DA
HR-jura

Aldersdiskriminerede SAS-piloter fik mindre godtgørelse på grund af formildende omstændigheder

logo
Juranyt
calendar 5. oktober 2014
globus Danmark

Højesteret har afgjort, at SAS skal betale fire måneders løn til seks piloter, som i 2008 blev afskediget på grund af alder og dermed blev udsat for aldersdiskrimination. Det normale godtgørelsesniveauet ligger på seks-ni måneder, men Højesteret fandt i den konkrete sag formildende omstændigheder, som ikke kunne begrunde en godtgørelse på mere end fire måneders løn.

Seks ældre piloter blev i 2008 afskediget i forbindelse med en stor fyringsrunde i SAS. Afskedigelserne fandt sted efter aftale med Dansk Pilotforening. SAS og Pilotforeningen havde aftalt, at pensionsberettigede piloter i alderen 60-65 år skulle afskediges før alle andre piloter, og det betød, at de ældste piloter blev udsat for forskelsbehandling på grund af alder.

Spørgsmålet var herefter, hvor stor en godtgørelse de seks fyrede piloter havde ret til.

Byretten: Ret til godtgørelse på ni måneders løn

Byretten lagde vægt på piloternes alder, anciennitet og karakteren af deres afskedigelser. Piloterne havde været ansat i SAS i 18-25 år, og byretten mente ikke, at piloterne havde fået en værdig afslutning på deres arbejdsliv. Byretten fastsatte derfor godtgørelsen til 9 måneders løn svarende til cirka 1 million kroner per pilot, hvilket også var i overensstemmelse med Ligebehandlingsnævnets praksis.

Landsretten og Højesteret: Formildende omstændigheder

Landsretten bemærkede, at godtgørelsen skulle fastlægges ud fra en vurdering af overtrædelsens grovhed. Det betød, at der især skulle tages hensyn til baggrunden for overtrædelsen.

Landsretten lagde herefter vægt på, at pensionskriteriet var ens for alle piloter, og at det var valgt, fordi det var det mest skånsomme. Baggrunden for kriteriet var, at man ville tage hensyn til yngre piloter, som havde stiftet familie m.v., frem for ældre piloter, som havde ret til at gå på pension. Piloternes pligtige pensionsalder havde tilmed været 60 år frem til året inden afskedigelsen af de seks piloter. Retten mente derfor, at piloterne igennem det meste af deres arbejdsliv måtte have planlagt at gå på pension, når de fyldte 60 år.

Højesteret mente samtidig, at det var en formildende omstændighed, at SAS havde fastlagt afskedigelseskriteriet i samarbejde med Pilotforeningen, og at afskedigelserne skete som led i en nedskæring.

Højesteretsdommerne var imidlertid uenige om godtgørelsens størrelse. Tre dommere stemte for et beløb svarende til fire måneders løn, mens to dommere ikke mente, at godtgørelsen kunne fastsættes til et lavere beløb end seks måneders løn.

IUNO mener

Reglerne for diskrimination gælder også ved store afskedigelsesrunder, og man kan derfor ikke blot afskedige de ældste medarbejdere uden at lave direkte aldersdiskrimination. IUNO anbefaler derfor, at man er opmærksom på, hvilke kriterier man bruger til at udvælge de relevante medarbejdere i forbindelse med en fyringsrunde.

Det normale godtgørelsesniveau ligger på mellem seks og ni måneder. Sagen og tidligere praksis viser dog, at der kan foreligge formildende omstændigheder, som kan mindske det konkrete godtgørelsesbeløb. Det gælder eksempelvis, hvis man udvælger medarbejderne via forhandlinger med en fagforening, eller hvis man inddrager sociale overvejelser.

IUNO anbefaler, at man har dette med i sine overvejelser, hvis man overvejer at afskedige beskyttede medarbejdere.

[Højesterets dom af 1. oktober 2014]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat

Lignende

logo
HR-jura

20. juni 2025

Ny lov indfører højere bødeniveauer og entreprenørstop på byggepladser

logo
HR-jura

19. juni 2025

Virksomhed kunne opsige salgschef uden advarsel

logo
HR-jura

12. juni 2025

Nye regler giver bedre vilkår til forældre med syge børn og forældre, der mister børn

logo
HR-jura

6. juni 2025

Ny konvention om vold og chikane på arbejdspladsen

logo
HR-jura

27. maj 2025

Sådan forbereder I jer på reglerne om løngennemsigtighed

logo
HR-jura

19. maj 2025

Højesteret: Fald under hjemmearbejde var en arbejdsskade

Holdet

Alexandra

Jensen

Associate

Alma

Winsløw-Lydeking

Senior legal assistant

Anders

Etgen Reitz

Partner, advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Senior associate, advokat

Elias

Lederhaas

Legal assistant

Emilie

Louise Børsch

Associate

Johan

Gustav Dein

Associate

Kirsten

Astrup

Managing associate, advokat

Laura

Dyvad Ziemer Markill

Legal assistant

Sunniva

Løfsgaard

Legal assistant

Søren

Hessellund Klausen

Partner, advokat