Berettiget at bortvise medarbejder for at tage to colaer
En servicemedarbejder havde uberettiget taget to colaer fra et depotrum og var efterfølgende blevet bortvist. Opmanden fandt, at bortvisningen var berettiget, da det var et groft tillidsbrud, selvom der var tale om genstande af beskeden værdi.
En servicemedarbejder på et gymnasium blev bortvist, da gymnasiet mente, at medarbejderen havde stjålet colaer fra festudvalgets depotrum. Depotrummet lå i kælderen, og medarbejderen havde en nøgle, som gav adgang til både kælderen og depotrummet. Efter gennemgang af videooptagelser af indgangen til kælderen kunne gymnasiet konstatere, at medarbejderen var kommet op fra kælderen med en cola i hånden. Samtidig havde servicelederen taget billeder af depotet før og efter, medarbejderen havde været nede i kælderen. Billederne viste, der var taget to colaer fra depotet i dette tidsrum.
Medarbejderen afviste, at han havde taget colaer fra depotet. Han forklarede, at colaen på optagelserne var hans egen, og at han allerede havde den i sin jakkelomme, da han var på vej ned til kælderen. Samtidig påstod medarbejderen, at han blot var nede i kælderen for at benytte toilettet. I kælderen lå både depotrummet og toilettet, og medarbejderen mente derfor ikke, det var bevist, at medarbejderen havde været i depotrummet.
Sagen blev behandlet ved faglig voldgift, og voldgiftsretten skulle derfor tage stilling, til om bortvisningen var berettiget.
Tilegnelsen af colaer var groft tillidsbrud
Opmanden fandt, der i tidsrummet, hvor colaerne blev fjernet, kun var tre forskellige personer nede i kælderen: medarbejderen, servicelederen og en anden ansat. Sammenholdt med billeddokumentation og tidspunkterne herfor, mente opmanden ikke, at servicelederen og den anden ansatte kunne have taget colaerne umiddelbart før eller efter, billederne var taget. Opmanden lagde derfor til grund, at det var medarbejderen, som havde taget colaerne fra depotrummet.
Derefter tog opmanden stilling, til om det forhold, at medarbejderen havde taget to colaer, kunne berettige bortvisningen. Opmanden udtalte, at colaerne havde en beskeden værdi, som talte imod en bortvisning. På den anden side fremhævede voldgiftsretten, at medarbejderen havde brugt den nøgle, som gymnasiet havde betroet ham, til at få adgang til depotrummet. Derfor var der i den konkrete sag tale om et groft tillidsbrud, da medarbejderen skaffede sig adgang til depotrummet og tog colaerne. Opmanden fastslog på den baggrund, at forholdet udgjorde en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, og gymnasiet derfor havde været berettiget til at bortvise medarbejderen.
IUNO mener
Dommen viser, at selvom der er tale om tilegnelse af genstande af en beskeden værdi, så kan det afhængig af de konkrete omstændigheder være et groft brud på tillidsforholdet mellem arbejdsgiver og medarbejder, der derfor vil kunne berettige en bortvisning af medarbejderen.
IUNO anbefaler, at virksomhederne fastsætter klare regler for medarbejderes forbrug af drikke og madvarer, merchandise og andre varer på arbejdspladsen. Virksomheder, der overvejer kameraovervågning, skal være opmærksom på de særlige regler, der gælder i lov om TV-overvågningsloven og Databeskyttelsesloven.
[Faglig voldgift af den 11. september i sag 2019 FV2019.0034]
En servicemedarbejder på et gymnasium blev bortvist, da gymnasiet mente, at medarbejderen havde stjålet colaer fra festudvalgets depotrum. Depotrummet lå i kælderen, og medarbejderen havde en nøgle, som gav adgang til både kælderen og depotrummet. Efter gennemgang af videooptagelser af indgangen til kælderen kunne gymnasiet konstatere, at medarbejderen var kommet op fra kælderen med en cola i hånden. Samtidig havde servicelederen taget billeder af depotet før og efter, medarbejderen havde været nede i kælderen. Billederne viste, der var taget to colaer fra depotet i dette tidsrum.
Medarbejderen afviste, at han havde taget colaer fra depotet. Han forklarede, at colaen på optagelserne var hans egen, og at han allerede havde den i sin jakkelomme, da han var på vej ned til kælderen. Samtidig påstod medarbejderen, at han blot var nede i kælderen for at benytte toilettet. I kælderen lå både depotrummet og toilettet, og medarbejderen mente derfor ikke, det var bevist, at medarbejderen havde været i depotrummet.
Sagen blev behandlet ved faglig voldgift, og voldgiftsretten skulle derfor tage stilling, til om bortvisningen var berettiget.
Tilegnelsen af colaer var groft tillidsbrud
Opmanden fandt, der i tidsrummet, hvor colaerne blev fjernet, kun var tre forskellige personer nede i kælderen: medarbejderen, servicelederen og en anden ansat. Sammenholdt med billeddokumentation og tidspunkterne herfor, mente opmanden ikke, at servicelederen og den anden ansatte kunne have taget colaerne umiddelbart før eller efter, billederne var taget. Opmanden lagde derfor til grund, at det var medarbejderen, som havde taget colaerne fra depotrummet.
Derefter tog opmanden stilling, til om det forhold, at medarbejderen havde taget to colaer, kunne berettige bortvisningen. Opmanden udtalte, at colaerne havde en beskeden værdi, som talte imod en bortvisning. På den anden side fremhævede voldgiftsretten, at medarbejderen havde brugt den nøgle, som gymnasiet havde betroet ham, til at få adgang til depotrummet. Derfor var der i den konkrete sag tale om et groft tillidsbrud, da medarbejderen skaffede sig adgang til depotrummet og tog colaerne. Opmanden fastslog på den baggrund, at forholdet udgjorde en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, og gymnasiet derfor havde været berettiget til at bortvise medarbejderen.
IUNO mener
Dommen viser, at selvom der er tale om tilegnelse af genstande af en beskeden værdi, så kan det afhængig af de konkrete omstændigheder være et groft brud på tillidsforholdet mellem arbejdsgiver og medarbejder, der derfor vil kunne berettige en bortvisning af medarbejderen.
IUNO anbefaler, at virksomhederne fastsætter klare regler for medarbejderes forbrug af drikke og madvarer, merchandise og andre varer på arbejdspladsen. Virksomheder, der overvejer kameraovervågning, skal være opmærksom på de særlige regler, der gælder i lov om TV-overvågningsloven og Databeskyttelsesloven.
[Faglig voldgift af den 11. september i sag 2019 FV2019.0034]