Pædagog pådrog sig en arbejdsskade til trods for forudbestående disposition for udvikling af diskusprolaps

En ansat i en børnehave pådrog sig en arbejdsskade ved, den 13. december 2010, på vej ud på legepladsen at træde ud på et sne- og isbelagt område, som gjorde, at hun var ved at falde. Idet hun havde et barn i hver hånd, lavede hun et slag med hovedet i forsøget på at afværge faldet. Samme dag var hun til lægen med klage over hovedpine og nakkesmerter.

Den 16. december kontaktede hun igen sin læge og oplyste om fortsatte smerter. Hendes arbejdsgiver anmeldte samme dag hændelsen som en arbejdsskade med oplysninger om, at pædagogmedhjælperen havde smerter i ryg, nakke og hoved.

Fra december 2010 til maj 2011 blev hun behandlet hos en fysioterapeut. Hun fik herefter konstateret en diskusprolaps, som hun blev opereret for. Af en sygehusjournal fra den 14. juni 2012 fremgik det, at hun stadig havde smerter.

Pædagogmedhjælperen havde været sygemeldt siden hændelsen.

Arbejdsskadestyrelsen afslog, at det var en arbejdsskade. Ankestyrelsen kom frem til det samme resultat, da den ikke mente, at bevægelsen var en særlig belastning af nakken, som kunne medføre en diskusprolaps.

Arbejdsskadestyrelsen genoptog efterfølgende sagen og kom til samme resultat.

Spørgsmålet i sagen var herefter, om der var årsagssammenhæng mellem hændelsen og smerterne, eller om hændelsen kun havde medført forbigående smerter, som ville gå over af sig selv.

Det fremgik af de lægefaglige erklæringer, at diskusprolapsen ikke alene kunne være forårsaget af hændelsen, men den var heller ikke en forudbestående lidelse. Diskosprolapsen var derimod en lidelse, som den skadelidte var disponeret for at udvikle. En kombination af diskusprolapsen og arbejdsskaden var ifølge Retslægerådet årsagen til generne i nakken, ryggen og hovedet, og rådet fandt på baggrund heraf, at der var årsagssammenhæng mellem hændelsen og smerterne.

Generne fra hændelsen havde ifølge byretten følgelig ikke været forbigående og var indtruffet i tilknytning til arbejdsrets udførelse, hvorfor der var årsagssammenhæng.

Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse med den begrundelse, at det ikke på baggrund af Retslægerådets erklæringer kunne lægges til grund, at diskusprolapsen ville have medført tilsvarende smerter på det samme tidspunkt som hændelsen, uanset om hun ikke have været udsat for hændelsen.

[Vestre Landsrets afgørelse af 31. januar 2017 i sag B-1804-15]