Afskediget direktør havde ret til fratrædelsesgodtgørelse

En større dansk virksomhed afskedigede sin administrerende direktør på grund af de ansættelseskontrakter, han havde indgået med fire medarbejdere.

Direktøren mente ikke, at han havde misligholdt direktørkontrakten, idet ansættelse af medarbejdere lå inden for hans råderum som direktør. Dette var også tilfældet for de fire medarbejdere, selvom vilkårene i deres ansættelseskontrakter var usædvanlige. De særlige vilkår skyldtes medarbejdernes store betydning for virksomheden, hvilket var blevet brugt som pression ved forhandling af ansættelsesvilkår.

Virksomheden fastholdt, at direktøren havde misligholdt direktørkontrakten ved ikke at have informeret bestyrelsen, før ansættelseskontrakterne med de fire medarbejdere var blevet indgået, og at direktøren derfor havde mistet retten til fratrædelsesgodtgørelse.

Sagen blev herefter indbragt for voldgiftsretten, der blandt andet skulle tage stilling til, om dikrektørkontrakten var blevet misligholdt.

Regelgrundlaget

Udgangspunktet er, at en direktør kan afskediges uden begrundelse. Direktøren er ikke funktionær, og han er altså ikke beskyttet af funktionærlovens regler. En usaglig afskedigelse kan dog have den effekt, at en konkurrenceklausul bortfalder.

Selvom en afskedigelse er begrundet, er det ikke sikkert, at der er sket misligholdelse af direktørkontrakten. En administrerende direktør har et stort råderum – den såkaldte Business Judgement Rule. Hvis direktøren har handlet inden for dette råderum og inden for den almindelige legitimation, der følger med stillingen, har direktøren ikke misligholdt direktørkontrakten.

Voldgiftsrettens afgørelse

Voldgiftsretten nåede frem til, at direktøren formelt havde haft ret til at foretage ansættelserne på egen hånd, da bestyrelsen kun skulle orienteres, når der var tale om ansættelser under direktionsniveau. Imidlertid var vilkårene for de fire så usædvanlige og afvigende fra almindelige retningslinjer, at direktøren burde have underrettet bestyrelsen – især under hensyn til, at medarbejderne havde en uforholdsmæssig stor betydning for virksomheden. Som følge af den manglende orientering var det berettiget, at virksomheden afskedigede direktøren, hvilket havde betydning for opretholdelse af konkurrenceklausulen.

Voldgiftsretten tog herefter stilling til, om der var sket misligholdelse af direktørkontrakten. Voldgiftsretten lagde vægt på, at der burde være sket orientering af bestyrelsen, men under hensyn til virksomhedens størrelse, praksis for ansættelser og fejlens karakter nåede voldgiftsretten frem til, at direktørkontrakten ikke var misligholdt. Det var især af betydning, at direktøren med ansættelserne alene havde søgt at varetage virksomhedens bedste interesser – ikke andre uvedkommende hensyn – og at virksomhedens relationer udadtil ikke var blevet påvirket.

IUNO mener

Afgørelsen viser, at en administrerende direktør har meget vide beføjelser til at træffe forretningsmæssige beslutninger. Hvis ikke bestyrelsen ønsker, at direktøren skal have disse beføjelser, bør der laves et tillæg til direktørkontrakten, hvori direktørens råderum begrænses.

Ved udformningen af tillæg til direktørkontrakten om direktørens legitimation skal virksomheden dog være opmærksom på, at et vist råderum bevares. Hvis indskrænkningen er for indgribende, vil direktøren blive omfattet af funktionærlovgivningen, hvilket vil medføre ansættelsesretlig beskyttelse – og dermed beskyttelse mod usaglig afskedigelse.

[Voldgiftsrettens afgørelse af 16. september 2013]