DA
HR-jura

Advarsler til nybagt far var chikane

logo
Juranyt
calendar 4. juni 2023
globus Danmark

En virksomhed gav tre advarsler til en netværkstekniker dagen inden, han begyndte sin forældreorlov. Efter medarbejderen vendte tilbage på arbejde blev der varslet ændringer i hans ansættelsesvilkår. Medarbejderen opfattede dem som væsentlige og så sig som opsagt af virksomheden. Advarslerne var chikane, men ændringerne var ikke forskelsbehandling.

En netværkstekniker, der netop var blevet far, oplyste virksomheden om, at han ville holde forældreorlov. Dagen inden han begyndte sin forældreorlov, deltog han i et møde med virksomheden. På mødet modtog han tre skriftlige advarsler om sin adfærd, arbejdsindstilling og arbejdsindsats.

Kort efter medarbejderen vendte tilbage fra orlov, deltog han i et møde, hvor virksomheden varslede, at man ville ændre i hans ansættelsesvilkår som led i en ny strategi. Ifølge medarbejderens ansættelseskontrakt, skulle hans primære arbejdssted være på kontoret, og arbejdstiden skulle primært være inden for bestemte tidsrum.

Medarbejderen havde tidligere aftalt med sin nærmeste leder, at han skulle møde ind på virksomhedens kontor to dage om ugen og arbejde hjemmefra de tre andre dage. Der var også aftalt fleksible arbejdstider, så han kunne arbejde færre timer de dage, hvor han skulle møde på kontoret. I stedet arbejdede han flere timer på sine hjemmearbejdsdage.

Virksomheden ændrede vilkårene sådan, at medarbejderen fremover skulle møde ind på kontoret fire dage om ugen og inden for bestemte tidsrum. Han havde dermed kun én ugentlig hjemmearbejdsdag. Medarbejderens leder var enig i, at der var tale om en væsentlig vilkårsændring, og medarbejderen så herefter sig selv som opsagt.

Vilkårsændringen var inden for rammerne

Ligebehandlingsnævnet fandt, at advarslerne var chikane på grund af orloven. Advarslerne blev givet umiddelbart før medarbejderens orlov og vedrørte primært forhold, som skete efter, at han havde varslet sin orlov. Virksomheden havde ikke bevist, at forholdene var blevet påtalt inden advarslerne blev givet og havde heller ikke underbygget advarslernes indhold nærmere.

Ændringerne i medarbejderens ansættelsesvilkår var ikke væsentlige ændringer og dermed ikke forskelsbehandling på grund af køn. Der blev lagt vægt på, at ændringerne var inden for ansættelseskontraktens rammer. Det havde ikke betydning, at medarbejderens leder havde bekræftet, at der var tale om en væsentlig vilkårsændring.

Ændringen af ansættelsesvilkårene var heller ikke chikane på grund af medarbejderens netop afsluttede orlov, selvom han var den eneste, der blev ramt. Der var tale om et generelt krav om fremmøde på kontoret for det team, som medarbejderen indgik i.

IUNO mener

Sagen er med til at fastsætte grænsen for, hvilke ændringer, der er så væsentlige, at medarbejderen efter endt orlov ikke vender tilbage til samme eller tilsvarende arbejde. Det afgørende er, at det er inden for rammerne af ansættelseskontrakten, også selvom andet har været aftalt med den konkrete medarbejder.

IUNO anbefaler, at virksomheder overvejer, om ændringer i medarbejderens ansættelsesvilkår kan være udtryk for væsentlige vilkårsændringer, der kan sidestilles med en opsigelse både i forbindelse med orlov og generelt. Virksomheder bør også overveje, om advarsler og andre sanktioner i forbindelse med barsel kan fremstå som udtryk for chikane over for medarbejderen.

[Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 22. marts i sag 22-32411]

En netværkstekniker, der netop var blevet far, oplyste virksomheden om, at han ville holde forældreorlov. Dagen inden han begyndte sin forældreorlov, deltog han i et møde med virksomheden. På mødet modtog han tre skriftlige advarsler om sin adfærd, arbejdsindstilling og arbejdsindsats.

Kort efter medarbejderen vendte tilbage fra orlov, deltog han i et møde, hvor virksomheden varslede, at man ville ændre i hans ansættelsesvilkår som led i en ny strategi. Ifølge medarbejderens ansættelseskontrakt, skulle hans primære arbejdssted være på kontoret, og arbejdstiden skulle primært være inden for bestemte tidsrum.

Medarbejderen havde tidligere aftalt med sin nærmeste leder, at han skulle møde ind på virksomhedens kontor to dage om ugen og arbejde hjemmefra de tre andre dage. Der var også aftalt fleksible arbejdstider, så han kunne arbejde færre timer de dage, hvor han skulle møde på kontoret. I stedet arbejdede han flere timer på sine hjemmearbejdsdage.

Virksomheden ændrede vilkårene sådan, at medarbejderen fremover skulle møde ind på kontoret fire dage om ugen og inden for bestemte tidsrum. Han havde dermed kun én ugentlig hjemmearbejdsdag. Medarbejderens leder var enig i, at der var tale om en væsentlig vilkårsændring, og medarbejderen så herefter sig selv som opsagt.

Vilkårsændringen var inden for rammerne

Ligebehandlingsnævnet fandt, at advarslerne var chikane på grund af orloven. Advarslerne blev givet umiddelbart før medarbejderens orlov og vedrørte primært forhold, som skete efter, at han havde varslet sin orlov. Virksomheden havde ikke bevist, at forholdene var blevet påtalt inden advarslerne blev givet og havde heller ikke underbygget advarslernes indhold nærmere.

Ændringerne i medarbejderens ansættelsesvilkår var ikke væsentlige ændringer og dermed ikke forskelsbehandling på grund af køn. Der blev lagt vægt på, at ændringerne var inden for ansættelseskontraktens rammer. Det havde ikke betydning, at medarbejderens leder havde bekræftet, at der var tale om en væsentlig vilkårsændring.

Ændringen af ansættelsesvilkårene var heller ikke chikane på grund af medarbejderens netop afsluttede orlov, selvom han var den eneste, der blev ramt. Der var tale om et generelt krav om fremmøde på kontoret for det team, som medarbejderen indgik i.

IUNO mener

Sagen er med til at fastsætte grænsen for, hvilke ændringer, der er så væsentlige, at medarbejderen efter endt orlov ikke vender tilbage til samme eller tilsvarende arbejde. Det afgørende er, at det er inden for rammerne af ansættelseskontrakten, også selvom andet har været aftalt med den konkrete medarbejder.

IUNO anbefaler, at virksomheder overvejer, om ændringer i medarbejderens ansættelsesvilkår kan være udtryk for væsentlige vilkårsændringer, der kan sidestilles med en opsigelse både i forbindelse med orlov og generelt. Virksomheder bør også overveje, om advarsler og andre sanktioner i forbindelse med barsel kan fremstå som udtryk for chikane over for medarbejderen.

[Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 22. marts i sag 22-32411]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Johan

Gustav Dein

Associate

Lignende

logo
HR-jura

5. februar 2025

Selvtilrettelægger var ikke selvtilrettelægger

logo
HR-jura

24. januar 2025

Registrér eller risikér

logo
HR-jura

24. januar 2025

Nye regler for udenlandske medarbejdere

logo
HR-jura

17. januar 2025

Virksomhed satte sig selv på spyd

logo
HR-jura

14. januar 2025

Når arbejdet slider på sjælen

logo
HR-jura

10. januar 2025

Ny lov skal sikre bedre kønsfordeling i ledelsen

Holdet

Alexandra

Jensen

Associate

Alma

Winsløw-Lydeking

Senior legal assistant

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Elias

Lederhaas

Legal assistant

Johan

Gustav Dein

Associate

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Maria

Kjærsgaard Juhl

Legal advisor

Sunniva

Løfsgaard

Legal assistant

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat