Stadig svært for virksomheder at opsige gravide medarbejdere
Ifølge ligebehandlingsloven skal en virksomhed, som opsiger en gravid medarbejder, løfte den tunge bevisbyrde for, at opsigelsen ikke skyldtes graviditeten. Tre afgørelser fra Ligebehandlingsnævnet viser, at opsigelse af gravide medarbejdere fortsat er en udfordring for virksomhederne.
Opsigelse af gravid medarbejder var ikke forskelsbehandling
Under en opsigelsesrunde blev en medarbejder opsagt få dage efter, at hun havde orienteret virksomheden om sin graviditet. Hun krævede godtgørelse, da hun mente, at opsigelsen var begrundet i graviditeten.
Virksomheden beviste dog under sagen, at det var besluttet at opsige medarbejderen, før virksomheden blev bekendt med graviditeten. Medarbejderens graviditet kunne ikke have haft indflydelse på beslutningen om opsigelsen, som derfor ikke var i strid med ligebehandlingsloven.
Graviditet ikke årsag til væsentlig ændring af stillingsvilkår
En medarbejder fik under sin graviditet varslet en ændring af sine stillingsvilkår, hvilket bl.a. indebar at hendes arbejdsplads flyttede fra Jylland til Sjælland. Medarbejderen mente, at hendes graviditet var årsag til ændringen, som efter Ligebehandlingsnævnets vurdering var så væsentlig, at det måtte sidestilles med en opsigelse.
Virksomheden beviste, at ændringen var et led i en økonomisk genoprettelse, som indebar en samling af organisationen på det sjællandske kontor. Da ændringen hverken helt eller delvist var begrundet i medarbejderens graviditet, blev virksomheden frifundet.
9 måneders løn i godtgørelse for at opsige gravid
En medarbejder, som havde været ansat i en virksomhed i godt fire år, blev opsagt mens hun var gravid. Virksomheden skulle derfor bevise, at opsigelsen ikke var begrundet i medarbejderens graviditet.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at virksomheden måtte have været bekendt med medarbejderens graviditet på tidspunktet for opsigelsen. Virksomheden formåede ikke at løfte bevisbyrden, da det ikke var sagligt at opsige den gravide medarbejder frem for en af de andre medarbejdere. Opsigelsen var derfor i strid med ligebehandlingsloven, og medarbejderen fik en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.
IUNO mener
Afgørelserne viser, at det i specifikke tilfælde kan lade sig gøre for en virksomhed at bevise, at opsigelse af en gravid medarbejder er sagligt begrundet og ikke i strid med ligebehandlingsloven. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at bevisbyrden er tung at løfte.
I sager om en virksomheds opsigelse af gravide medarbejdere er det derfor afgørende, at virksomheden kan dokumentere de saglige forhold, som begrunder opsigelsen, hvis den skal gøre sig nogen forhåbning om at blive frikendt.
[Ligebehandlingsnævnets afgørelser nr. 211, 212 og 209, alle af 27. januar 2012]
Opsigelse af gravid medarbejder var ikke forskelsbehandling
Under en opsigelsesrunde blev en medarbejder opsagt få dage efter, at hun havde orienteret virksomheden om sin graviditet. Hun krævede godtgørelse, da hun mente, at opsigelsen var begrundet i graviditeten.
Virksomheden beviste dog under sagen, at det var besluttet at opsige medarbejderen, før virksomheden blev bekendt med graviditeten. Medarbejderens graviditet kunne ikke have haft indflydelse på beslutningen om opsigelsen, som derfor ikke var i strid med ligebehandlingsloven.
Graviditet ikke årsag til væsentlig ændring af stillingsvilkår
En medarbejder fik under sin graviditet varslet en ændring af sine stillingsvilkår, hvilket bl.a. indebar at hendes arbejdsplads flyttede fra Jylland til Sjælland. Medarbejderen mente, at hendes graviditet var årsag til ændringen, som efter Ligebehandlingsnævnets vurdering var så væsentlig, at det måtte sidestilles med en opsigelse.
Virksomheden beviste, at ændringen var et led i en økonomisk genoprettelse, som indebar en samling af organisationen på det sjællandske kontor. Da ændringen hverken helt eller delvist var begrundet i medarbejderens graviditet, blev virksomheden frifundet.
9 måneders løn i godtgørelse for at opsige gravid
En medarbejder, som havde været ansat i en virksomhed i godt fire år, blev opsagt mens hun var gravid. Virksomheden skulle derfor bevise, at opsigelsen ikke var begrundet i medarbejderens graviditet.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at virksomheden måtte have været bekendt med medarbejderens graviditet på tidspunktet for opsigelsen. Virksomheden formåede ikke at løfte bevisbyrden, da det ikke var sagligt at opsige den gravide medarbejder frem for en af de andre medarbejdere. Opsigelsen var derfor i strid med ligebehandlingsloven, og medarbejderen fik en godtgørelse svarende til 9 måneders løn.
IUNO mener
Afgørelserne viser, at det i specifikke tilfælde kan lade sig gøre for en virksomhed at bevise, at opsigelse af en gravid medarbejder er sagligt begrundet og ikke i strid med ligebehandlingsloven. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at bevisbyrden er tung at løfte.
I sager om en virksomheds opsigelse af gravide medarbejdere er det derfor afgørende, at virksomheden kan dokumentere de saglige forhold, som begrunder opsigelsen, hvis den skal gøre sig nogen forhåbning om at blive frikendt.
[Ligebehandlingsnævnets afgørelser nr. 211, 212 og 209, alle af 27. januar 2012]
Modtag vores nyhedsbrev

Anders
Etgen Reitz
Partner, advokatLignende
Holdet

Alexandra
Jensen
Associate
Alma
Winsløw-Lydeking
Senior legal assistant
Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Elias
Lederhaas
Legal assistant
Emilie
Louise Børsch
Associate
Frederikke
Ludvig Rossen
Junior legal assistant
Johan
Gustav Dein
Associate
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Laura
Dyvad Ziemer Markill
Legal assistant
Sunniva
Løfsgaard
Legal assistant