Knap 170.000 kr. til medarbejder efter seksuel chikane
En malersvend blev udsat for seksuel chikane i form af blandt andet seksuelt krænkende udtalelser, der blev skrevet om hende i elevatorer og sendt på billeder. Hun blev efterfølgende sygemeldt som følge af chikane og mobning. Virksomheden blev dømt til at betale godtgørelse og erstatning på knap 170.000 kr. for både den seksuelle chikane og den efterfølgende sygdom.
I 2017 arbejdede en gravid malersvend på en byggeplads. På byggepladsen blev der flere steder skrevet seksuelt krænkende om hende, og der blev taget billeder af skriverierne, som blev sendt til hende på sms. Man kunne ikke undgå at bemærke skriverierne i elevatorerne på grund af deres omfang. Medarbejderen blev sygemeldt og hendes psykiske gener blev anerkendt som en arbejdsskade.
Medarbejderen havde taget fat i sine ledere, som ofte kom på byggepladsen. Lederne mente, at hun ikke havde virket krænket eller ked af det. Virksomheden havde dog forsøgt at male skriverierne over flere gange, men de kom bare tilbage. Den reagerede ikke på anden måde på chikanen. Den fulgte heller ikke op på medarbejderens psykiske trivsel eller foretog en nærmere undersøgelse af, hvem der stod bag skriverierne.
Landsretten kom frem til, at virksomheden ikke havde sikret et chikanefrit miljø og et forsvarligt psykisk arbejdsmiljø uden mobning og seksuel chikane. Den skulle derfor betale godtgørelse for seksuel chikane efter ligebehandlingsloven. Fordi hun var blevet syg af chikane og mobning, fik hun også krav på svie- og smertegodtgørelse samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Det løb samlet op i ca. 166.000 kr. til medarbejderen.
IUNO mener
Sagen viser, at det i tilfælde af problemer i det psykiske arbejdsmiljø er afgørende, at virksomheden reagerer hurtigt og som virker i det konkrete tilfælde og dermed forbedrer arbejdsforholdene. Der kan være behov for en grundig undersøgelse af og opfølgning på medarbejderens trivsel. Det gælder også, selvom det er uklart, om medarbejderen har følt sig krænket.
Hvis problemer i arbejdsmiljøet fører til, at medarbejdere bliver syge eller pådrager sig arbejdsskader, kan virksomheder risikere at blive gjort ansvarlige. I de tilfælde kan virksomheden ikke alene blive mødt med krav på godtgørelse for krænkelsen efter ligebehandlingsloven, men også med krav på erstatning efter erstatningsansvarsloven for de sygdoms- eller skadesrelaterede konsekvenser, som medarbejderen måtte opleve. Konsekvenserne for virksomheden kan derfor være store, hvis den ikke handler tilstrækkeligt.
IUNO anbefaler, at virksomheder sørger for, at både medarbejdere og ledere ved, hvordan de identificerer problemer i det psykiske arbejdsmiljø. På den måde kan virksomheden hurtigt gennemføre de tiltag, som den konkrete situation kræver.
[Vestre Landsrets dom af 16. oktober 2024 i sag BS-22240/2022-VLR]
I 2017 arbejdede en gravid malersvend på en byggeplads. På byggepladsen blev der flere steder skrevet seksuelt krænkende om hende, og der blev taget billeder af skriverierne, som blev sendt til hende på sms. Man kunne ikke undgå at bemærke skriverierne i elevatorerne på grund af deres omfang. Medarbejderen blev sygemeldt og hendes psykiske gener blev anerkendt som en arbejdsskade.
Medarbejderen havde taget fat i sine ledere, som ofte kom på byggepladsen. Lederne mente, at hun ikke havde virket krænket eller ked af det. Virksomheden havde dog forsøgt at male skriverierne over flere gange, men de kom bare tilbage. Den reagerede ikke på anden måde på chikanen. Den fulgte heller ikke op på medarbejderens psykiske trivsel eller foretog en nærmere undersøgelse af, hvem der stod bag skriverierne.
Landsretten kom frem til, at virksomheden ikke havde sikret et chikanefrit miljø og et forsvarligt psykisk arbejdsmiljø uden mobning og seksuel chikane. Den skulle derfor betale godtgørelse for seksuel chikane efter ligebehandlingsloven. Fordi hun var blevet syg af chikane og mobning, fik hun også krav på svie- og smertegodtgørelse samt erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Det løb samlet op i ca. 166.000 kr. til medarbejderen.
IUNO mener
Sagen viser, at det i tilfælde af problemer i det psykiske arbejdsmiljø er afgørende, at virksomheden reagerer hurtigt og som virker i det konkrete tilfælde og dermed forbedrer arbejdsforholdene. Der kan være behov for en grundig undersøgelse af og opfølgning på medarbejderens trivsel. Det gælder også, selvom det er uklart, om medarbejderen har følt sig krænket.
Hvis problemer i arbejdsmiljøet fører til, at medarbejdere bliver syge eller pådrager sig arbejdsskader, kan virksomheder risikere at blive gjort ansvarlige. I de tilfælde kan virksomheden ikke alene blive mødt med krav på godtgørelse for krænkelsen efter ligebehandlingsloven, men også med krav på erstatning efter erstatningsansvarsloven for de sygdoms- eller skadesrelaterede konsekvenser, som medarbejderen måtte opleve. Konsekvenserne for virksomheden kan derfor være store, hvis den ikke handler tilstrækkeligt.
IUNO anbefaler, at virksomheder sørger for, at både medarbejdere og ledere ved, hvordan de identificerer problemer i det psykiske arbejdsmiljø. På den måde kan virksomheden hurtigt gennemføre de tiltag, som den konkrete situation kræver.
[Vestre Landsrets dom af 16. oktober 2024 i sag BS-22240/2022-VLR]