DA
Transport

Modtager bar risiko for våde tørklæder efter flytransport med aftalt FOB-klausul

logo
Juranyt
calendar 23. marts 2017
globus Danmark

Et dansk handelsselskab skulle betale næsten en million kroner til en indisk tekstilproducent for et parti tørklæder, selvom en stor del af tørklæderne var blevet beskadiget under flytransporten. Parterne havde aftalt FOB-klausul, men var uenige om, hvornår risikoen for godset var overgået. Sø- og Handelsretten afgjorde, at FOB-klausulen ikke kunne gøres gældende, og at risikoen for godset påhvilede det danske selskab ved overgivelse til transportør.

Et dansk handelsselskab indgik i 2014 en købsaftale med en indisk tekstilproducent om køb af i alt 18.028 tørklæder, som det danske selskab skulle videresælge til danske og udenlandske forretninger. Det danske selskab antog i den forbindelse en international transportør i Mumbai til at sørge for transporten af tørklæderne fra lufthavnen i Mumbai til København. En fragtmand skulle herefter sørge for transporten fra København til danske selskabs lager i Jordrup.

Det indiske selskab udstedte den 26. juli 2014 en faktura, hvor det fremgik, at forsendelsen skulle ske med fly, og at prisen var fastsat på baggrund af FOB-klausul. På House Air Waybill og Air Waybill var der tilsvarende under ”Optional Shipment Information” anført ”TERMS: FOB”.

Våde tørklæder

Den 28. juli 2014 blev forsendelsen af tørklæder overleveret til den internationale transportør i Mumbai og herefter fløjet til Doha. Fra Doha til København blev forsendelsen sendt i to forskellige fly som ankom til København den 4. august 2014, hvor der på nogle af forsendelserne var gjort anmærkning om vådt gods. Dagen efter ankom tørklæderne til lageret, og det blev her konstateret, at forsendelserne var våde og beskadigede.

Det danske selskab kontaktede straks deres forsikringsselskab. Den 6. august 2014 blev tørklæderne besigtet, og survey report blev udarbejdet, hvori skaderne blev beskrevet.

Forsikringsselskabet afslog at dække skaden, og henviste til at beskadigelsen af godset var sket før risikoens overgang til det danske selskab. Det danske selskab og transportøren indgik herefter et forlig, men det danske selskab og det indiske selskab var fortsat uenige om, hvem der skulle bære tabet. Det indiske tekstil selskab rejste derfor en erstatningssag mod det danske selskab.

Sø- og Handelsretten: FOB-klausul ikke anvendelig ved flytransport

Sø- og Handelsretten fastslog først, at FOB-klausulen specifikt regulerer søtransport. På det grundlag fandt retten ikke, at klausulen kunne anvendes til at fastslå, hvilket tidspunkt risikoen for leverancen af tørklæderne overgik ved flytransporten. Der måtte i stedet lægges vægt på parternes forståelse af betydningen af FOB-klausulen. Her lagde retten afgørende vægt på parternes forklaringer samt deres indbyrdes mailkorrespondance. Retten fastslog, at det havde stået begge parter klart, at risikoen overgik til det danske selskab, så snart det indiske selskab havde overgivet varerne til transportøren.

Med hensyn til skadens indtræden konstaterede retten, at der ikke var givet anmærkning på hverken transportørens House Air Waybill eller Air Waybill. Sø- og Handelsretten lagde derfor til grund, at beskadigelsen af godset først var sket efter overgivelsen til den internationale transportør i Mumbai Lufthavn. Da tørklæderne havde været mangelfrie på tidspunktet for risikoens overgang, måtte det danske selskab betale næsten 1 million danske kroner for tørklæderne til det indiske selskab.

IUNO mener

Dommen illustrerer at de i praksis afgørende faktorer i skadessager mellem handelsdrivende er 1) tidspunktet for risikorens overgang og 2) bevis for hvornår skaden er indtruffet.

Det er derfor vigtigt at have klarhed over, hvad der er aftalt omkring risikoens overgang, og benytter man Incoterms-klausuler, så skal de anvendes korrekt. Det er for eksempel vigtigt, at de aftalte klausuler stemmer overens med det transportmiddel, som anføres i transportaftalen. Ellers kan man risikere, at den aftalte klausul er uden virkning, og man risikerer dermed at stå tilbage med mere usikkerhed, end hvis man ikke havde henvist til Incoterms-klausulen.

Dommen viser også, hvorledes transportørens manglende anmærkning på House Air Waybill og Air Waybill kan have stor betydning for vurderingen af skadens indtræden.

Hvis du gerne vil vide mere om Incoterms, så tilmeld dig her til det næste morgen/ gå-hjem-møde om Incoterms 2010, som afholdes i København og Kolding onsdag den 29. marts 2017.

[Sø- og Handelsrettens dom af 20. februar 2017, H-85-15]

Et dansk handelsselskab indgik i 2014 en købsaftale med en indisk tekstilproducent om køb af i alt 18.028 tørklæder, som det danske selskab skulle videresælge til danske og udenlandske forretninger. Det danske selskab antog i den forbindelse en international transportør i Mumbai til at sørge for transporten af tørklæderne fra lufthavnen i Mumbai til København. En fragtmand skulle herefter sørge for transporten fra København til danske selskabs lager i Jordrup.

Det indiske selskab udstedte den 26. juli 2014 en faktura, hvor det fremgik, at forsendelsen skulle ske med fly, og at prisen var fastsat på baggrund af FOB-klausul. På House Air Waybill og Air Waybill var der tilsvarende under ”Optional Shipment Information” anført ”TERMS: FOB”.

Våde tørklæder

Den 28. juli 2014 blev forsendelsen af tørklæder overleveret til den internationale transportør i Mumbai og herefter fløjet til Doha. Fra Doha til København blev forsendelsen sendt i to forskellige fly som ankom til København den 4. august 2014, hvor der på nogle af forsendelserne var gjort anmærkning om vådt gods. Dagen efter ankom tørklæderne til lageret, og det blev her konstateret, at forsendelserne var våde og beskadigede.

Det danske selskab kontaktede straks deres forsikringsselskab. Den 6. august 2014 blev tørklæderne besigtet, og survey report blev udarbejdet, hvori skaderne blev beskrevet.

Forsikringsselskabet afslog at dække skaden, og henviste til at beskadigelsen af godset var sket før risikoens overgang til det danske selskab. Det danske selskab og transportøren indgik herefter et forlig, men det danske selskab og det indiske selskab var fortsat uenige om, hvem der skulle bære tabet. Det indiske tekstil selskab rejste derfor en erstatningssag mod det danske selskab.

Sø- og Handelsretten: FOB-klausul ikke anvendelig ved flytransport

Sø- og Handelsretten fastslog først, at FOB-klausulen specifikt regulerer søtransport. På det grundlag fandt retten ikke, at klausulen kunne anvendes til at fastslå, hvilket tidspunkt risikoen for leverancen af tørklæderne overgik ved flytransporten. Der måtte i stedet lægges vægt på parternes forståelse af betydningen af FOB-klausulen. Her lagde retten afgørende vægt på parternes forklaringer samt deres indbyrdes mailkorrespondance. Retten fastslog, at det havde stået begge parter klart, at risikoen overgik til det danske selskab, så snart det indiske selskab havde overgivet varerne til transportøren.

Med hensyn til skadens indtræden konstaterede retten, at der ikke var givet anmærkning på hverken transportørens House Air Waybill eller Air Waybill. Sø- og Handelsretten lagde derfor til grund, at beskadigelsen af godset først var sket efter overgivelsen til den internationale transportør i Mumbai Lufthavn. Da tørklæderne havde været mangelfrie på tidspunktet for risikoens overgang, måtte det danske selskab betale næsten 1 million danske kroner for tørklæderne til det indiske selskab.

IUNO mener

Dommen illustrerer at de i praksis afgørende faktorer i skadessager mellem handelsdrivende er 1) tidspunktet for risikorens overgang og 2) bevis for hvornår skaden er indtruffet.

Det er derfor vigtigt at have klarhed over, hvad der er aftalt omkring risikoens overgang, og benytter man Incoterms-klausuler, så skal de anvendes korrekt. Det er for eksempel vigtigt, at de aftalte klausuler stemmer overens med det transportmiddel, som anføres i transportaftalen. Ellers kan man risikere, at den aftalte klausul er uden virkning, og man risikerer dermed at stå tilbage med mere usikkerhed, end hvis man ikke havde henvist til Incoterms-klausulen.

Dommen viser også, hvorledes transportørens manglende anmærkning på House Air Waybill og Air Waybill kan have stor betydning for vurderingen af skadens indtræden.

Hvis du gerne vil vide mere om Incoterms, så tilmeld dig her til det næste morgen/ gå-hjem-møde om Incoterms 2010, som afholdes i København og Kolding onsdag den 29. marts 2017.

[Sø- og Handelsrettens dom af 20. februar 2017, H-85-15]

Modtag vores nyhedsbrev

Aage

Krogh

Partner

Mads

Poulsen

Partner

Lars

Rosenberg Overby

Partner

Lignende

logo
Transport

7. november 2021

Skade under sikkerhedskontrol var forældet

logo
Transport

7. november 2021

Regreskrav mod udførende transportør var ikke forældet

logo
Transport

3. oktober 2021

Genarrest af skib var nødvendig og lovlig

logo
Transport

2. september 2021

Transportør var ikke ansvarlig for brand i onkels lagerbygning

logo
Transport

2. september 2021

Kun landevejstransportør var ansvarlig for optøet fisk

logo
Transport

25. august 2021

ICLG: Shipping Law 2021

Holdet

Aage

Krogh

Partner

Ida

Thune Ikkala

Juridisk assistent

Lars

Rosenberg Overby

Partner

Mads

Christopher Whitta-Jacobsen

Advokatfuldmægtig

Mads

Poulsen

Partner