Lov om beskyttelse af whistleblowere vedtaget
Regeringen har netop vedtaget en lov om beskyttelse af whistleblowere. Loven implementerer EU’s whistleblowerdirektiv, som introducerer krav om at etablere en whistleblowerordning for virksomheder med 50 eller flere medarbejdere. Loven er blevet ændret flere gange undervejs i lovgivningsprocessen. Med den vedtagne lov er der blandt andet - med forbehold - åbnet for adgang for at større koncernselskaber kan etablere en fælles whistleblowerenhed.
Efter den nye lov, skal alle virksomheder med 50 eller flere medarbejdere etablere en whistleblowerordning. Virksomheder med flere end 249 medarbejdere, skal have etableret en whistleblowerordning inden den 17. december 2021, hvor loven træder i kraft. Virksomheder med 50 til 249 medarbejdere får en forlænget frist, og skal først etablere en whistleblowerordning senest den 17. december 2023.
Loven giver mulighed for virksomheder med 50 til 249 medarbejdere at etablere en fælles whistleblowerenhed. Det var derfor oprindeligt ikke muligt for større koncernselskaber at etablere en fælles ordning. Med den endelige lov, er det nu blevet ændret.
Det vedtagne lovforslag introducerer nemlig, som noget nyt, adgang til, at koncernselskaber med mere end 249 medarbejdere godt kan etablere en fælles ordning på tværs af koncernselskaberne. Det vil sige, at et moder- eller koncernselskab kan modtage indberetninger og stå for undersøgelse samt kontakt med whistlebloweren. Der er dog en risiko for, at det kan blive ændret tilbage, så det alligevel ikke vil være muligt for koncernselskaber at lave en mere fleksibel, fælles ordning. Det kommer an på en dialog og afklaring med EU-kommissionen.
Vi har tidligere skrevet om lovforslaget og hvilke ændringer, der har været til lovforslaget undervejs i lovgivningsprocessen her og her.
[Lov om beskyttelse af whistleblowere af 24. juni 2021]
Efter den nye lov, skal alle virksomheder med 50 eller flere medarbejdere etablere en whistleblowerordning. Virksomheder med flere end 249 medarbejdere, skal have etableret en whistleblowerordning inden den 17. december 2021, hvor loven træder i kraft. Virksomheder med 50 til 249 medarbejdere får en forlænget frist, og skal først etablere en whistleblowerordning senest den 17. december 2023.
Loven giver mulighed for virksomheder med 50 til 249 medarbejdere at etablere en fælles whistleblowerenhed. Det var derfor oprindeligt ikke muligt for større koncernselskaber at etablere en fælles ordning. Med den endelige lov, er det nu blevet ændret.
Det vedtagne lovforslag introducerer nemlig, som noget nyt, adgang til, at koncernselskaber med mere end 249 medarbejdere godt kan etablere en fælles ordning på tværs af koncernselskaberne. Det vil sige, at et moder- eller koncernselskab kan modtage indberetninger og stå for undersøgelse samt kontakt med whistlebloweren. Der er dog en risiko for, at det kan blive ændret tilbage, så det alligevel ikke vil være muligt for koncernselskaber at lave en mere fleksibel, fælles ordning. Det kommer an på en dialog og afklaring med EU-kommissionen.
Vi har tidligere skrevet om lovforslaget og hvilke ændringer, der har været til lovforslaget undervejs i lovgivningsprocessen her og her.
[Lov om beskyttelse af whistleblowere af 24. juni 2021]
Lignende
Ikke arbejdsskade at flytte hjemmearbejdspladsen på sin fridag
Uklare og modstridende krav i arbejdet – har virksomheder husket effektive tiltag?
Holdet

Aage
Krogh
Partner
Alexandra
Jensen
Juridisk rådgiver
Amalie
Starup Poulsen
Juridisk rådgiver
Anders
Etgen Reitz
Partner
Caroline
Bossow Nielsen
Advokatfuldmægtig
Cecillie
Groth Henriksen
Advokat
Cornelius
Tobias Møller Nielsen
Junior juridisk assistent
Emma
Sandner
Legal manager
Johan
Gustav Dein
Advokatfuldmægtig
Julie
Meyer
Juridisk assistent
Kirsten
Astrup
Advokat
Madeleine
Grønning Madsen
Junior juridisk assistent
Matilde
Grønlund Jakobsen
Advokatfuldmægtig
Sofie
Aurora Braut Bache
Advokat