Den illoyale vagt
Et vagtselskab indkaldte en teamleder til et møde, fordi medarbejderen havde startet sit eget vagtselskab. Mødet blev udskudt i lidt over to uger på grund af både medarbejderen og virksomheden, og efter mødet blev medarbejderen bortvist. Bortvisningen var lovlig på trods af, at der gik lang tid mellem indkaldelsen og bortvisningen.
En vagt var ansat som teamleder i et vagtselskab. Der stod i hans kontrakt, at han ikke måtte tage andet konkurrerende arbejde uden først at have fået virksomhedens tilladelse til det.
To år senere opdagede virksomheden, at medarbejderen havde startet et andet vagtselskab, som han senere solgte til en ny ejer. Medarbejderen blev derfor indkaldt til et møde, som blev udskudt med lidt over to uger på grund af både medarbejderen selv og virksomheden.
På mødet blev det klart, at medarbejderen havde startet sin egen vagtvirksomhed, som skulle byde ind på nogle af de samme vagtopgaver. Han blev derfor bortvist. Senere kom det også frem, at teamlederen på et tidligere tidspunkt havde spurgt sine kollegaer, om de havde lyst til at arbejde i den nye virksomhed.
Ventetiden kunne forklares
Landsretten kom frem til, at medarbejderen havde opført sig så illoyalt, at det var lovligt at bortvise ham.
Virksomheden havde ikke mistet retten til at bortvise medarbejderen på trods af, at mødet var blevet udskudt. Årsagen var, at virksomheden ikke havde nok information til at vide, om medarbejderen skulle bortvises inden mødet. Det havde også betydning, at medarbejderen var teamleder med kontakt til en vigtig kunde.
IUNO mener
Virksomheder skal normalt bortvise medarbejdere hurtigt, hvis ikke virksomheden skal miste retten til det. Omvendt skal bortvisningen ske på et oplyst grundlag, og sagen bekræfter derfor, at virksomheder har ret til først at undersøge sagen nærmere. Det vil være forskelligt fra sag til sag, hvor lang tid der må gå mellem en virksomhed kender til et forhold, og til medarbejderen bliver bortvist.
IUNO anbefaler, at virksomheder reagerer hurtigt, når de bliver opmærksomme på forhold, der kan være grund til at bortvise. Selv få dages passivitet kan gøre en bortvisning ulovlig, hvis ventetiden ikke er velbegrundet. Hvis der er særlige forhold, som skal undersøges først, er det også vigtigt, at undersøgelsen hurtigt bliver sat i gang.
[Østre Landsrets afgørelse af 4. juli 2024 i sag BS-4243-23-OLR]
En vagt var ansat som teamleder i et vagtselskab. Der stod i hans kontrakt, at han ikke måtte tage andet konkurrerende arbejde uden først at have fået virksomhedens tilladelse til det.
To år senere opdagede virksomheden, at medarbejderen havde startet et andet vagtselskab, som han senere solgte til en ny ejer. Medarbejderen blev derfor indkaldt til et møde, som blev udskudt med lidt over to uger på grund af både medarbejderen selv og virksomheden.
På mødet blev det klart, at medarbejderen havde startet sin egen vagtvirksomhed, som skulle byde ind på nogle af de samme vagtopgaver. Han blev derfor bortvist. Senere kom det også frem, at teamlederen på et tidligere tidspunkt havde spurgt sine kollegaer, om de havde lyst til at arbejde i den nye virksomhed.
Ventetiden kunne forklares
Landsretten kom frem til, at medarbejderen havde opført sig så illoyalt, at det var lovligt at bortvise ham.
Virksomheden havde ikke mistet retten til at bortvise medarbejderen på trods af, at mødet var blevet udskudt. Årsagen var, at virksomheden ikke havde nok information til at vide, om medarbejderen skulle bortvises inden mødet. Det havde også betydning, at medarbejderen var teamleder med kontakt til en vigtig kunde.
IUNO mener
Virksomheder skal normalt bortvise medarbejdere hurtigt, hvis ikke virksomheden skal miste retten til det. Omvendt skal bortvisningen ske på et oplyst grundlag, og sagen bekræfter derfor, at virksomheder har ret til først at undersøge sagen nærmere. Det vil være forskelligt fra sag til sag, hvor lang tid der må gå mellem en virksomhed kender til et forhold, og til medarbejderen bliver bortvist.
IUNO anbefaler, at virksomheder reagerer hurtigt, når de bliver opmærksomme på forhold, der kan være grund til at bortvise. Selv få dages passivitet kan gøre en bortvisning ulovlig, hvis ventetiden ikke er velbegrundet. Hvis der er særlige forhold, som skal undersøges først, er det også vigtigt, at undersøgelsen hurtigt bliver sat i gang.
[Østre Landsrets afgørelse af 4. juli 2024 i sag BS-4243-23-OLR]