Dansk rederi slap for at betale 3,5 millioner kroner i bjærgeløn

Den norske trawler Remøy Viking og den danske trawler Ocean Tiger var den 26. marts 2007 beskæftiget med rejefiskeri i isfyldt farvand ved Østgrønland. Tidligt om morgenen konstaterede besætningen på Ocean Tiger, at der trængte vand ind i ”lysmaskinrummet” på grund af en revne i skroget.

Ocean Tiger kontaktede den anden trawler over radioen og anmodede om at låne pumper. Remøy Viking sejlede herefter de 100 meter hen til Ocean Tiger og firede to mobile pumper over til trawleren. Det er usikkert, om pumperne rent faktisk blev brugt, da parterne afgav modstridende forklaringer i retten.

Ved 11-tiden samme dag sejlede trawlerne ud af isen i ”gåsegang”. Remøy Viking, der havde den største motor og mest olie, sejlede forrest og hjalp med at bane vejen for Ocean Tiger.

Remøy Viking krævede efterfølgende 3,5 mio. kr. i bjærgeløn.

Skønsmand: Ocean Tiger var ikke i reel fare

Der blev afholdt syn og skøn, og en skønsmand angav, at Ocean Tigers egne pumper var tilstrækkelige til at "holde læns", hvilket vil sige, at de godt kunne klare at pumpe vandet ud af skibet. Derudover angav skønsmanden, at Ocean Tigers akselgenerator aldrig havde været i reel fare. Skønsmanden mente ikke, at den indtrængte mængde vand i væsentlig grad havde påvirket Ocean Tigers stabilitet og styreevne.

Remøy Viking mente, at skønsmandens beregninger skulle tages med forbehold, blandt andet fordi skønsmanden ikke havde haft nøjagtige oplysninger til beregningerne. Desuden mente Remøy Viking, at de under alle omstændigheder havde hjulpet med at afværge et "worst case scenario".

Højesteret: Ikke godtgjort at Ocean Tiger var ”stedt i fare”

Højesteret fastslog, at krav på bjærgeløn efter søloven forudsætter, at der foretages assistance af et fartøj, som er ”forulykket eller stedt i fare”. Skibet skal altså være i fare for at blive ødelagt eller betydeligt skadet og være ude af stand til at redde sig selv. Det var den bjærgende trawler, Remøy Viking, der skulle bevise disse forhold.

På baggrund af skønsmandens beregninger og forklaringer fandt Højesteret det ikke godtgjort, at Ocean Tiger havde været ude af stand til at redde sig ved egen hjælp. Højesteret lagde også vægt på, at det er sædvanligt, at skibene fisker nær hinanden, og at de hjælper og støtter hinanden uden at kræve løn for det. Derfor havde hverken den assistance, som Remøy Viking ydede ved udlån af to mobile pumper, assistancen i forbindelse med sejladsen ud af det isfyldte farvand eller kombinationen heraf karakter af bjærgning. Kravet på 3,5 mio. kr. i bjærgeløn blev derfor afvist.

IUNO mener

Reglerne om bjærgeløn er internationale og har som et centralt formål at opmuntre til bjærgning af skibe i fare ved at give bjærgeren ret til en rundhåndet bjærgeløn.

Afgørelsen illustrerer Sølovens § 441 litra a, som angiver, at et skib skal være i reel fare og ude af stand til at redde sig selv, før der kan kræves bjærgeløn for assistance. I forhold til om et skib har været i fare og ude af stand til at redde sig selv, kan en skønsmands vurdering blive afgørende.

Afgørelsen er også et eksempel på, hvor stor betydning sædvane kan blive tillagt. Når det er sædvane, at det skib, der har den stærkeste motor, sejler forrest, kan det stærkeste skib ikke pludselig kræve løn herfor, og slet ikke når skibet bagved kunne have sejlet ud af isen på egen hånd.

[Højesterets dom af 19. marts 2014, sag 155-2010]