Forskellig løn var fair løn
Lønforskellen mellem kvindelige laboranter og mandlige teknikere hos stor biotekvirksomhed var ikke i strid med reglerne om ligeløn. Det blev resultatet i en sag for Arbejdsretten. Laboranternes arbejde kunne ikke sammenlignes med teknikernes.
Del video
I virksomheden var der en laborantgruppe, hvor 80 % var kvinder, og en teknikergruppe hvor 80 % var mænd. Teknikerne fik 12,61 % højere løn end laboranterne.
Spørgsmålet var, om lønforskellen var i strid med ligelønsreglerne, der stiller krav om lige løn mellem mænd og kvinder for arbejde af samme værdi.
Laboranterne og teknikerne i sagen udførte i nogle situationer det samme arbejde. Derudover havde de typisk samme uddannelsesniveau.
Til gengæld var der også flere forskelle i arbejdet. Laboranterne udførte primært ”klassisk laborantarbejde”, mens teknikerne udførte arbejde med ”pilotanlæg” eller i ”produktionen” og optimerede processer. De konkurrerede heller ikke om samme jobs efter endt uddannelse.
Der var også forskel i arbejdsvilkårene. Teknikerne var tit i bevægelse, arbejdet var støjende og beskidt, og de var ofte på tilkaldevagt. Det var ikke tilfældet for laboranterne, der blandt andet havde en fast vagtplan. Teknikkernes ansvar blev også anset for at være større end laboranternes.
På grund af forskellene i arbejdet og arbejdsvilkårene fandt Arbejdsretten, at de jobtyper ikke kunne sammenlignes, og at lønforskellen derfor var lovlig.
IUNO mener
Sagen viser, at virksomheder bør kortlægge hvilke jobtyper, som er sammenlignelige og kan betragtes som arbejde af samme værdi. Det er vigtigt for udarbejdelsen af kønsopdelte lønstatisk og for at undgå eventuelle sager om ligeløn. Eventuelle lønforskelle skal kunne begrundes.
De kommende regler fra EU om løngennemsigtighed vil øge kravene til virksomheder med over 100 ansatte, som i fremtiden i højere grad end i dag vil blive pålagt at rapportere og redegøre for lønforskelle mellem kønnene. Vi forventer derfor flere sager på området og følger udviklingen.
[Faglig voldgiftssag af den 9. februar 2024 i sag FV2022.829]
I virksomheden var der en laborantgruppe, hvor 80 % var kvinder, og en teknikergruppe hvor 80 % var mænd. Teknikerne fik 12,61 % højere løn end laboranterne.
Spørgsmålet var, om lønforskellen var i strid med ligelønsreglerne, der stiller krav om lige løn mellem mænd og kvinder for arbejde af samme værdi.
Laboranterne og teknikerne i sagen udførte i nogle situationer det samme arbejde. Derudover havde de typisk samme uddannelsesniveau.
Til gengæld var der også flere forskelle i arbejdet. Laboranterne udførte primært ”klassisk laborantarbejde”, mens teknikerne udførte arbejde med ”pilotanlæg” eller i ”produktionen” og optimerede processer. De konkurrerede heller ikke om samme jobs efter endt uddannelse.
Der var også forskel i arbejdsvilkårene. Teknikerne var tit i bevægelse, arbejdet var støjende og beskidt, og de var ofte på tilkaldevagt. Det var ikke tilfældet for laboranterne, der blandt andet havde en fast vagtplan. Teknikkernes ansvar blev også anset for at være større end laboranternes.
På grund af forskellene i arbejdet og arbejdsvilkårene fandt Arbejdsretten, at de jobtyper ikke kunne sammenlignes, og at lønforskellen derfor var lovlig.
IUNO mener
Sagen viser, at virksomheder bør kortlægge hvilke jobtyper, som er sammenlignelige og kan betragtes som arbejde af samme værdi. Det er vigtigt for udarbejdelsen af kønsopdelte lønstatisk og for at undgå eventuelle sager om ligeløn. Eventuelle lønforskelle skal kunne begrundes.
De kommende regler fra EU om løngennemsigtighed vil øge kravene til virksomheder med over 100 ansatte, som i fremtiden i højere grad end i dag vil blive pålagt at rapportere og redegøre for lønforskelle mellem kønnene. Vi forventer derfor flere sager på området og følger udviklingen.
[Faglig voldgiftssag af den 9. februar 2024 i sag FV2022.829]