Erhvervsevnetab som følge af personlighedsforandring var dækningsberettiget efter arbejdsskadesikringsloven

En 40-årig murerarbejdsmand havde på en byggeplads taget fat i et galvaniseret stålhåndtag. På grund af en defekt ledning fik arbejdsmanden et meget voldsomt strømstød igennem sig og blev slået kraftigt baglæns.

Umiddelbart efter ulykken begyndte arbejdsmanden at få nakkesmerter, udstrålende i venstre arm samt kronisk hovedpine. Noget tid efter ulykken begyndte han at få angst for strømførende genstande og blev vredladen. Han begyndte at føle en flimrende fornemmelse i venstre øje, sovende føleforstyrrelse, kuldefornemmelser i fingrene og koncentrationsbesvær. Han blev i øvrigt mere opfarende og vred på sine omgivelser. Kort sagt ændrede hans personlighed sig markant.

Murerarbejdsmanden havde i sine unge år haft svære ADHD-symptomer. Derudover havde han haft misbrugsproblemer, og han havde muligvis en personlighedsforstyrrelse allerede inden arbejdsulykken.

Ankestyrelsen mente derfor ikke, at arbejdsskaden var årsag til forandringen i hans personlighed, da de eksisterende forhold, ifølge styrelsen, under alle omstændigheder ville have medført en væsentlig barriere for hans tilknytning til arbejdsmarkedet. På den baggrund afviste Ankestyrelsen, at arbejdsmanden havde ret til erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven for den del, der vedrørte personlighedsforandringen.

Arbejdsmanden var ikke enig og indbragte derfor Ankestyrelsens afgørelse for domstolene med påstand om, at Ankestyrelsen skulle anerkende, at hans personlighedsforandring efter arbejdsulykken var dækningsberettiget efter arbejdsskadesikringsloven.

Arbejdsulykken var delvist skyld i personlighedsforandringen

Parterne i sagen var enige om, at arbejdsmanden havde et erhvervsevnetab på 80 %, og at 25 % skyldtes de fysiske gener, han havde fået som følge af ulykken. Sagen handlede således kun om, hvorvidt de psykiske gener var en følge af ulykken.

Under sagen blev der indhentet en udtalelse fra Retslægerådet, der fastslog, at personlighedsforandringerne ikke var forårsaget af arbejdsulykken, men at arbejdsulykken dog havde bidraget indirekte til arbejdsmandens forværrede psykiske tilstand. Retslægerådet fandt endvidere ikke nogen tidstro beskrivelse af varige psykiske gener forud for ulykken.

Landsretten fandt det således ikke bevist, at arbejdsmandens eksisterende ADHD og personlighedsforstyrrelse på et senere tidspunkt ville have udviklet sig og forværret hans tilstand i samme omfang, hvis han ikke havde været udsat for arbejdsulykken.

På den bagrund fandt landsretten, at det ikke kunne udelukkes, at arbejdsulykken havde været delvist skyld i arbejdsmandens forværrede tilstand, og landsretten hjemviste derfor sagen til Ankestyrelsen, der på ny skulle udmåle erhvervsevnetabet som følge af ulykken.

IUNO mener

Dommen er et godt eksempel på anvendelsen af formodningsreglen i arbejdsskadesikringslovens § 12. Efter formodningsreglen anser man et påvist tab af erhvervsevne, varigt mén eller en persons død for at være en følge af arbejdsskaden, medmindre en overvejende sandsynlighed taler imod årsagssammenhæng.

Landsretten mente i den konkrete sag ikke, at det med en overvejende sandsynlighed var dokumenteret, at arbejdsskaden ikke var i hvert fald delvist skyld i arbejdsmandens personlighedsforandring og følgende erhvervsevnetab.

[Østre Landsrets dom af 18. januar 2018 i sag B-85-17]