Vikar eller ej – der er ingen udvej
Del video
Østre Landsret har bekræftet, at to vikarer havde bevaret vikar-status, selvom deres vikariat var blevet forlænget syv gange over en periode på cirka to år. Det var ikke tilfældet for en tredje vikar, som var blevet forlænget fire gange over cirka tre og et halvt år. De gentagne forlængelser af vikaren var derfor i strid med reglerne, og vikaren havde krav på samme beskyttelse som andre medarbejdere.
To vikarer var ansat som IT-supportere i en brugervirksomhed, der skulle lukke og outsource deres IT-afdeling. De blev forlænget syv gange på cirka to år på grund af forsinkelser, som virksomheden ikke kunne forudse. Vi har tidligere skrevet om sagen her.
En tredje vikar var ansat som analytiker i en anden brugervirksomhed, hvor han blev forlænget fire gange over cirka tre og et halvt år. Der var ikke klart, hvorfor vikaren var blevet udsendt og forlænget.
Spørgsmålet var om de tre vikarer ”midlertidigt” udførte opgaver hos virksomhederne, eller om udsendelserne faldt uden for vikar-reglerne og vikarerne derfor var beskyttet som andre medarbejdere.
Ingen god forklaring på brug af vikar
Reglerne for vikarer gælder kun, når en vikar udsendes midlertidigt til en brugervirksomhed. Det kom landsretten frem til var tilfældet for de to IT-supportere, men ikke for analytikeren. Analytikeren havde derfor krav på løn i opsigelsesperioden og under sygdom og en godtgørelse.
Alle tre vikariater blev forlænget flere gange over en længere periode. Men det var ikke i sig selv nok til, at der ikke var tale om vikarforhold. Det var i stedet afgørende, at den ene virksomhed kunne bevise, at udsendelsen var objektivt begrundet i, at de skulle lukke en afdeling, og at forlængelserne skyldtes nogle forsinkelser, som virksomheden ikke havde noget at gøre med. Det var modsat den anden virksomhed, som ikke kunne bevise objektive grunde til hverken udsendelsen eller forlængelserne.
IUNO mener
Sagen viser, at det kun er midlertidige udsendelser af vikarer, der omfattes af de særlige vikar-regler. Her er det ikke kun varigheden eller antallet af forlængelser, der afgør, om der er tale om en midlertidig udsendelse. Det er også nødvendigt, at både udsendelsen og eventuelle forlængelser er objektivt begrundet, og ikke forsøger at omgå en fastansættelse af vikaren. Den problemstilling er særligt aktuel med den stigende brug af Employer of Records, såkaldte EoR’s, i Danmark, som vi tidligere har skrevet om her.
IUNO anbefaler, at virksomheder løbende dokumenterer hvad der gør det nødvendigt at bruge vikarer og eventuelt forlænge dem. Hvis ikke, risikerer virksomheder, at vikarerne falder uden for vikarloven, og at vikarerne er beskyttet som andre medarbejdere.
[Østre Landsrets afgørelse af 24. april 2024 i sagerne BS-45303/2021 og BS-8528/2023]
To vikarer var ansat som IT-supportere i en brugervirksomhed, der skulle lukke og outsource deres IT-afdeling. De blev forlænget syv gange på cirka to år på grund af forsinkelser, som virksomheden ikke kunne forudse. Vi har tidligere skrevet om sagen her.
En tredje vikar var ansat som analytiker i en anden brugervirksomhed, hvor han blev forlænget fire gange over cirka tre og et halvt år. Der var ikke klart, hvorfor vikaren var blevet udsendt og forlænget.
Spørgsmålet var om de tre vikarer ”midlertidigt” udførte opgaver hos virksomhederne, eller om udsendelserne faldt uden for vikar-reglerne og vikarerne derfor var beskyttet som andre medarbejdere.
Ingen god forklaring på brug af vikar
Reglerne for vikarer gælder kun, når en vikar udsendes midlertidigt til en brugervirksomhed. Det kom landsretten frem til var tilfældet for de to IT-supportere, men ikke for analytikeren. Analytikeren havde derfor krav på løn i opsigelsesperioden og under sygdom og en godtgørelse.
Alle tre vikariater blev forlænget flere gange over en længere periode. Men det var ikke i sig selv nok til, at der ikke var tale om vikarforhold. Det var i stedet afgørende, at den ene virksomhed kunne bevise, at udsendelsen var objektivt begrundet i, at de skulle lukke en afdeling, og at forlængelserne skyldtes nogle forsinkelser, som virksomheden ikke havde noget at gøre med. Det var modsat den anden virksomhed, som ikke kunne bevise objektive grunde til hverken udsendelsen eller forlængelserne.
IUNO mener
Sagen viser, at det kun er midlertidige udsendelser af vikarer, der omfattes af de særlige vikar-regler. Her er det ikke kun varigheden eller antallet af forlængelser, der afgør, om der er tale om en midlertidig udsendelse. Det er også nødvendigt, at både udsendelsen og eventuelle forlængelser er objektivt begrundet, og ikke forsøger at omgå en fastansættelse af vikaren. Den problemstilling er særligt aktuel med den stigende brug af Employer of Records, såkaldte EoR’s, i Danmark, som vi tidligere har skrevet om her.
IUNO anbefaler, at virksomheder løbende dokumenterer hvad der gør det nødvendigt at bruge vikarer og eventuelt forlænge dem. Hvis ikke, risikerer virksomheder, at vikarerne falder uden for vikarloven, og at vikarerne er beskyttet som andre medarbejdere.
[Østre Landsrets afgørelse af 24. april 2024 i sagerne BS-45303/2021 og BS-8528/2023]