DA
HR-jura Forsikring

Erhvervsevnetab som følge af personlighedsforandring var dækningsberettiget efter arbejdsskadesikringsloven

5. marts 2018

Landsretten fastslog i denne dom, at en personlighedsforandring delvist var forårsaget af en arbejdsulykke, og at et erhvervsevnetab som følge heraf derfor var omfattet af arbejdsskadesikringsloven. Sagen blev hjemvist til Ankestyrelsen til fornyet behandling.

En 40-årig murerarbejdsmand havde på en byggeplads taget fat i et galvaniseret stålhåndtag. På grund af en defekt ledning fik arbejdsmanden et meget voldsomt strømstød igennem sig og blev slået kraftigt baglæns.

Umiddelbart efter ulykken begyndte arbejdsmanden at få nakkesmerter, udstrålende i venstre arm samt kronisk hovedpine. Noget tid efter ulykken begyndte han at få angst for strømførende genstande og blev vredladen. Han begyndte at føle en flimrende fornemmelse i venstre øje, sovende føleforstyrrelse, kuldefornemmelser i fingrene og koncentrationsbesvær. Han blev i øvrigt mere opfarende og vred på sine omgivelser. Kort sagt ændrede hans personlighed sig markant.

Murerarbejdsmanden havde i sine unge år haft svære ADHD-symptomer. Derudover havde han haft misbrugsproblemer, og han havde muligvis en personlighedsforstyrrelse allerede inden arbejdsulykken.

Ankestyrelsen mente derfor ikke, at arbejdsskaden var årsag til forandringen i hans personlighed, da de eksisterende forhold, ifølge styrelsen, under alle omstændigheder ville have medført en væsentlig barriere for hans tilknytning til arbejdsmarkedet. På den baggrund afviste Ankestyrelsen, at arbejdsmanden havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven for den del, der vedrørte personlighedsforandringen.

Arbejdsmanden var ikke enig og indbragte derfor Ankestyrelsens afgørelse for domstolene med påstand om, at Ankestyrelsen skulle anerkende, at hans personlighedsforandring efter arbejdsulykken var dækningsberettiget efter arbejdsskadesikringsloven.

Arbejdsulykken var delvist skyld i personlighedsforandringen

Parterne i sagen var enige om, at arbejdsmanden havde et erhvervsevnetab på 80 %, og at 25 % skyldtes de fysiske gener, han havde fået som følge af ulykken. Sagen handlede således kun om, hvorvidt de psykiske gener var en følge af ulykken.

Under sagen blev der indhentet en udtalelse fra Retslægerådet, der fastslog, at personlighedsforandringerne ikke var forårsaget af arbejdsulykken, men at arbejdsulykken dog havde bidraget indirekte til arbejdsmandens forværrede psykiske tilstand. Retslægerådet fandt endvidere ikke nogen tidstro beskrivelse af varige psykiske gener forud for ulykken.

Landsretten fandt det således ikke bevist, at arbejdsmandens eksisterende ADHD og personlighedsforstyrrelse på et senere tidspunkt ville have udviklet sig og forværret hans tilstand i samme omfang, hvis han ikke havde været udsat for arbejdsulykken.

På den bagrund fandt landsretten, at det ikke kunne udelukkes, at arbejdsulykken havde været delvist skyld i arbejdsmandens forværrede tilstand, og landsretten hjemviste derfor sagen til Ankestyrelsen, der på ny skulle udmåle erhvervsevnetabet som følge af ulykken.

IUNO mener

Dommen er et godt eksempel på anvendelsen af formodningsreglen i arbejdsskadesikringslovens § 12. Efter formodningsreglen anser man et påvist tab af erhvervsevne, varigt mén eller en persons død for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre en overvejende sandsynlighed taler imod årsagssammenhæng.

Landsretten mente i den konkrete sag ikke, at det med en overvejende sandsynlighed var dokumenteret, at arbejdsskaden ikke var i hvert fald delvist skyld i arbejdsmandens personlighedsforandring og følgende erhvervsevnetab.

[Østre Landsrets dom af 18. januar 2018 i sag B-85-17]

En 40-årig murerarbejdsmand havde på en byggeplads taget fat i et galvaniseret stålhåndtag. På grund af en defekt ledning fik arbejdsmanden et meget voldsomt strømstød igennem sig og blev slået kraftigt baglæns.

Umiddelbart efter ulykken begyndte arbejdsmanden at få nakkesmerter, udstrålende i venstre arm samt kronisk hovedpine. Noget tid efter ulykken begyndte han at få angst for strømførende genstande og blev vredladen. Han begyndte at føle en flimrende fornemmelse i venstre øje, sovende føleforstyrrelse, kuldefornemmelser i fingrene og koncentrationsbesvær. Han blev i øvrigt mere opfarende og vred på sine omgivelser. Kort sagt ændrede hans personlighed sig markant.

Murerarbejdsmanden havde i sine unge år haft svære ADHD-symptomer. Derudover havde han haft misbrugsproblemer, og han havde muligvis en personlighedsforstyrrelse allerede inden arbejdsulykken.

Ankestyrelsen mente derfor ikke, at arbejdsskaden var årsag til forandringen i hans personlighed, da de eksisterende forhold, ifølge styrelsen, under alle omstændigheder ville have medført en væsentlig barriere for hans tilknytning til arbejdsmarkedet. På den baggrund afviste Ankestyrelsen, at arbejdsmanden havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven for den del, der vedrørte personlighedsforandringen.

Arbejdsmanden var ikke enig og indbragte derfor Ankestyrelsens afgørelse for domstolene med påstand om, at Ankestyrelsen skulle anerkende, at hans personlighedsforandring efter arbejdsulykken var dækningsberettiget efter arbejdsskadesikringsloven.

Arbejdsulykken var delvist skyld i personlighedsforandringen

Parterne i sagen var enige om, at arbejdsmanden havde et erhvervsevnetab på 80 %, og at 25 % skyldtes de fysiske gener, han havde fået som følge af ulykken. Sagen handlede således kun om, hvorvidt de psykiske gener var en følge af ulykken.

Under sagen blev der indhentet en udtalelse fra Retslægerådet, der fastslog, at personlighedsforandringerne ikke var forårsaget af arbejdsulykken, men at arbejdsulykken dog havde bidraget indirekte til arbejdsmandens forværrede psykiske tilstand. Retslægerådet fandt endvidere ikke nogen tidstro beskrivelse af varige psykiske gener forud for ulykken.

Landsretten fandt det således ikke bevist, at arbejdsmandens eksisterende ADHD og personlighedsforstyrrelse på et senere tidspunkt ville have udviklet sig og forværret hans tilstand i samme omfang, hvis han ikke havde været udsat for arbejdsulykken.

På den bagrund fandt landsretten, at det ikke kunne udelukkes, at arbejdsulykken havde været delvist skyld i arbejdsmandens forværrede tilstand, og landsretten hjemviste derfor sagen til Ankestyrelsen, der på ny skulle udmåle erhvervsevnetabet som følge af ulykken.

IUNO mener

Dommen er et godt eksempel på anvendelsen af formodningsreglen i arbejdsskadesikringslovens § 12. Efter formodningsreglen anser man et påvist tab af erhvervsevne, varigt mén eller en persons død for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre en overvejende sandsynlighed taler imod årsagssammenhæng.

Landsretten mente i den konkrete sag ikke, at det med en overvejende sandsynlighed var dokumenteret, at arbejdsskaden ikke var i hvert fald delvist skyld i arbejdsmandens personlighedsforandring og følgende erhvervsevnetab.

[Østre Landsrets dom af 18. januar 2018 i sag B-85-17]

Modtag vores nyhedsbrev

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Lignende nyt

logo
HR-jura

23. august 2019

Højesteret: Medarbejder kunne ikke bortvises med tilbagevirkende kraft for lydoptagelse

logo
HR-jura

23. maj 2019

EU-Domstolen: Arbejdsgivere skal registrere medarbejdernes arbejdstid

logo
HR-jura

16. maj 2019

Opsigelse af fleksjobber var ikke forskelsbehandling

logo
HR-jura

10. maj 2019

Opsigelse af enlig mor var forskelsbehandling

logo
HR-jura

1. maj 2019

Ændring af arbejdsskadesikringsloven vedtaget: Lempeligere vurdering af arbejdsulykker

logo
HR-jura

26. april 2019

Flyselskabs sygefraværspolitik lå inden for ledelsesretten

Events

logo
HR-jura
30. oktober 2019

Morgenmøde om omstruktureringer i de nordiske lande (London)

logo
HR-jura
18. september 2019

Morgenmøde om omstruktureringer i de nordiske lande (Engelsk) (Helsinki)

logo
HR-jura
2. september 2019

Morgenmøde om omstruktureringer i de nordiske lande (Engelsk)

logo
HR-jura
2. september 2019

Livestream om omstruktureringer i de nordiske lande (Engelsk)

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019

logo
HR-jura
30. januar 2019

Morgenmøde om den nye ferielov 2019 (webinar)

// COOKIE INFORMATION POPUP SCRIPT