24 timers forsinkelse skyldtes en stribe af usædvanlige omstændigheder

I den omtalte sag havde passageren købt en rejse fra København til Cusco i Peru med mellemlanding i London, Miami og Lima. Ved ankomst til Cusco var passageren dog forsinket med over 24 timer, og han krævede derfor kompensation fra det transporterende luftfartsselskab efter forordning 261. Luftfartsselskabet afviste imidlertid kravet med henvisning til, at forsinkelsen var forårsaget af usædvanlige omstændigheder.

Sagen blev bragt for Københavns Byret, som måtte tage stilling til, om passageren havde ret til kompensation for den forsinkede flyvning efter forordning 261.

Kan flere forhold tilsammen udgøre usædvanlige omstændigheder?

Den lange forsinkelse var forårsaget af en kombination af flere forskellige begivenheder, og spørgsmålet var da, om disse udgjorde usædvanlige omstændigheder, som kunne fritage luftfartsselskabet fra pligten til at betale kompensation. Først blev flyet fra London til Miami forsinket i 10 minutter, fordi der måtte ske offload af en sikkerhedstruende passager, som havde våben i tasken. Dernæst blev flyet yderligere forsinket, da der som følge af tordenvejr blev pålagt ATC-restriktioner af lufthavnsmyndighederne i Miami, hvilket medførte en forventet ventetid på 30-40 minutter, før flyet kunne lande i lufthavnen. Som følge af lavt brændstofniveau besluttede luftfartsselskabet dernæst at omdirigere flyet til Nassau på Bahamas. Flyet lettede fra Nassau efter 1 time og 21 minutter og ankom til Miami med forsinkelse, hvorfor passageren ikke nåede sit forbindelsesfly videre til Lima.

Passageren argumenterede for, at begivenhederne ikke udgjorde usædvanlige omstændigheder, samt at luftfartsselskabet ikke havde truffet alle de forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes for at undgå eller begrænse forsinkelsen. Derimod argumenterede luftfartsselskabet for, at en sikkerhedstruende passager samt vejrforhold og ATC-restriktioner udgør usædvanlige omstændigheder i forordningens forstand. Desuden argumenterede flyselskabet for, at en beslutning om omdirigering, som træffes af luftfartsselskabet af sikkerhedsmæssige årsager, må sidestilles med en beslutning truffet af ATC-myndighederne og således også udgør en usædvanlig omstændighed.

I sin bedømmelse lagde Københavns Byret blandt andet vægt på, at luftfartsselskabet havde fremlagt en METAR-rapport samt en meddelelse fra ATC-myndighederne i Miami, som samlet viste, at man grundet tordenvejr forventede en ventetid på 30-40 minutter, før flyet kunne lande i lufthavnen. Desuden fremhævede retten, at selskabets beslutning om at omdirigere flyet til Nassau på Bahamas på grund af lavt brændstofniveau fremgik af flyselskabets log.

Københavns Byret vurderede, at de nævnte begivenheder udgjorde usædvanlige omstændigheder, som luftfartsselskabet ikke kunne have undgået, selvom alle forholdsregler, der med rimelighed kunne træffes, faktisk var blevet truffet. Desuden havde luftfartsselskabet dokumenteret, at passageren blev ombooket til en anden afgang, og at der ikke var andre afgange, som kunne have fået passageren hurtigere frem til sin endelige destination. Retten frifandt derfor luftfartsselskabet for forpligtet til at betale passageren kompensation for den lange forsinkelse og tilkendte desuden selskabet sagsomkostningerne.

IUNO mener

De danske domstole foretager en meget detaljeret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med sager om kompensation efter forordning 261/2004. Dommen viser, at selvom en forsinkelse er langvarig og skyldes flere kombinerede forhold, så er det ikke på forhånd givet, at luftfartsselskabet skal betale kompensation. Det er blot nødvendigt at kunne præsentere retten for de afgørende beviser samt at kunne redegøre for, hvordan de tekniske forhold skal forstås. Sagen blev vundet på skriftligt grundlag, dvs. uden at det var nødvendigt at gennemføre mundtlig hovedforhandling.