ifølge skattereglerne skal et lån til en hovedaktionær med få undtagelser beskattes som udbytte eller løn. Dette gælder uanset, om der er tale om et lovligt eller ulovligt aktionærlån, og uanset at lånet bliver forrentet og tilbagebetalt til selskabet.

En hovedaktionær er skatteretligt en fysisk person, der direkte eller indirekte, alene eller med sine nærtstående råder over mere end 50 procent af kapitalandelene og/eller stemmerne i selskabet. Lån til personer, som skatteretligt ikke anses som hovedaktionær, men hvor lånet selskabsretligt er et aktionærlån, f.eks. et lån til et ledelsesmedlem, der ikke er kapitalejer, er ikke omfattet af denne skatteregel, og lånet vil også skatteretligt blive behandlet som et lån. Hvis lånet bortfalder, f.eks. fordi selskabet eftergiver lånet, vil beløbet dog også skulle beskattes som løn eller udbytte.

Hvad skal man gøre, når man opdager ulovlige aktionærlån?

Hvis man opdager ulovlige aktionærlån f.eks. i forbindelse med regnskabsaflæggelse, er det vigtigt, at problemet bliver løst korrekt både i forhold til de selskabsretlige og de skatteretlige regler.

Udfordringen er her, at det ulovlige lån selskabsretligt behandles på en anden måde end skatteretligt.

Selskabsretligt skal et ulovligt aktionærlån forrentes og bringes til ophør. Forrentningen skal ske fra tidspunktet for lånets opståen og til lånet bringes til ophør med den i renteloven fastsatte morarente, som for tiden udgør 8,05%, med tillæg af 2% efter selskabsloven. Dvs. at forretningen vil være 10,05% pr. år. Derudover skal lånet bringes til ophør, da ulovlige aktionærlån ikke kan eftergives af selskabet. Ophøret kan ske på forskellige måder, enten ved at lånet tilbagebetales til selskabet, eller at lånet udloddes som udbytte, løn eller bonus. Her skal virksomheden være opmærksom på, at alle formalia overholdes.

Den skattemæssige behandling afhænger dels af, hvem det ulovlige aktionærlån er ydet til, og hvorledes lånet bringes til ophør. I alle tilfælde vil der dog ske beskatning af lånet som enten udbytte eller løn, uanset at lånet bringes til ophør ved tilbagebetaling til selskabet. 

Selskabet skal derudover være opmærksom på, at det regnskabsmæssigt gør en forskel, hvorledes det ulovlige aktionærlån bringes til ophør, og at selskabet risikerer at blive pålagt en bøde. Derudover kan selskabets ledelse ifalde ledelsesansvar.

Endelig skal selskabets revisor være opmærksom på, at der fra november 2019 er pligt til at indberette ulovlige aktionærlån til SØIK.

IUNO mener

Hos IUNO mener vi, at der er mange faldgruber i forbindelse med aktionærlån. Det gælder både lovlige som ulovlige aktionærlån. Det er derfor altafgørende, at virksomheden får den rette rådgivning, inden man kaster sig ud i at yde aktionærlån eller prøver at reparere på ulovlige aktionærlån. Hos IUNO kan vi hjælpe virksomheder med at sikre at alle betingelser overholdes, og vi arbejder tæt sammen med skatterådgivere, så vi kan hjælpe hele vejen. Ring til os for at snakke om dine muligheder.   

Hvad er et aktionærlån?

Et aktionærlån (kapitalejerlån) er et lån eller en sikkerhedsstillelse fra et selskab til en kapitalejer eller et ledelsesmedlem. Begrebet omfatter derudover lån eller sikkerhedsstillelser fra et selskab til kapitalejere eller ledelsesmedlemmer i selskabets moderselskab eller en anden virksomhed, der har bestemmende indflydelse over selskabet. Endelig er lån eller sikkerhedsstillelser til de forannævnte personers nærtstående, dvs. ægtefæller og slægtskab i op- og nedstigende linje, samt personer der på anden måde står den/det pågældende kapitalejer- eller ledelsesmedlem særlig nær, omfattet.

Aktionærlån har i en lang række år været ulovlige i Danmark, men i 2017 blev selskabsloven ændret, så det siden har været lovligt at yde aktionærlån, hvis en række betingelser er opfyldt.

Lovlige aktionærlån

De selskabsretlige betingelser, for at et aktionærlån er lovligt, følger af selskabslovens §§ 210-212 og er følgende:

  • Lånet skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver, dvs. beløb som i selskabets senest godkendte årsregnskab er opført som overført overskud, og reserver, der ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægter med fradrag af overført underskud.
  • Lånet skal gives på sædvanlige markedsvilkår, dvs. renteforhold, aftalt låneafvikling, sikkerhedsstillelse m.v. skal svare til de vilkår, som låntageren ville kunne opnå i en bank.
  • Beslutningen om at give lån m.v. skal enten træffes af generalforsamlingen eller af selskabets centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen.
  • Beslutningen om at yde lånet kan først træffes efter aflæggelse af selskabets første årsrapport.

Derudover er det, uanset at ovennævnte betingelser ikke er opfyldt, lovligt at et kapitalselskab direkte eller indirekte yder lån eller stiller sikkerhed for danske og visse udenlandske moderselskaber, såkaldte moderselskabslån. Læs mere om moderselskabslån her.

Det er også lovligt, at selskabet stiller midler til rådighed for medarbejdere i forbindelse med medarbejdernes erhvervelse af kapitalandele i selskabet eller i et datterselskab.

Endelig er det lovligt, uanset at ovennævnte betingelser ikke er opfyldte, at et kapitalselskab som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition direkte yder lån eller stiller sikkerhed for en af de ovenfor nævnte personer. En sådan disposition kunne f.eks. være, at selskabet sælger en vare eller tjenesteydelse til en kapitalejer på kredit på samme vilkår, som selskabet også sælger den samme vare eller tjenesteydelse til tredjeparter.

Selvom et aktionærlån opfylder ovennævnte betingelser, skal man være opmærksom på, at selskabsloven indeholder særlige regler om selvfinansiering, dvs. at selskabet låner penge til en person til køb af kapitalandele i selskabet. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, hvad midlerne, der stilles til rådighed som aktionærlån, skal bruges til.

Den skattemæssig behandling af et aktionærlån

Hvis man ønsker at yde aktionærlån, eller hvis man bliver opmærksom på, at virksomheden har ydet ulovlige aktionærlån, er det vigtigt at kende den skattemæssige behandling af aktionærlån.

Ifølge skattereglerne skal et lån til en hovedaktionær med få undtagelser beskattes som udbytte eller løn. Dette gælder uanset, om der er tale om et lovligt eller ulovligt aktionærlån, og uanset at lånet bliver forrentet og tilbagebetalt til selskabet.

En hovedaktionær er skatteretligt en fysisk person, der direkte eller indirekte, alene eller med sine nærtstående råder over mere end 50 procent af kapitalandelene og/eller stemmerne i selskabet. Lån til personer, som skatteretligt ikke anses som hovedaktionær, men hvor lånet selskabsretligt er et aktionærlån, f.eks. et lån til et ledelsesmedlem, der ikke er kapitalejer, er ikke omfattet af denne skatteregel, og lånet vil også skatteretligt blive behandlet som et lån. Hvis lånet bortfalder, f.eks. fordi selskabet eftergiver lånet, vil beløbet dog også skulle beskattes som løn eller udbytte.

Hvad skal man gøre, når man opdager ulovlige aktionærlån?

Hvis man opdager ulovlige aktionærlån f.eks. i forbindelse med regnskabsaflæggelse, er det vigtigt, at problemet bliver løst korrekt både i forhold til de selskabsretlige og de skatteretlige regler.

Udfordringen er her, at det ulovlige lån selskabsretligt behandles på en anden måde end skatteretligt.

Selskabsretligt skal et ulovligt aktionærlån forrentes og bringes til ophør. Forrentningen skal ske fra tidspunktet for lånets opståen og til lånet bringes til ophør med den i renteloven fastsatte morarente, som for tiden udgør 8,05%, med tillæg af 2% efter selskabsloven. Dvs. at forretningen vil være 10,05% pr. år. Derudover skal lånet bringes til ophør, da ulovlige aktionærlån ikke kan eftergives af selskabet. Ophøret kan ske på forskellige måder, enten ved at lånet tilbagebetales til selskabet, eller at lånet udloddes som udbytte, løn eller bonus. Her skal virksomheden være opmærksom på, at alle formalia overholdes.

Den skattemæssige behandling afhænger dels af, hvem det ulovlige aktionærlån er ydet til, og hvorledes lånet bringes til ophør. I alle tilfælde vil der dog ske beskatning af lånet som enten udbytte eller løn, uanset at lånet bringes til ophør ved tilbagebetaling til selskabet. 

Selskabet skal derudover være opmærksom på, at det regnskabsmæssigt gør en forskel, hvorledes det ulovlige aktionærlån bringes til ophør, og at selskabet risikerer at blive pålagt en bøde. Derudover kan selskabets ledelse ifalde ledelsesansvar.

Endelig skal selskabets revisor være opmærksom på, at der fra november 2019 er pligt til at indberette ulovlige aktionærlån til SØIK.

IUNO mener

Hos IUNO mener vi, at der er mange faldgruber i forbindelse med aktionærlån. Det gælder både lovlige som ulovlige aktionærlån. Det er derfor altafgørende, at virksomheden får den rette rådgivning, inden man kaster sig ud i at yde aktionærlån eller prøver at reparere på ulovlige aktionærlån. Hos IUNO kan vi hjælpe virksomheder med at sikre at alle betingelser overholdes, og vi arbejder tæt sammen med skatterådgivere, så vi kan hjælpe hele vejen. Ring til os for at snakke om dine muligheder.   

Modtag vores nyhedsbrev

Aage

Krogh

Partner

Lignende nyt

logo
Corporate

30. marts 2020

Støtteordninger til corona-ramte virksomheder

logo
Corporate

13. marts 2020

Coronavirus og den ordinære generalforsamling

logo
Corporate

9. marts 2020

Selvfinansiering – hvornår er det lovligt, og hvornår er det ulovligt?

logo
Persondata Corporate

24. februar 2020

Nye retningslinjer fra Datatilsynet: Har din virksomhed styr på cookies?

logo
Corporate

10. februar 2020

Moderselskabslån – Ny bekendtgørelse som følge af Brexit

logo
Corporate

14. januar 2020

Ændring af markedsføringsloven: Nye oplysningskrav

// COOKIE INFORMATION POPUP SCRIPT