Skift i arbejdssted kan ændre, hvilket lands regler der gælder

En fransk chauffør var ansat i en luxembourgsk transportvirksomhed, men kørte i flere europæiske lande. For at undgå tvivl havde medarbejderen og virksomheden aftalt, at ansættelsen skulle følge luxembourgske regler.

Efter nogle års ansættelse opdagede virksomheden, at medarbejderen i de seneste 18 måneder havde arbejdet over halvdelen af tiden i Frankrig, og tilmeldte ham derfor fransk social sikring. I mellemtiden havde virksomheden også besluttet at reducere hans arbejdstid. Det ville medarbejderen ikke acceptere, og han blev derfor opsagt. Spørgsmålet var så, om opsigelsen skulle følge de luxembourgske eller franske regler.

EU-Domstolen bekræftede, at medarbejderen kunne blive omfattet af de ufravigelige regler i Frankrig, uanset at de havde aftalt luxembourgske regler. I vurderingen af, hvilket lands regler, der gjaldt, skulle der tages hensyn til, at det var intentionen, at medarbejderen fremover skulle arbejde fra Frankrig.

IUNO mener

Udgangspunktet er, at det er reglerne i det land, hvor medarbejderen arbejder, som gælder. Sagen viser, at selv skift i det sædvanlige arbejdssted som er sket kort før en uenighed opstår kan betyde, at det er det nye lands regler der skal gælde, hvis det er intentionen, at medarbejderen fremover skal arbejde fra det land. Vi har tidligere skrevet om en sag om, hvilket lands regler der gjaldt her.

IUNO anbefaler, at virksomheder aftaler hvilket lands regler, der skal gælde for medarbejdere, der arbejder i flere lande. Virksomheder bør også løbende holde øje med om medarbejdere begynder at arbejde mere i andre lande end først aftalt. Udover at reglerne for ansættelsen kan ændre sig, kan det også få betydning i forhold til skat og social sikring.

[EU-Domstolens dom af 11. december 2025 i sag C-485/24]