Lige rettigheder til vikarer på overenskomst

En vikar var ansat som håndteringsoperatør hos en spansk virksomhed via et vikarbureau. Under opgaven kom vikaren ud for en arbejdsulykke og blev varigt uarbejdsdygtig. Overenskomsten for fastansatte hos den spanske virksomhed ville have givet ca. 60.000 euro i erstatning for samme arbejdsskade. Den overenskomst hos vikarbureauet, som vikaren var omfattet af, gav i stedet 10.500 euro.

Overenskomst var ingen undskyldning for forskelsbehandling

EU-Domstolen kom frem til, at det var i strid med reglerne om ligebehandling, at vikarer ikke havde ret til den samme arbejdsskadeerstatning som fastansatte hos brugervirksomheden. Domstolen mente, at erstatning for uarbejdsdygtighed var et vilkår på lige fod med for eksempel løn, som er omfattet af reglerne om ligebehandling. Det gjorde ingen forskel, at erstatningen først blev udbetalt efter vikaren stoppede.

IUNO mener                    

Sagen kan få stor betydning for vikarbureauer og for virksomheder, der bruger vikarer. Det vil fremover ikke være tilstrækkeligt, at vikarbureauet er dækket af en landsdækkende overenskomst, hvis overenskomsten ikke sikrer vikaren de samme væsentlige arbejds- og ansættelsesvilkår som brugervirksomhedens ansatte. Det gælder løn, arbejdstid, overarbejde, pauser, hvileperioder, natarbejde, ferie og helligdage.

IUNO anbefaler, at vikarbureauer og virksomheder, der bruger vikarer, sikrer, at vikarerne har minimum samme væsentlige arbejds- og ansættelsesvilkår som brugervirksomhedens egne medarbejdere. Det gælder uanset om vikarbureauet er dækket af en overenskomst eller ej.

[EU-Domstolens dom af 22. februar 2024 i sag C-649/22]