Borger havde ret til jobafklaringsforløb
Ankestyrelsen havde siden 2014 haft den praksis, at en borger, der afslog at modtage ressourceforløbsydelse under sin sygdom, afskar sig selv fra at komme i et jobafklaringsforløb. Østre Landsret fastslog i en dom fra marts, at denne praksis fra Ankestyrelsen var ulovlig. Ankestyrelsen ændrede derfor praksis med den virkning, at borgere fremadrettet har ret til et jobafklaringsforløb uanset, at de ikke modtager ressourceforløbsydelse.
Ifølge beskæftigelsesindsatslovens § 68 d, der blev indført med virkning fra juli 2014, har en sygedagpengemodtager ret til et jobafklaringsforløb, hvis to betingelser er opfyldt. Dels skal der være tale om uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom, og dels skal den sygemeldte være afskåret fra at modtage yderligere sygedagpenge. Beskæftigelsesindsatsloven gælder blandt andet for ”personer, der som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b modtager ressourceforløbsydelse”. Ankestyrelsen lagde derfor til grund, at det måtte være en yderligere betingelse for at komme i jobafklaringsforløb, at den sygemeldte modtog ressourceforløbsydelse under sin sygdom.
En marokkansk statsborger med tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark var blevet sygemeldt efter en arbejdsulykke i 2012. Da det er en betingelse for senere at opnå varig opholdstilladelse i Danmark, at man ikke modtager sociale ydelser under sit ophold, havde han takket nej til tilbuddet om sygedagpenge. Ankestyrelsen afgjorde derfor i 2015, at han ikke havde ret til et jobafklaringsforløb.
Østre Landsret: Ikke en betingelse, at borger modtager ressourceforløbsydelse
Sagen blev herefter indbragt for Østre Landsret, som i marts 2017 fastslog, at Ankestyrelsens afgørelse var i strid med lovens formål. Her blev der lagt vægt på, at formålet med at indføre reglerne om jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse var at sikre syge personer økonomisk tryghed under hele sygeforløbet. Det var ikke meningen med lovændringen i 2014 at fratage personer, som efter den tidligere lov ville være blevet tilbudt jobafklaringsforløb, retten til et sådant forløb.
Ankestyrelsen ændrede herefter sin oprindelige afgørelse og afgjorde sagen i overensstemmelse med landsretsdommen.
IUNO mener
Afgørelsen indebærer, at Ankestyrelsen ændrer praksis på området med virkning fra marts 2017. Ankestyrelsen har altså nu fastslået, at borgere har ret til jobafklaringsforløb, selvom de vælger ikke at modtage ressourceforløbsydelse. Dette har betydning for kommunernes håndtering af denne type af sager.
Ifølge beskæftigelsesindsatslovens § 68 d, der blev indført med virkning fra juli 2014, har en sygedagpengemodtager ret til et jobafklaringsforløb, hvis to betingelser er opfyldt. Dels skal der være tale om uarbejdsdygtighed på grund af egen sygdom, og dels skal den sygemeldte være afskåret fra at modtage yderligere sygedagpenge. Beskæftigelsesindsatsloven gælder blandt andet for ”personer, der som led i et jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b modtager ressourceforløbsydelse”. Ankestyrelsen lagde derfor til grund, at det måtte være en yderligere betingelse for at komme i jobafklaringsforløb, at den sygemeldte modtog ressourceforløbsydelse under sin sygdom.
En marokkansk statsborger med tidsbegrænset opholdstilladelse i Danmark var blevet sygemeldt efter en arbejdsulykke i 2012. Da det er en betingelse for senere at opnå varig opholdstilladelse i Danmark, at man ikke modtager sociale ydelser under sit ophold, havde han takket nej til tilbuddet om sygedagpenge. Ankestyrelsen afgjorde derfor i 2015, at han ikke havde ret til et jobafklaringsforløb.
Østre Landsret: Ikke en betingelse, at borger modtager ressourceforløbsydelse
Sagen blev herefter indbragt for Østre Landsret, som i marts 2017 fastslog, at Ankestyrelsens afgørelse var i strid med lovens formål. Her blev der lagt vægt på, at formålet med at indføre reglerne om jobafklaringsforløb og ressourceforløbsydelse var at sikre syge personer økonomisk tryghed under hele sygeforløbet. Det var ikke meningen med lovændringen i 2014 at fratage personer, som efter den tidligere lov ville være blevet tilbudt jobafklaringsforløb, retten til et sådant forløb.
Ankestyrelsen ændrede herefter sin oprindelige afgørelse og afgjorde sagen i overensstemmelse med landsretsdommen.
IUNO mener
Afgørelsen indebærer, at Ankestyrelsen ændrer praksis på området med virkning fra marts 2017. Ankestyrelsen har altså nu fastslået, at borgere har ret til jobafklaringsforløb, selvom de vælger ikke at modtage ressourceforløbsydelse. Dette har betydning for kommunernes håndtering af denne type af sager.
Lignende
Holdet

Alexandra
Jensen
Associate
Alma
Winsløw-Lydeking
Senior legal assistant
Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Elias
Lederhaas
Legal assistant
Emilie
Louise Børsch
Associate
Johan
Gustav Dein
Associate
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Laura
Dyvad Ziemer Markill
Legal assistant
Maria
Kjærsgaard Juhl
Legal advisor
Sunniva
Løfsgaard
Legal assistant