Bortvisning af medarbejder med to fuldtidsjob kom for sent
Vestre Landsret har afgjort, at en virksomhed lovligt kunne bortvise en medarbejder, der havde et fuldtidsjob ved siden af sit arbejde. Årsagen var blandt andet, at bijobbet gik ud over hendes eksisterende arbejde. Bortvisningen kom dog for sent, og var derfor ulovlig.
En omsorgsmedhjælper arbejdede 35 timer om ugen som nattevagt i en kommune. Et år senere fik hun et bijob på et hospital, hvor hun skulle arbejde 37 timer om ugen. Hun fortalte kommunen om bijobbet, men ikke om omfanget af det. Kommunen spurgte heller ikke ind til det.
Nogle måneder efter modtog kommunen en mail fra en kollega om, at medarbejderen virkede træt og havde svært ved at løse sine opgaver. Ledelsen fandt i den forbindelse ud af, at hendes bijob reelt var et fuldtidsjob, og indkaldte hende til en samtale. Der fik medarbejderen at vide, at hun skulle opsige én af stillingerne.
Efter to ugers betænkningstid ville medarbejderne ikke sige op nogen steder, og arbejdede fortsat. En uge senere skrev medarbejderens leder, at hun ville blive opsagt, men fortsat kunne arbejde indtil da. Efter endnu en uge afholdt de en ekstra samtale. Nogle dage efter den samtale, hvor medarbejderen fortsat arbejdede, blev hun bortvist.
Landsretten kom frem til, at det havde været lovligt at bortvise medarbejderen på grund af bijobbet, da hun ikke sagde det op. Årsagen var blandt andet, at det gik ud over hendes eksisterende arbejde. Til gengæld fandt retten, at bortvisningen var blevet ulovlig, fordi kommunen havde ventet for længe.
IUNO mener
Siden 2023 har medarbejdere haft ret til at tage bijobs, medmindre det er uforeneligt med deres eksisterende job, for eksempel på grund af sundhed og sikkerhed, beskyttelse af forretningshemmeligheder eller for at undgå interessekonflikter. Vi har tidligere skrevet om en sag, hvor en virksomhed ikke kunne bortvise en medarbejder på grund af et bijob her.
IUNO anbefaler, at virksomheder spørger ind til detaljerne om et bijob og vurderer, om det vil være foreneligt med det eksisterende arbejde. Hvis et bijob senere viser sig at være uforeneligt, er det vigtigt at reagere hurtigt og dokumentere hvorfor – ellers kan virksomheden risikere at signalere, at bijobbet er acceptabelt.
[Vestre Landsrets dom af 10. september 2025 i sag BS-22003/2024-VLR]
En omsorgsmedhjælper arbejdede 35 timer om ugen som nattevagt i en kommune. Et år senere fik hun et bijob på et hospital, hvor hun skulle arbejde 37 timer om ugen. Hun fortalte kommunen om bijobbet, men ikke om omfanget af det. Kommunen spurgte heller ikke ind til det.
Nogle måneder efter modtog kommunen en mail fra en kollega om, at medarbejderen virkede træt og havde svært ved at løse sine opgaver. Ledelsen fandt i den forbindelse ud af, at hendes bijob reelt var et fuldtidsjob, og indkaldte hende til en samtale. Der fik medarbejderen at vide, at hun skulle opsige én af stillingerne.
Efter to ugers betænkningstid ville medarbejderne ikke sige op nogen steder, og arbejdede fortsat. En uge senere skrev medarbejderens leder, at hun ville blive opsagt, men fortsat kunne arbejde indtil da. Efter endnu en uge afholdt de en ekstra samtale. Nogle dage efter den samtale, hvor medarbejderen fortsat arbejdede, blev hun bortvist.
Landsretten kom frem til, at det havde været lovligt at bortvise medarbejderen på grund af bijobbet, da hun ikke sagde det op. Årsagen var blandt andet, at det gik ud over hendes eksisterende arbejde. Til gengæld fandt retten, at bortvisningen var blevet ulovlig, fordi kommunen havde ventet for længe.
IUNO mener
Siden 2023 har medarbejdere haft ret til at tage bijobs, medmindre det er uforeneligt med deres eksisterende job, for eksempel på grund af sundhed og sikkerhed, beskyttelse af forretningshemmeligheder eller for at undgå interessekonflikter. Vi har tidligere skrevet om en sag, hvor en virksomhed ikke kunne bortvise en medarbejder på grund af et bijob her.
IUNO anbefaler, at virksomheder spørger ind til detaljerne om et bijob og vurderer, om det vil være foreneligt med det eksisterende arbejde. Hvis et bijob senere viser sig at være uforeneligt, er det vigtigt at reagere hurtigt og dokumentere hvorfor – ellers kan virksomheden risikere at signalere, at bijobbet er acceptabelt.
[Vestre Landsrets dom af 10. september 2025 i sag BS-22003/2024-VLR]
Modtag vores nyhedsbrev
Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Søren
Hessellund Klausen
Partner, advokat
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Johan
Gustav Dein
Senior associate, advokat
Emilie
Louise Børsch
AssociateLignende
Holdet
Alma
Winsløw-Lydeking
Senior legal assistant
Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Elias
Lederhaas
Legal assistant
Emilie
Louise Børsch
Associate
Frederikke
Ludvig Rossen
Junior legal assistant
Johan
Gustav Dein
Senior associate, advokat
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Laura
Dyvad Ziemer Markill
Legal assistant