DA
Teknologi

Nu kan der indberettes til Datatilsynets nye whistleblowerordning

logo
Juranyt
calendar 13. januar 2022
globus Danmark

Datatilsynets nye whistleblowerordning er i luften. Det betyder, at medarbejdere og andre fremover kan indberette oplysninger direkte til den eksterne ordning, som de er kommet i besiddelse af via arbejdsrelaterede aktiviteter. Datatilsynets ordning kan samtidig med fordel indgå i overvejelserne, når virksomheder afgrænser omfanget af de interne ordninger, der skal etableres efter de nye regler.

Medarbejdere, praktikanter, ledelsesmedlemmer og andre omfattede, kan fremadrettet indberette til Datatilsynets nye ordning. Det kræver blandt andet, at vedkommende er kommet i besiddelse af oplysningerne, der skal indberettes, under nuværende eller tidligere arbejdsrelaterede aktiviteter, og at oplysningerne er omfattet af lovens regler. Vi har skrevet mere om den nye lov her.

At Datatilsynet har en ekstern whistleblowerordning kan samtidig spille en rolle i forbindelse med etableringen af virksomheders interne whistleblowerordninger.

Virksomheder har nemlig en række valgmuligheder, når interne whistleblowerordninger skal etableres. Virksomheder skal nemlig blandt andet beslutte, om en intern whistleblowerordning skal være ”lukket” eller ”åben”. Begge valgmuligheder har både fordele og ulemper, som også delvist kan afhænge af, hvilken virksomhed der er tale om.

En ”lukket” ordning udelukker alle andre end de ansatte

Virksomheders interne whistleblowerordninger skal som minimum være tilgængelige for de ansatte på arbejdspladsen. Hvem der kan anses for ansat skal forstås bredt og omfatter eksempelvis også deltids- og tidsbegrænsede ansatte, samt vikarer.

Det betyder samtidig, at virksomheder som udgangspunkt ikke er forpligtede til at stille whistleblowerordninger til rådighed for andre, såsom praktikanter, leverandører, frivillige eller fratrådte som kommende medarbejdere.

Hvis virksomheder vælger at etablere en ”lukket” whistleblowerordning, vil det på den ene side gøre det lettere at administrere indberetninger, ligesom ordningens etablering og drift vil være mere simpel. Modsat en ”åben” whistleblowerordning, betyder det dog samtidig, at alle der udelukkes, herefter må indberette til Datatilsynets eksterne whistleblowerordning. Det udelukker dermed virksomheden fra at få direkte information om lovovertrædelser og andre alvorlige forhold, som måske kunne være blevet håndteret bedre og mere effektivt direkte af virksomhedens whistleblowerenhed.

IUNO mener

Når der skal etableres en intern whistleblowerordning, opstår der en række spørgsmål, som virksomheder skal tage stilling til. Større virksomheder har allerede truffet en række valg, i forbindelse med etableringen af deres whistleblowerordninger, men mindre og mellemstore virksomheder står stadig overfor en implementeringsprocessen til næste år.

IUNO anbefaler, at virksomheder i god tid inden deadlinen for at etablere den interne ordning, sætter sig godt ind i, hvordan etableringen bedst imødekommer den konkrete virksomhed. Udover spørgsmål omkring hvorvidt ordningen skal være ”åben” eller ”lukket”, kan det eksempelvis også være spørgsmål om, hvorvidt man skal lave en fælles løsning eller lignende. Det har vi skrevet mere om her.

Læs mere om hvordan IUNO kan hjælpe din virksomhed med at etablere jeres whistleblowerordning, her.

[Lov om beskyttelse af whistleblowere af 24. juni 2021]

Medarbejdere, praktikanter, ledelsesmedlemmer og andre omfattede, kan fremadrettet indberette til Datatilsynets nye ordning. Det kræver blandt andet, at vedkommende er kommet i besiddelse af oplysningerne, der skal indberettes, under nuværende eller tidligere arbejdsrelaterede aktiviteter, og at oplysningerne er omfattet af lovens regler. Vi har skrevet mere om den nye lov her.

At Datatilsynet har en ekstern whistleblowerordning kan samtidig spille en rolle i forbindelse med etableringen af virksomheders interne whistleblowerordninger.

Virksomheder har nemlig en række valgmuligheder, når interne whistleblowerordninger skal etableres. Virksomheder skal nemlig blandt andet beslutte, om en intern whistleblowerordning skal være ”lukket” eller ”åben”. Begge valgmuligheder har både fordele og ulemper, som også delvist kan afhænge af, hvilken virksomhed der er tale om.

En ”lukket” ordning udelukker alle andre end de ansatte

Virksomheders interne whistleblowerordninger skal som minimum være tilgængelige for de ansatte på arbejdspladsen. Hvem der kan anses for ansat skal forstås bredt og omfatter eksempelvis også deltids- og tidsbegrænsede ansatte, samt vikarer.

Det betyder samtidig, at virksomheder som udgangspunkt ikke er forpligtede til at stille whistleblowerordninger til rådighed for andre, såsom praktikanter, leverandører, frivillige eller fratrådte som kommende medarbejdere.

Hvis virksomheder vælger at etablere en ”lukket” whistleblowerordning, vil det på den ene side gøre det lettere at administrere indberetninger, ligesom ordningens etablering og drift vil være mere simpel. Modsat en ”åben” whistleblowerordning, betyder det dog samtidig, at alle der udelukkes, herefter må indberette til Datatilsynets eksterne whistleblowerordning. Det udelukker dermed virksomheden fra at få direkte information om lovovertrædelser og andre alvorlige forhold, som måske kunne være blevet håndteret bedre og mere effektivt direkte af virksomhedens whistleblowerenhed.

IUNO mener

Når der skal etableres en intern whistleblowerordning, opstår der en række spørgsmål, som virksomheder skal tage stilling til. Større virksomheder har allerede truffet en række valg, i forbindelse med etableringen af deres whistleblowerordninger, men mindre og mellemstore virksomheder står stadig overfor en implementeringsprocessen til næste år.

IUNO anbefaler, at virksomheder i god tid inden deadlinen for at etablere den interne ordning, sætter sig godt ind i, hvordan etableringen bedst imødekommer den konkrete virksomhed. Udover spørgsmål omkring hvorvidt ordningen skal være ”åben” eller ”lukket”, kan det eksempelvis også være spørgsmål om, hvorvidt man skal lave en fælles løsning eller lignende. Det har vi skrevet mere om her.

Læs mere om hvordan IUNO kan hjælpe din virksomhed med at etablere jeres whistleblowerordning, her.

[Lov om beskyttelse af whistleblowere af 24. juni 2021]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Lignende

logo
Teknologi

9. december 2025

Dårlig håndtering af indsigtsanmodninger førte til kritik og anmeldelser

logo
Teknologi

25. november 2025

Ny vejledning om ulovlige AI-praksisser

logo
Teknologi

15. oktober 2025

Skjulte lydoptagelser af samtaler gav alvorlig kritik

logo
Teknologi

15. oktober 2025

Håndtering af transfer impact assessments i praksis

logo
Teknologi

18. september 2025

Opdateret vejledning om håndtering af sikkerhedsbrud

logo
Teknologi Corporate

26. august 2025

Den nye NIS 2-lov er trådt i kraft

Holdet

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat