Fastholdelsesbonus accepteret af Højesteret

En stor dansk energivirksomhed skulle sammenlægge to kontrolrum for elnettet. I den forbindelse skulle virksomheden sikre kvalificeret bemanding frem til sammenlægningen i det kontrolrum, der ville blive nedlagt.

Virksomheden indgik derfor en fastholdelsesaftale med medarbejderen om en fastholdelsesbonus, der kom til udbetaling, hvis medarbejderen var ansat på fuldtid, når sammenlægningen skete. Medarbejderen havde også krav på sin fastholdelsesbonus, hvis virksomheden opsagde medarbejderen i løbet af fastholdelsesperioden.

Medarbejderen opsagde dog selv sin stilling inden udgangen af perioden og mente, at han var berettiget til en forholdsmæssig andel af fastholdelsesbonussen ifølge funktionærloven. Sø- og Handelsretten var enig med medarbejderen i dette.

Højesteret: Ingen andel af bonus til medarbejderen

Højesteret lagde vægt på, at medarbejderen blev lønnet i overensstemmelse med de gældende kollektive overenskomster, der bl.a. omfattede diverse tillæg og mulighed for bonus ved målopfyldelse. Herudover kom fastholdelsesbonussen til udbetaling uafhængigt af medarbejderens præstationer og virksomhedens resultater. Formålet med fastholdelsesaftalen var desuden at fastholde kvalificerede medarbejdere af hensyn til forsyningssikkerheden.

Derfor konkluderede Højesteret, at fastholdelsesbonussen udelukkende var en præmiering af medarbejderen til at blive i stillingen frem til sammenlægningen. Dette kunne ikke sammenlignes med løn, og medarbejderen havde derfor ikke ret til en forholdsmæssig andel af sin fastholdelsesbonus.

IUNO mener

Højesteret har med denne afgørelse accepteret brugen af fastholdelsesbonusser, der er betinget af, at en medarbejder ikke opsiger sin stilling i en bestemt periode. Det er dog vigtigt at være opmærksom på afgørelsens meget særlige omstændigheder. Der er ikke åbnet op for en generel accept af, at en fastholdelsesbonus ikke er omfattet af funktionærlovens regel om udbetaling af en forholdsmæssig andel ved fratræden inden periodens udløb.

Det er derfor usikkert, i hvilke situationer en virksomhed kan tildele en fastholdelsesbonus, som ikke medfører krav på en forholdsmæssig andel, hvis medarbejderen fratræder inden udløbet af perioden. Det er vigtigt at være opmærksom på denne risiko ved brugen og udarbejdelsen af en fastholdelsesbonus.

[Højesterets dom af 30. januar 2012, sag 243/2009]