Arbejdstagers tilskadekomst under frokostpause var omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 5

Sagen drejede sig om en medarbejder, der arbejdede som buschaufføren virksomhed. Medarbejderen sad i sin frokostpause i arbejdspladsens kantine og spiste, da han så en ukendt mand, der tissede op ad kantinens mur. Medarbejderen gik ud og spurgte manden, hvad han lavede, hvorefter den ukendte mand vendte sig hurtigt rundt og gav medarbejderen en knytnæve i hovedet. Som følge heraf flækkede medarbejderen to tænder og anmeldte overfaldet som arbejdsskade.

Arbejdsskademarkedets Erhvervssikring traf afgørelse om, at skaden ikke var en arbejdsskade. Medarbejderen klagede over denne afgørelse til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen vurderede, at skaden ikke skete i forbindelse med medarbejderens arbejde som buschauffør eller de forhold, det foregik under. Ankestyrelsen lagde vægt på, at det ikke var medarbejderens arbejde som buschauffør at sørge for, at der ikke blev udøvet hærværk på en kantine stillet til rådighed for buschauffører fra flere forskellige busselskaber. Ankestyrelsen lagde i den forbindelse endvidere vægt på, at medarbejderen ved hændelsen forlod kantinen og afbrød sin frokostpause, på grund af medarbejderens egen nysgerrighed om, hvad der foregik udenfor vinduet. Dette betragtede Ankestyrelsen som et privat ærinde, og ikke som omfattet af medarbejderens arbejde som buschauffør. Efter Ankestyrelsens vurdering var det heller ikke godtgjort, at skadevolderens motivation til overfaldet var som følge af medarbejderens funktion som buschauffør.

Ankestyrelsen fastslog derfor, at hændelsen ikke havde en nødvendig eller naturlig forbindelse med medarbejderens arbejde som buschauffør.

Medarbejderen indbragte Ankestyrelsens afgørelse for byretten.

Byrettens afgørelse

Byretten udtalte, at en arbejdsskade efter arbejdsskadesikringsloven § 5 er ulykke, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Efter sagens oplysninger lagde byretten til grund, at medarbejderen holdt frokostpause fra sit arbejde som buschauffør, da hændelsen indtraf, og at han blev udsat for overfald efter at have forladt frokoststuen for at påtale, at en person havde tisset op af vinduet mod frokoststuen, hvor han indtog sin frokost. Byretten fandt ikke, at det var godtgjort, at overfaldet var relateret til medarbejderens arbejde som buschauffør og fastslog, at der ikke påhvilede medarbejderen, som led i ansættelsesforholdet, nogen pligt til at sørge for at vedligeholde bygningen, hvor der afholdtes frokostpause.

Byretten fastslog derfor, at hændelsen ikke havde en sådan nødvendig eller naturlig sammenhæng med medarbejderens arbejde eller de forhold, det var foregået under, hvorfor hændelsen ikke fandtes omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 5. Den omstændighed, at arbejdsgiveren kunne have en interesse i, at medarbejderen påtalte, at en person tissede op af bygningen, kunne ikke føre til et andet resultat.

Byretten frifandt derfor Ankestyrelsen.

Sagen blev af medarbejderen anket til Østre Landsret.

Landsrettens afgørelse  

Landsretten bemærkede, at frokostpausen var betalt af medarbejderens arbejdsgiver og lagde efter arbejdsgiverens oplysninger til grund, at frokostpausen var en del af arbejdstiden, og at arbejdsgiveren rådede over medarbejderens pause. Landsretten udtalte endvidere, at medarbejderen afholdt pausen i et lokale ejet af en anden virksomhed, og at arbejdsgiveren, der var operatør under den anden virksomhed, betalte leje for den andel pauser, som arbejdsgiverens chauffører afholdt i lokalet.

Under disse omstændigheder fastslog landsretten, at den hændelse, som medarbejderen var blevet udsat for på grund af hans naturlige og relevante reaktion på, at en person stod og tissede op ad det pauselokale, som arbejdsgiveren rådede over, havde en naturlig forbindelse med hans arbejde, og at hans henvendelse til den pågældende ikke gik videre end dette. Hændelsen var derfor omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 5.

Landsretten tog herefter medarbejderens påstande til følge.

IUNO mener

Dommen viser, at en skade, der sker under en medarbejders pause, kan efter en konkret vurdering være omfattet af arbejdsskadesikringsloven, også selvom medarbejderen konkret afbryder pausen og midlertidigt forlader virksomhedens lokaler. Virksomheder skal derfor være særlig opmærksomme på, hvor og under hvilke forhold deres medarbejdere afholder pause, og konkret vurdere om der skal foretages anmeldelse af potentielle arbejdsskader, der sker under afholdelse af pause, herunder når medarbejderne midlertidigt forlader virksomhedens lokaler.  

[Østre Landsrets dom afsagt den 12. maj 2020 i sag nr. BS-33852/2019-OLR]