DA
HR-jura

”Glemt” ansættelseskontrakt blev dyr for virksomheds direktør

logo
Juranyt
calendar 26. september 2021
globus Danmark

Vestre Landsret har i en ny dom taget stilling til, om en medarbejder var ansat direkte hos direktøren af en virksomhed, og om det herefter var virksomheden eller direktøren, som skulle betale lønnen. Medarbejderen havde arbejdet i virksomheden, men havde ikke fået en ansættelseskontrakt. Landsretten slog derfor fast, at medarbejderen ikke var ansat i virksomheden. Direktøren, som også var ejer af virksomheden, skulle derfor personligt betale medarbejderens løn.

En køkkenassistent blev ansat i et pizzeria, hvor han tog sig af den daglige drift. Han arbejdede derfor mange timer hver dag. Han havde ikke fået nogen ansættelseskontrakt, da han begyndte at arbejde. Han var heller ikke blevet registreret i virksomhedens lønsystem, og han fik derfor ikke udbetalt løn på en sædvanlig måde. Han fik i stedet sin løn på andre måder, for eksempel ved at sende en faktura til direktøren gennem sin egen virksomhed.

Men efter lidt tid opstod der problemer. Medarbejderen og direktøren i virksomheden blev uenige om medarbejderens arbejdstimer og løn. Direktøren lavede derfor en ansættelseskontrakt, hvori der stod, at medarbejderen var ansat hos virksomheden. Medarbejderen nægtede at skrive under på kontrakten. Han mente nemlig, at de havde aftalt en højere timeløn end den, som fremgik af ansættelseskontrakten.

Imens sagen var i landsretten, gik virksomheden konkurs. Landsretten skulle derfor tage stilling til, om direktøren selv skulle betale medarbejderens løn.

Virksomhedens navn fremgik ikke af nogen ansættelseskontrakt

Det var afgørende for landsretten, at medarbejderen ikke havde fået en ansættelseskontrakt da han begyndte at arbejde. Det betød nemlig, at det ikke stod nogen steder, at medarbejderen var ansat hos virksomheden. Det havde derimod ingen betydning, at medarbejderen faktisk havde arbejdet i virksomheden, og at han havde fået tilbudt en ansættelseskontrakt cirka fire måneder efter, at medarbejderen var begyndt at arbejde.

Resultatet blev, at direktøren selv skulle betale medarbejderens løn, siden medarbejderen aldrig havde været ansat i virksomheden. Medarbejderne ansås i stedet for at have været ansat direkte af direktøren, der ikke kunne bevise at aftalen var indgået med virksomheden. Direktøren skulle også betale en godtgørelse til medarbejderen, fordi han ikke havde fået en ansættelseskontrakt.

IUNO mener

Sagen er vidtgående, men viser, hvor vigtigt det er, at virksomheder husker at lave en ansættelseskontrakt med det samme, og inden medarbejderens første arbejdsdag. Ellers kan virksomhederne risikere en diskussion om, hvem der er medarbejderens egentlige arbejdsgiver.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på at få lavet en ansættelseskontrakt med det samme, når der ansættes nye medarbejdere, og senest, når medarbejderne er begyndt med deres arbejde. Af ansættelseskontrakten skal det tydeligt fremgå, hvilken virksomhed, som medarbejderne er ansat i. IUNO anbefaler også, at virksomheder laver klare retningslinjer for ansættelsesproceduren, så der ikke opstår fejl i forbindelse med ansættelsen.

[Vestre Landsrets dom i sag BS-52672/2019 af 24. juni 2021]

En køkkenassistent blev ansat i et pizzeria, hvor han tog sig af den daglige drift. Han arbejdede derfor mange timer hver dag. Han havde ikke fået nogen ansættelseskontrakt, da han begyndte at arbejde. Han var heller ikke blevet registreret i virksomhedens lønsystem, og han fik derfor ikke udbetalt løn på en sædvanlig måde. Han fik i stedet sin løn på andre måder, for eksempel ved at sende en faktura til direktøren gennem sin egen virksomhed.

Men efter lidt tid opstod der problemer. Medarbejderen og direktøren i virksomheden blev uenige om medarbejderens arbejdstimer og løn. Direktøren lavede derfor en ansættelseskontrakt, hvori der stod, at medarbejderen var ansat hos virksomheden. Medarbejderen nægtede at skrive under på kontrakten. Han mente nemlig, at de havde aftalt en højere timeløn end den, som fremgik af ansættelseskontrakten.

Imens sagen var i landsretten, gik virksomheden konkurs. Landsretten skulle derfor tage stilling til, om direktøren selv skulle betale medarbejderens løn.

Virksomhedens navn fremgik ikke af nogen ansættelseskontrakt

Det var afgørende for landsretten, at medarbejderen ikke havde fået en ansættelseskontrakt da han begyndte at arbejde. Det betød nemlig, at det ikke stod nogen steder, at medarbejderen var ansat hos virksomheden. Det havde derimod ingen betydning, at medarbejderen faktisk havde arbejdet i virksomheden, og at han havde fået tilbudt en ansættelseskontrakt cirka fire måneder efter, at medarbejderen var begyndt at arbejde.

Resultatet blev, at direktøren selv skulle betale medarbejderens løn, siden medarbejderen aldrig havde været ansat i virksomheden. Medarbejderne ansås i stedet for at have været ansat direkte af direktøren, der ikke kunne bevise at aftalen var indgået med virksomheden. Direktøren skulle også betale en godtgørelse til medarbejderen, fordi han ikke havde fået en ansættelseskontrakt.

IUNO mener

Sagen er vidtgående, men viser, hvor vigtigt det er, at virksomheder husker at lave en ansættelseskontrakt med det samme, og inden medarbejderens første arbejdsdag. Ellers kan virksomhederne risikere en diskussion om, hvem der er medarbejderens egentlige arbejdsgiver.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på at få lavet en ansættelseskontrakt med det samme, når der ansættes nye medarbejdere, og senest, når medarbejderne er begyndt med deres arbejde. Af ansættelseskontrakten skal det tydeligt fremgå, hvilken virksomhed, som medarbejderne er ansat i. IUNO anbefaler også, at virksomheder laver klare retningslinjer for ansættelsesproceduren, så der ikke opstår fejl i forbindelse med ansættelsen.

[Vestre Landsrets dom i sag BS-52672/2019 af 24. juni 2021]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Lignende

logo
HR-jura

11. april 2025

Virksomheder skal informere om masseafskedigelser, før de gælder

logo
HR-jura

4. april 2025

Direktør med flere kontrakter fik kun ret til løn og bonus fra én kontrakt

logo
HR-jura

28. marts 2025

Medarbejder havde ret til bonus trods opsigelse

logo
HR-jura

21. marts 2025

Opsigelse få dage efter forældreorlov var diskrimination

logo
HR-jura

14. marts 2025

Systematisk tidssnyd kostede tre medarbejdere jobbet

logo
HR-jura

6. marts 2025

Højesteret: Lønnedgang på under 10 % var nok til erstatning

Holdet

Alexandra

Jensen

Associate

Alma

Winsløw-Lydeking

Senior legal assistant

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Elias

Lederhaas

Legal assistant

Emilie

Louise Børsch

Associate

Johan

Gustav Dein

Associate

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Maria

Kjærsgaard Juhl

Legal advisor

Sunniva

Løfsgaard

Legal assistant

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat