Der var engang et bageri...

Som det jo hør og bør sig, spurgte advokaten lidt ind til Julemandens ønsker. Julemanden ønskede sig såmænd blot så stor fleksibilitet som muligt, uden at det måtte koste for meget. I øvrigt ønskede Julemanden også at beskytte sig mod tyvagtige nisser, der måtte løbe med nissebageriets hemmeligheder.

Advokaten foreslog, at man tog udgangspunkt i advokatfirmaets forkromede standardkontrakt, som var meget arbejdsgivervenlig og indeholdt en angstprovokerende konventionalbod ved misbrug af erhvervshemmeligheder. Julemanden syntes, det lød som en super idé og takkede glad advokaten.

Men så en dag brød helvede løs! Nissebageriets fine ansættelseskontrakt blev beskyldt for at være en slavekontrakt. Julemanden afviste og udtalte til Nisseavisen, at medarbejderne var nogle brokkehoveder, der bare stod og snakkede i stedet for at arbejde. Men ikke så snart havde han udtalt dette, før alle gav sig til at kritisere ham på Facebook. Julemanden prøvede at forklare situationen, men skaden var sket. Ikke nok med at salget gik ned, nu ville Fagforeningen for Nisser også have overenskomst og Nissetilsynet annoncerede, at de ville se nærmere på arbejdsforholdene.

Moralen

Moralen med eventyret er, at en standardansættelseskontrakt ikke altid kan anvendes uden videre, og den må og kan aldrig blive en "one size fits all". Selvom noget ikke er ulovligt rent juridisk, så gør det ikke nødvendigvis løsningen til den rigtige set fra et HR-perspektiv.

Og sidst men ikke mindst: Vi lever i en tid hvor alt, hvad man gør som arbejdsgiver, påvirker virksomhedens brand. Fokus bør derfor ikke kun være på simpel risk management, hvor risikoen for omkostninger ved en konkret sag vurderes. Det er mindst lige så vigtigt at overveje reaktionen fra omgivelserne, hvis ansættelseskontrakten eller andre forhold kommer ud i offentligheden, så man undgår at få brændt fingrene som Julemanden i eventyret. 　　

Tager din ansættelseskontrakt højde for det?