Nyt lovforslag introducerer ny arbejdsskadereform
Regeringen har fremsat et nyt lovforslag, der skal indføre en ny arbejdsskadereform. Den nye arbejdsskadereform indebærer omfattende ændringer og helt nye tiltag, som virksomheder og forsikringsselskaber skal indrette sig efter. Det gælder både en række nye pligter og frister, når der skal sendes oplysninger og anlægges sager.
I september 2022 indgik regeringen en aftale om et forbedret arbejdsskadesystem. Aftalen skal styrke og forbedre arbejdsskadesystemet med fokus på at forkorte sagsbehandlingstiderne, øge erstatningsniveauet og fremme medarbejderes tilknytning til arbejdsmarkedet efter, at de er kommet til skade. Det skal ske gennem en række initiativer.
Regeringen har fremsat et nyt lovforslag, som skal indføre initiativerne. Reglerne forventes at træde i kraft i 2024 og 2025. Vi gennemgår de vigtigste punkter i lovforslaget.
Ny pligt til at tegne en voldsskadeforsikring
Visse arbejdsgivere får pligt til at tegne en ny forsikringsordning kaldet voldsskadeforsikring. Det gælder arbejdsgivere, der har ansatte inden for social-, ældre-, sundheds- og undervisningsområdet, som er i særlig risiko for at blive udsat for vold fra personer, de skal drage omsorg for. Forsikringen skal dække skader, der opstår på grund af vold, trusler eller andre voldsomme hændelser mod medarbejdere på arbejdspladsen.
Ny bødestraf for visse aktører, der ikke hjælper med at oplyse sagen
Professionelle aktører skal fremsende oplysninger senest 14 dage efter, at de har modtaget en rykker fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen om at komme med oplysningerne. Hvis de ikke har oplysninger, skal de orientere om det. Hvis fristen ikke bliver overholdt, kan det føre til en bøde Professionelle aktører er blandt andet arbejdsgivere, kommuner og andre offentlige myndigheder. Den nye bødestraf skal gøre sagsbehandlingstiden hurtigere.
Slut med dobbelt kompensation
Fremover skal tilskadekomne ikke have mulighed for at opnå dobbelt kompensation for tab af erhvervsevne.
Årslønnen skal beregnes på en ny måde
Årslønnen skal fastsættes ved at se på de seneste fem år forud for skaden. Indtægten fra det år, hvor medarbejderens indkomst var højest, skal bruges til at fastsætte årslønnen.
Større intervaller i beregningen af erstatning for tab af erhvervsevne
Erhvervsevnetab skal fastsættes i 10 procentpoint intervaller i stedet for 5 procentpoint intervaller. Det betyder, at nogle medarbejdere fremover vil få en højere erstatning, mens nogle vil få en lavere erstatning.
Nye krav til genoptagelse af arbejdsskadesager
Det bliver en betingelse for, at medarbejdere kan genoptage sin sag, at der er nye oplysninger. Oplysningerne skal indebære en vis chance for, at genoptagelsen vil føre til et andet resultat.
Nye frister og krav for at anlægge sager hos domstolene
Arbejdsskadesager skal som noget nyt være behandlet i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen før sagen kan anlægges ved domstoleneMedarbejderne har 12 måneder til at indbringe Ankestyrelsens afgørelse for domstolene, mens arbejdsgivere og forsikringsselskaber kun har seks måneder.
IUNO mener
Lovforslaget er vidtrækkende, fordi det både ændrer eksisterende arbejdsgange- og processer og kommer med helt nye tiltag. Lovforslaget introducerer derfor en helt ny arbejdsskadereform, der vil ændre måden, som arbejdsskadesager bliver afgjort på i dag.
IUNO anbefaler, at virksomheder og forsikringsselskaber er opmærksomme på, hvornår de forskellige tiltag træder i kraft, og hvilken betydning tiltagene har for dem. Derudover kan de allerede nu med fordel begynde at forberede sig på de nye pligter og frister. Hvis fristerne ikke overholdes, kan det resultere i bødestraf, og adgangen til at anlægge sager kan mistes.
[L 23 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love (Et forbedret arbejdsskadesystem og lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen) af den 4. oktober 2023]
I september 2022 indgik regeringen en aftale om et forbedret arbejdsskadesystem. Aftalen skal styrke og forbedre arbejdsskadesystemet med fokus på at forkorte sagsbehandlingstiderne, øge erstatningsniveauet og fremme medarbejderes tilknytning til arbejdsmarkedet efter, at de er kommet til skade. Det skal ske gennem en række initiativer.
Regeringen har fremsat et nyt lovforslag, som skal indføre initiativerne. Reglerne forventes at træde i kraft i 2024 og 2025. Vi gennemgår de vigtigste punkter i lovforslaget.
Ny pligt til at tegne en voldsskadeforsikring
Visse arbejdsgivere får pligt til at tegne en ny forsikringsordning kaldet voldsskadeforsikring. Det gælder arbejdsgivere, der har ansatte inden for social-, ældre-, sundheds- og undervisningsområdet, som er i særlig risiko for at blive udsat for vold fra personer, de skal drage omsorg for. Forsikringen skal dække skader, der opstår på grund af vold, trusler eller andre voldsomme hændelser mod medarbejdere på arbejdspladsen.
Ny bødestraf for visse aktører, der ikke hjælper med at oplyse sagen
Professionelle aktører skal fremsende oplysninger senest 14 dage efter, at de har modtaget en rykker fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller Ankestyrelsen om at komme med oplysningerne. Hvis de ikke har oplysninger, skal de orientere om det. Hvis fristen ikke bliver overholdt, kan det føre til en bøde Professionelle aktører er blandt andet arbejdsgivere, kommuner og andre offentlige myndigheder. Den nye bødestraf skal gøre sagsbehandlingstiden hurtigere.
Slut med dobbelt kompensation
Fremover skal tilskadekomne ikke have mulighed for at opnå dobbelt kompensation for tab af erhvervsevne.
Årslønnen skal beregnes på en ny måde
Årslønnen skal fastsættes ved at se på de seneste fem år forud for skaden. Indtægten fra det år, hvor medarbejderens indkomst var højest, skal bruges til at fastsætte årslønnen.
Større intervaller i beregningen af erstatning for tab af erhvervsevne
Erhvervsevnetab skal fastsættes i 10 procentpoint intervaller i stedet for 5 procentpoint intervaller. Det betyder, at nogle medarbejdere fremover vil få en højere erstatning, mens nogle vil få en lavere erstatning.
Nye krav til genoptagelse af arbejdsskadesager
Det bliver en betingelse for, at medarbejdere kan genoptage sin sag, at der er nye oplysninger. Oplysningerne skal indebære en vis chance for, at genoptagelsen vil føre til et andet resultat.
Nye frister og krav for at anlægge sager hos domstolene
Arbejdsskadesager skal som noget nyt være behandlet i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen før sagen kan anlægges ved domstoleneMedarbejderne har 12 måneder til at indbringe Ankestyrelsens afgørelse for domstolene, mens arbejdsgivere og forsikringsselskaber kun har seks måneder.
IUNO mener
Lovforslaget er vidtrækkende, fordi det både ændrer eksisterende arbejdsgange- og processer og kommer med helt nye tiltag. Lovforslaget introducerer derfor en helt ny arbejdsskadereform, der vil ændre måden, som arbejdsskadesager bliver afgjort på i dag.
IUNO anbefaler, at virksomheder og forsikringsselskaber er opmærksomme på, hvornår de forskellige tiltag træder i kraft, og hvilken betydning tiltagene har for dem. Derudover kan de allerede nu med fordel begynde at forberede sig på de nye pligter og frister. Hvis fristerne ikke overholdes, kan det resultere i bødestraf, og adgangen til at anlægge sager kan mistes.
[L 23 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love (Et forbedret arbejdsskadesystem og lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på arbejdspladsen) af den 4. oktober 2023]