DA
HR-jura

Højesteret: Lønnedgang på under 10 % var nok til erstatning

logo
Juranyt
calendar 6. marts 2025
globus Danmark

Højesteret har endnu engang taget stilling til, hvornår der kan udbetales erstatning for erhvervsevnetab, når en medarbejders lønnedgang efter en arbejdsskade er under 15 %. Sagen viser, at et erhvervsevnetab ved en lønnedgang på under 10 % kan give ret til erstatning.

En hjemmehjælper fik en arbejdsskade, og hendes midlertidige erhvervsevnetab var på 60 %. Otte år senere blev hun ansat i fleksjob, hvor hun i to perioder havde en lønnedgang på 9,6 % og 8,8 %. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen afgjorde, at hendes erhvervsevnetab i perioderne derfor var på under 15 %. Det var medarbejderen uenig i.

Højesteret kom frem til, at medarbejderen havde krav på erstatning for sit erhvervsevnetab svarende til 15 %, selvom hendes lønnedgang ikke var tæt på 15 %. Det midlertidige erhvervsevnetab på 60 % viste, at hendes tab af erhvervsevne var både klart og varigt.

Højesteret udtalte, at medarbejdere i fleksjob ofte vil have et klart og varigt erhvervsevnetab. Det er nemlig en betingelse for at få fleksjob, at medarbejdernes evne til at arbejde er varigt og væsentligt begrænset.

IUNO mener

Sagen bekræfter, at en medarbejder ikke behøver at have en lønnedgang tæt på 15 % for at få erstatning for sit erhvervsevnetab. En lønnedgang på 8,8 % kan være nok, hvis erhvervsevnetabet er klart og varigt. Derimod vil krav på erstatning for bagatelagtige beløb ikke føre til erstatning, det gælder formentligt ved en lønnedgang på under 5 %.

IUNO anbefaler, at virksomheder og forsikringsselskaber er opmærksomme på, at lignende sager forventes at blive genoptaget. Det gælder blandt andet for sager, hvor en medarbejder tidligere har fået afslag på erstatning, men som på grund af arbejdsskaden har været ansat i et fleksjob og haft en lønnedgang på mellem 5 og 15 %.

Dommen vil sandsynligvis ikke kun få betydning for fleksjobsager. I andre sager kan det dog være sværere for en medarbejder at få erstatning for sit erhvervsevnetab. Medarbejderen skal for eksempel kunne bevise, at lønnedgangen ikke kunne være undgået ved at skifte til et andet job.

 [Højesterets dom af 17. januar 2025 i sag BS-50214/2023-HJR]

En hjemmehjælper fik en arbejdsskade, og hendes midlertidige erhvervsevnetab var på 60 %. Otte år senere blev hun ansat i fleksjob, hvor hun i to perioder havde en lønnedgang på 9,6 % og 8,8 %. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen afgjorde, at hendes erhvervsevnetab i perioderne derfor var på under 15 %. Det var medarbejderen uenig i.

Højesteret kom frem til, at medarbejderen havde krav på erstatning for sit erhvervsevnetab svarende til 15 %, selvom hendes lønnedgang ikke var tæt på 15 %. Det midlertidige erhvervsevnetab på 60 % viste, at hendes tab af erhvervsevne var både klart og varigt.

Højesteret udtalte, at medarbejdere i fleksjob ofte vil have et klart og varigt erhvervsevnetab. Det er nemlig en betingelse for at få fleksjob, at medarbejdernes evne til at arbejde er varigt og væsentligt begrænset.

IUNO mener

Sagen bekræfter, at en medarbejder ikke behøver at have en lønnedgang tæt på 15 % for at få erstatning for sit erhvervsevnetab. En lønnedgang på 8,8 % kan være nok, hvis erhvervsevnetabet er klart og varigt. Derimod vil krav på erstatning for bagatelagtige beløb ikke føre til erstatning, det gælder formentligt ved en lønnedgang på under 5 %.

IUNO anbefaler, at virksomheder og forsikringsselskaber er opmærksomme på, at lignende sager forventes at blive genoptaget. Det gælder blandt andet for sager, hvor en medarbejder tidligere har fået afslag på erstatning, men som på grund af arbejdsskaden har været ansat i et fleksjob og haft en lønnedgang på mellem 5 og 15 %.

Dommen vil sandsynligvis ikke kun få betydning for fleksjobsager. I andre sager kan det dog være sværere for en medarbejder at få erstatning for sit erhvervsevnetab. Medarbejderen skal for eksempel kunne bevise, at lønnedgangen ikke kunne være undgået ved at skifte til et andet job.

 [Højesterets dom af 17. januar 2025 i sag BS-50214/2023-HJR]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Johan

Gustav Dein

Associate

Emilie

Louise Børsch

Associate

Lignende

logo
HR-jura Teknologi

28. februar 2025

Nyt lovforslag skal sikre ansvarlig brug af AI

logo
HR-jura

23. februar 2025

Medarbejdere mistede aktieoptioner efter opsigelse

logo
HR-jura

20. februar 2025

Medarbejder fik ret til løn under sygdom efter privatbetalt operation

logo
HR-jura

11. februar 2025

Nye regler udvider retten til barsel for surrogatforældre

logo
HR-jura

7. februar 2025

Seksuel chikane var ikke pizzerias skyld

logo
HR-jura

5. februar 2025

Selvtilrettelægger var ikke selvtilrettelægger

Holdet

Alexandra

Jensen

Associate

Alma

Winsløw-Lydeking

Senior legal assistant

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Elias

Lederhaas

Legal assistant

Emilie

Louise Børsch

Associate

Johan

Gustav Dein

Associate

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Maria

Kjærsgaard Juhl

Legal advisor

Sunniva

Løfsgaard

Legal assistant

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat