Fleksjobbers godtgørelse mere end halveret
En fleksjobber fik godtgørelse for forskelsbehandling på grund af handicap. Han havde været ansat i et fleksjob, hvor omkring to tredjedele af lønnen blev betalt af kommunen som fleksløntilskud. Medarbejderen havde krævet den samlede lønudbetaling ved godtgørelsens opgørelse. Landsretten slog fast, at godtgørelsen kun skulle bestå af den tredjedel af lønnen, som virksomheden reelt betalte.
En buschauffør var ansat i et fleksjob på grund af blandt andet kroniske rygsmerter. Fleksjobordningen gjorde, at medarbejderen kunne arbejde på deltid, uden opgaver som belastede ryggen.
Medarbejderen fik løn fra virksomheden for de timer han arbejdede, og kommunen betalte udover det et fleksløntilskud. Det betød, at virksomheden betalte omkring en tredjedel af lønnen direkte til medarbejderen og de resterende to tredjedele af lønnen blev betalt af kommunen som tilskud.
Efter en længere sygemelding blev medarbejderen opsagt. Medarbejderen mente, at han var blevet opsagt på grund af sit handicap. Han krævede derfor en godtgørelse for et beløb svarende til ni måneders løn, hvori kommunens tilskud indgik.
Kun godtgørelse for virksomhedens del af lønnen
Medarbejderen var på grund af blandt andet sine kroniske rygsmerter ansat på deltid med mulighed for at kunne hvile sig midt på dagen. Landsretten startede derfor med at fastslå, at medarbejderen havde et handicap, og at han var blevet forskelsbehandlet på grund af det.
Fordi medarbejderen var blevet forskelsbehandlet, fik han en godtgørelse svarende til ni måneders løn. Landsretten afviste, at virksomheden skulle straffes med at betale en større godtgørelse end, hvad de rent faktisk betalte medarbejderen i løn. Godtgørelsen skulle altså kun bestå af virksomhedens reelle udgift til medarbejderen, det vil sige uden kommunens tilskud. Medarbejderens godtgørelse blev derfor nedsat med tæt på to tredjedele.
IUNO mener
IUNO anbefaler at være ekstra opmærksom, hvis en virksomhed vil opsige en medarbejder, der er ansat i et fleksjob. Medarbejdere i fleksjob er ofte beskyttet af forskelsbehandlingsloven. I tilfælde af en opsigelse som følge af medarbejderens forhold, vil der derfor være en høj risiko for at være tale om forskelsbehandling på grund af handicap.
Udmålingen af godtgørelsen følger domstolenes normale tilgang i fleksjobordninger. Sagen understreger derfor kun, at godtgørelser skal opgøres efter den konkrete situation, og ved fleksjobordninger, kun svarende til den løn virksomheden faktisk har betalt.
[Vestre Landsrets dom af den 31. maj 2022 i sag BS-50022/2021-VLR]
En buschauffør var ansat i et fleksjob på grund af blandt andet kroniske rygsmerter. Fleksjobordningen gjorde, at medarbejderen kunne arbejde på deltid, uden opgaver som belastede ryggen.
Medarbejderen fik løn fra virksomheden for de timer han arbejdede, og kommunen betalte udover det et fleksløntilskud. Det betød, at virksomheden betalte omkring en tredjedel af lønnen direkte til medarbejderen og de resterende to tredjedele af lønnen blev betalt af kommunen som tilskud.
Efter en længere sygemelding blev medarbejderen opsagt. Medarbejderen mente, at han var blevet opsagt på grund af sit handicap. Han krævede derfor en godtgørelse for et beløb svarende til ni måneders løn, hvori kommunens tilskud indgik.
Kun godtgørelse for virksomhedens del af lønnen
Medarbejderen var på grund af blandt andet sine kroniske rygsmerter ansat på deltid med mulighed for at kunne hvile sig midt på dagen. Landsretten startede derfor med at fastslå, at medarbejderen havde et handicap, og at han var blevet forskelsbehandlet på grund af det.
Fordi medarbejderen var blevet forskelsbehandlet, fik han en godtgørelse svarende til ni måneders løn. Landsretten afviste, at virksomheden skulle straffes med at betale en større godtgørelse end, hvad de rent faktisk betalte medarbejderen i løn. Godtgørelsen skulle altså kun bestå af virksomhedens reelle udgift til medarbejderen, det vil sige uden kommunens tilskud. Medarbejderens godtgørelse blev derfor nedsat med tæt på to tredjedele.
IUNO mener
IUNO anbefaler at være ekstra opmærksom, hvis en virksomhed vil opsige en medarbejder, der er ansat i et fleksjob. Medarbejdere i fleksjob er ofte beskyttet af forskelsbehandlingsloven. I tilfælde af en opsigelse som følge af medarbejderens forhold, vil der derfor være en høj risiko for at være tale om forskelsbehandling på grund af handicap.
Udmålingen af godtgørelsen følger domstolenes normale tilgang i fleksjobordninger. Sagen understreger derfor kun, at godtgørelser skal opgøres efter den konkrete situation, og ved fleksjobordninger, kun svarende til den løn virksomheden faktisk har betalt.
[Vestre Landsrets dom af den 31. maj 2022 i sag BS-50022/2021-VLR]
Lignende
Holdet

Alexandra
Jensen
Associate
Alma
Winsløw-Lydeking
Senior legal assistant
Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Elias
Lederhaas
Legal assistant
Emilie
Louise Børsch
Associate
Johan
Gustav Dein
Associate
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Laura
Dyvad Ziemer Markill
Legal assistant
Maria
Kjærsgaard Juhl
Legal advisor
Sunniva
Løfsgaard
Legal assistant