Barselspolitik var i strid med ligelønsloven

Sagen drejer sig om en virksomhed, hvis barselspolitik gav kvindelige medarbejdere ret til fuld løn i mellem 2 og 12 uger i forældreorlovsperioden, afhængigt af kvindens anciennitet. Mandlige medarbejdere havde derimod kun ret til en løn på op til 26.000 kr. månedligt i seks uger, uanset mandens anciennitet.

En mandlig medarbejder klagede over dette til Ligebehandlingsnævnet, da han mente, at virksomhedens politik betød, at kvinder i medfør af deres anciennitet optjente en økonomisk mere fordelagtig aflønning under fravær i forældreorlovsperioden end mandlige medarbejdere. Og at politikken derfor var i strid med ligelønsloven og ligebehandlingsloven.

Virksomheden gjorde gældende, at barselsloven stiller mænd og kvinder forskelligt, og at virksomheden derfor bare havde bygget videre på reglerne med deres politik. Derudover mente virksomheden, at der var tale om et attraktivt tilbud, og at man ikke ud fra politikken kunne konkludere, at virksomheden ikke behandlede mænd og kvinder lige.

Ligebehandlingsnævnet skulle derfor tage stilling til, om barselspolitikken udgjorde forskelsbehandling på grund af køn.

Brud på ligelønsloven

Ligebehandlingsnævnet fastslog indledningsvist, at der er tale om forskelsbehandling, når en person behandles ringere på grund af køn, end en anden person bliver, er blevet eller vil blive behandlet i en tilsvarende situation.

Ligebehandlingsnævnet fastslog derefter, at der i forældreorlovsperioden ikke ved lov er forudsat en særlig beskyttelse af kvinden, som for eksempel under graviditets- og barselsorlov. Udgangspunktet er derfor, at mænd og kvinder skal behandles lige i forældreorlovsperioden.

Da virksomhedens barselspolitik bestemte, at kvinder fik fuld løn i mellem 2 og 12 uger under forældreorlov, mens mænd kun fik tilbudt 6 uger med løn op til et fastsat maksimalt beløb under forældreorlov, fandt nævnet, at kvindelige medarbejdere blev stillet bedre end mandlige under forældreorlovsperioden. Virksomhedens barselspolitik var derfor i strid med ligelønsloven.

Medarbejderen fik medhold i klagen, men fik efter en samlet vurdering ikke nogen godtgørelse. Det fremgår af oplysningerne i sagen, at det ikke blev aktuelt for manden at holde orloven.

IUNO mener

Afgørelsen viser, at mandlige og kvindelige medarbejdere lønmæssigt skal behandles ens i forældreorlovsperioden. Kvinder har ret til fravær i 4 uger før forventet fødsel og 14 ugers fravær efter fødsel, og i denne beskyttelsesperiode accepteres det i lovgivningen, at kvinder nyder visse fordele, som mænd ikke får. Efter denne periode indtræder forældreorlovsperioden, og her skal mænd og kvinder behandles lige.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, at mænd og kvinder ikke diskrimineres i politikken, når de udarbejder deres barselspolitikker.

[Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 7. februar 2018 i sag 2017-6810-22191]