Højesteret: Lønnedgang på under 10 % var nok til erstatning
Højesteret har endnu engang taget stilling til, hvornår der kan udbetales erstatning for erhvervsevnetab, når en medarbejders lønnedgang efter en arbejdsskade er under 15 %. Sagen viser, at et erhvervsevnetab ved en lønnedgang på under 10 % kan give ret til erstatning.
En hjemmehjælper fik en arbejdsskade, og hendes midlertidige erhvervsevnetab var på 60 %. Otte år senere blev hun ansat i fleksjob, hvor hun i to perioder havde en lønnedgang på 9,6 % og 8,8 %. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen afgjorde, at hendes erhvervsevnetab i perioderne derfor var på under 15 %. Det var medarbejderen uenig i.
Højesteret kom frem til, at medarbejderen havde krav på erstatning for sit erhvervsevnetab svarende til 15 %, selvom hendes lønnedgang ikke var tæt på 15 %. Det midlertidige erhvervsevnetab på 60 % viste, at hendes tab af erhvervsevne var både klart og varigt.
Højesteret udtalte, at medarbejdere i fleksjob ofte vil have et klart og varigt erhvervsevnetab. Det er nemlig en betingelse for at få fleksjob, at medarbejdernes evne til at arbejde er varigt og væsentligt begrænset.
IUNO mener
Sagen bekræfter, at en medarbejder ikke behøver at have en lønnedgang tæt på 15 % for at få erstatning for sit erhvervsevnetab. En lønnedgang på 8,8 % kan være nok, hvis erhvervsevnetabet er klart og varigt. Derimod vil krav på erstatning for bagatelagtige beløb ikke føre til erstatning, det gælder formentligt ved en lønnedgang på under 5 %.
IUNO anbefaler, at virksomheder og forsikringsselskaber er opmærksomme på, at lignende sager forventes at blive genoptaget. Det gælder blandt andet for sager, hvor en medarbejder tidligere har fået afslag på erstatning, men som på grund af arbejdsskaden har været ansat i et fleksjob og haft en lønnedgang på mellem 5 og 15 %.
Dommen vil sandsynligvis ikke kun få betydning for fleksjobsager. I andre sager kan det dog være sværere for en medarbejder at få erstatning for sit erhvervsevnetab. Medarbejderen skal for eksempel kunne bevise, at lønnedgangen ikke kunne være undgået ved at skifte til et andet job.
[Højesterets dom af 17. januar 2025 i sag BS-50214/2023-HJR]
En hjemmehjælper fik en arbejdsskade, og hendes midlertidige erhvervsevnetab var på 60 %. Otte år senere blev hun ansat i fleksjob, hvor hun i to perioder havde en lønnedgang på 9,6 % og 8,8 %. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen afgjorde, at hendes erhvervsevnetab i perioderne derfor var på under 15 %. Det var medarbejderen uenig i.
Højesteret kom frem til, at medarbejderen havde krav på erstatning for sit erhvervsevnetab svarende til 15 %, selvom hendes lønnedgang ikke var tæt på 15 %. Det midlertidige erhvervsevnetab på 60 % viste, at hendes tab af erhvervsevne var både klart og varigt.
Højesteret udtalte, at medarbejdere i fleksjob ofte vil have et klart og varigt erhvervsevnetab. Det er nemlig en betingelse for at få fleksjob, at medarbejdernes evne til at arbejde er varigt og væsentligt begrænset.
IUNO mener
Sagen bekræfter, at en medarbejder ikke behøver at have en lønnedgang tæt på 15 % for at få erstatning for sit erhvervsevnetab. En lønnedgang på 8,8 % kan være nok, hvis erhvervsevnetabet er klart og varigt. Derimod vil krav på erstatning for bagatelagtige beløb ikke føre til erstatning, det gælder formentligt ved en lønnedgang på under 5 %.
IUNO anbefaler, at virksomheder og forsikringsselskaber er opmærksomme på, at lignende sager forventes at blive genoptaget. Det gælder blandt andet for sager, hvor en medarbejder tidligere har fået afslag på erstatning, men som på grund af arbejdsskaden har været ansat i et fleksjob og haft en lønnedgang på mellem 5 og 15 %.
Dommen vil sandsynligvis ikke kun få betydning for fleksjobsager. I andre sager kan det dog være sværere for en medarbejder at få erstatning for sit erhvervsevnetab. Medarbejderen skal for eksempel kunne bevise, at lønnedgangen ikke kunne være undgået ved at skifte til et andet job.
[Højesterets dom af 17. januar 2025 i sag BS-50214/2023-HJR]
Modtag vores nyhedsbrev

Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Søren
Hessellund Klausen
Partner, advokat
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Johan
Gustav Dein
Associate
Emilie
Louise Børsch
AssociateLignende
Holdet

Alexandra
Jensen
Associate
Alma
Winsløw-Lydeking
Senior legal assistant
Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Elias
Lederhaas
Legal assistant
Emilie
Louise Børsch
Associate
Johan
Gustav Dein
Associate
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Maria
Kjærsgaard Juhl
Legal advisor
Sunniva
Løfsgaard
Legal assistant