Skjulte lydoptagelser af samtaler gav alvorlig kritik
Datatilsynet har udtalt alvorlig kritik af en tandlægevirksomhed, som i hemmelighed optog samtaler med en medarbejder. Virksomheden kunne ikke bruge en retssag, der fandt sted tre år senere, som grundlag for optagelserne.
En tandlægevirksomhed begyndte i hemmelighed at lydoptage samtaler med en medarbejder i de sidste to år af en godt treårig ansættelse. Virksomheden besluttede sig for at optage samtalerne som følge af konflikter omkring medarbejderens opførsel, arbejdskvalitet samt patientklager. Optagelserne vedrørte også sygesamtaler.
Datatilsynet konkluderede, at virksomheden ikke havde ret til at optage samtalerne. Samtidig vurderede Datatilsynet, at virksomheden havde tilsidesat princippet om gennemsigtighed ved ikke at have informeret medarbejderen om optagelserne.
I vurderingen af sagen lagde Datatilsynet vægt på, at der kan være en legitim interesse i at ville sikre sig mod eventuelle senere retskrav. Men på tidspunktet for lydoptagelserne var der intet, der tydede på, at medarbejderen ville rejse et krav. Virksomheden foretog lydoptagelserne mere end 16 måneder inden medarbejderen stoppede, og over tre år, før sagen blev anlagt.
IUNO mener
Sagen viser, at der skal meget til, før en virksomhed lovligt kan optage en medarbejder i hemmelighed. En optagelse af en samtale er så usædvanlig, at medarbejderen som udgangspunkt skal informeres inden for mødet. I sagen var der ikke tale om en ny oplysningspligt, men om medarbejderensret til information om behandlingen ud fra princippet om gennemsigtighed.
IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, at behandlingsaktiviteter altid skal stemme overens med princippet om gennemsigtighed. Det betyder, at det ikke nødvendigvis altid er nok, at medarbejderne har fået en række informationer i virksomhedens privatlivspolitik. Der kan være behandling, der er så uventet, at en supplerende orientering er nødvendig.
[Datatilsynets afgørelse af den 26. august 2025, journalnummer 2024-31-1076]
En tandlægevirksomhed begyndte i hemmelighed at lydoptage samtaler med en medarbejder i de sidste to år af en godt treårig ansættelse. Virksomheden besluttede sig for at optage samtalerne som følge af konflikter omkring medarbejderens opførsel, arbejdskvalitet samt patientklager. Optagelserne vedrørte også sygesamtaler.
Datatilsynet konkluderede, at virksomheden ikke havde ret til at optage samtalerne. Samtidig vurderede Datatilsynet, at virksomheden havde tilsidesat princippet om gennemsigtighed ved ikke at have informeret medarbejderen om optagelserne.
I vurderingen af sagen lagde Datatilsynet vægt på, at der kan være en legitim interesse i at ville sikre sig mod eventuelle senere retskrav. Men på tidspunktet for lydoptagelserne var der intet, der tydede på, at medarbejderen ville rejse et krav. Virksomheden foretog lydoptagelserne mere end 16 måneder inden medarbejderen stoppede, og over tre år, før sagen blev anlagt.
IUNO mener
Sagen viser, at der skal meget til, før en virksomhed lovligt kan optage en medarbejder i hemmelighed. En optagelse af en samtale er så usædvanlig, at medarbejderen som udgangspunkt skal informeres inden for mødet. I sagen var der ikke tale om en ny oplysningspligt, men om medarbejderensret til information om behandlingen ud fra princippet om gennemsigtighed.
IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, at behandlingsaktiviteter altid skal stemme overens med princippet om gennemsigtighed. Det betyder, at det ikke nødvendigvis altid er nok, at medarbejderne har fået en række informationer i virksomhedens privatlivspolitik. Der kan være behandling, der er så uventet, at en supplerende orientering er nødvendig.
[Datatilsynets afgørelse af den 26. august 2025, journalnummer 2024-31-1076]
