Arbejdsgiver kan bestemme, at de ansatte skal dele værelse på kursusophold

Silvan holder jævnligt kurser for at opdatere sine medarbejderes viden om produkter og lignende. Det har tidligere været praksis, at de deltagende medarbejdere blev indkvarteret på hver sit værelse, men på grund af sparehensyn og problemer med at finde overnatningsmuligheder til alle, ønskede Silvan fremadrettet at indkvartere deltagerne på deleværelser.

Det var ikke alle medarbejdere, der var lige tilfredse med den nye ordning, hvilket resulterede i, at HK Handel og Dansk Erhverv holdt et organisationsmøde om indkvarteringsforholdene på Silvans kurser. Parterne nåede ikke til enighed på mødet.

HK Handel mente, at det var i strid med ledelsesretten at ændre praksis vedrørende indkvartering på kurser og lagde herefter sag an ved Arbejdsretten.

Krænkende at dele værelse med kollegaer

HK Handel anførte, at ledelsesretten er en retlig standard, der er afhængig af samtiden, den konkrete situation og kravet om, at man ikke må krænke den enkeltes personlige integritet. De gjorde gældende, at det at gå i seng og stå op er en privat situation, som kan sidestilles med at gå på toilettet. De mente derfor ikke, at Silvan i medfør af ledelsesretten kunne ændre praksis fra enkeltværelser til deleværelser – og slet ikke deleseng.

Silvan mente, at det generelt var sædvanligt, at medarbejdere i andre virksomheder blev indlogeret på dobbeltværelser. Desuden var der kun tale om en enkelt overnatning, hvor deltagerne forinden var blevet informeret om, at værelsesdeling kunne forekomme, og endda havde haft indflydelse på, hvem de skulle dele værelse med. Silvan anførte desuden, at ændringen var sagligt begrundet i økonomiske hensyn.

Samfundsnormen er målestokken

Arbejdsretten bemærkede indledningsvist, at når der ikke er indgået en kollektiv aftale om tilrettelæggelsen af en virksomheds kursusaktivitet, er det arbejdsgiveren, der i kraft af sin ledelsesret afgør, hvordan kursusaktiviteter skal afvikles. Ledelsesretten er ikke ultimativ men underlagt begrænsninger. Arbejdsgiveren skal blandt andet handle ud fra saglige grunde, driftsmæssige hensyn og hensyn til medarbejdernes interesser og må ikke uden videre gøre indgreb i medarbejdernes fritid eller private forhold eller udsætte dem for en personlig integritetskrænkelse.

Arbejdsretten lagde herefter vægt på, at ændringen var sket som led i en spareøvelse og efter et ønske om at opretholde uddannelsesniveauet. Praksisændringen var således begrundet i driftsmæssige hensyn.

Arbejdsretten tog herefter stilling til, hvorvidt brugen af deleværelser var så krænkende for medarbejderne, at der skulle tages hensyn til den enkeltes personlige integritet. Arbejdsretten lod det her være afgørende, om klager kunne sandsynliggøre, at der fandtes en samfundsnorm, hvorefter det ville være krænkende for voksne personer af samme køn at skulle overnatte i samme værelse i arbejdssituationer. Det blev ikke sandsynliggjort – snarere tværtimod.

Arbejdsretten fastslog herefter, at indkvartering på deleværelse ikke er misbrug af ledelsesretten.

IUNO mener

Dommen er interessant, fordi den viser, at det er vigtigt, at man som virksomhed er opmærksom på og tager hensyn til sine medarbejderes personlige integritet og særlige behov. Det gælder både på kursusophold og i det daglige.  Samtidigt skal disse hensyn selvfølgelig balanceres i forhold til virksomhedens driftsmæssige behov.

IUNO anbefaler, at man laver nogle overordnede politikker på området, og at man så vidt muligt giver plads til de enkelte medarbejderes særlige behov, fx med hensyn til handicap, alder, religion, køn, og behov for privatliv. Disse politikker bør udarbejdes i samarbejde med samarbejdsudvalget, og såfremt man ikke har et samarbejdsudvalg, kan det være en god ide at tage de enkelte medarbejderes egne synspunkter med ved udarbejdelsen af politikken. På den måde tilgodeses begge parters ønsker og behov mest muligt, og man mindsker risikoen for en senere konflikt.

[Arbejdsrettens dom af 14. november 2013 i sagen AR2012.0682]