DA
Litigation HR-jura

”Delt” afgørelse stoppede medarbejders ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

logo
Juranyt
calendar 24. januar 2022
globus Danmark

En ”delt” afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring stoppede en virksomheds pligt til fortsat at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Det var resultatet i en ny sag fra Højesteret. Afgørelsen gav både medarbejderen et midlertidigt og et endeligt erhvervsevnetab. Det var det endelige erhvervsevnetab, der stoppede retten til tabt arbejdsfortjeneste.

En elektriker kom til skade ved en arbejdsulykke. Efter ulykken kunne medarbejderen ikke fortsætte i sit job som elektriker. Han havde daglige gener i sin nakke, skuldre og arme. Han led også af hukommelsestab og havde svært ved at koncentrere sig. Senere kom han i fleksjob, hvor han arbejdede 4,5 timer om ugen.

Virksomheden anerkendte at være ansvarlig for ulykken og udbetalte blandt andet erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til ham. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste dækker det tab af indtægt, der opstår, når en medarbejder ikke kan arbejde i en midlertidig periode på grund af ulykken.

Fem år efter ulykken traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring en delt afgørelse, der gav medarbejderen ret til erstatning for både et midlertidigt og et endeligt erhvervsevnetab. Det betød, at medarbejderen havde en varig nedsat evne til at få indtægt ved arbejde. Virksomheden stoppede med at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter afgørelsen.

Spørgsmålet i sagen var, om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse betød, at virksomhedens pligt til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophørte.

Det endelige erhvervsevnetab blev afgørende

Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelser om erhvervsevnetab, er de som udgangspunkt enten midlertidige eller endelige. En endelig afgørelse vil stoppe pligten til at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Det er ikke altid tilfældet med en midlertidig afgørelse. Når det handler om en medarbejder i fleksjob kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring både lave en midlertidig og endelig afgørelse. Det betyder, at medarbejderen både kan få erstatning for det midlertidige erhvervsevnetab og et forskud på det endelige erhvervsevnetab.

I den konkrete sag vurderede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at medarbejderen havde et erhvervsevnetab på 45%. Næsten halvdelen af erhvervsevnetabet var endeligt, og den anden halvdel var midlertidigt. Højesteret kom frem til, at den endelige del af erhvervsevnetabet stoppede hans ret til at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Virksomhedens havde derfor ikke længere en pligt til at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

IUNO mener

Sagen er principiel. Højesteret har taget stilling til, om en afgørelse, der både er midlertidig og endelig, kan stoppe retten til tabt arbejdsfortjeneste for medarbejdere i blandt andet fleksjob. Sagen viser, at den endelige del af erhvervsevnetabet stopper medarbejderes ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Resultatet passer godt med tidligere sager på området, som siger, at der ikke må være overlap mellem tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for erhvervsevnetab. På den måde, opstår der ikke et hul mellem de to typer af erstatninger, når en medarbejder går fra den ene til den anden erstatning.

IUNO anbefaler, at virksomheder og forsikringsselskaber er opmærksomme på det særlige tidspunkt, hvor erstatning for tabt arbejdsfortjeneste overgår til erstatning for erhvervsevnetab. Der er flere ting, der kan udløse det. Blandt andet når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer en afgørelse, eller når virksomheder og forsikringsselskaber selv på et fornuftigt grundlag kan lave en vurdering af medarbejderens erhvervsevnetab.

[Højesterets dom i sag BS-4241/2022-HJR af 20. december 2022]

En elektriker kom til skade ved en arbejdsulykke. Efter ulykken kunne medarbejderen ikke fortsætte i sit job som elektriker. Han havde daglige gener i sin nakke, skuldre og arme. Han led også af hukommelsestab og havde svært ved at koncentrere sig. Senere kom han i fleksjob, hvor han arbejdede 4,5 timer om ugen.

Virksomheden anerkendte at være ansvarlig for ulykken og udbetalte blandt andet erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til ham. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste dækker det tab af indtægt, der opstår, når en medarbejder ikke kan arbejde i en midlertidig periode på grund af ulykken.

Fem år efter ulykken traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring en delt afgørelse, der gav medarbejderen ret til erstatning for både et midlertidigt og et endeligt erhvervsevnetab. Det betød, at medarbejderen havde en varig nedsat evne til at få indtægt ved arbejde. Virksomheden stoppede med at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter afgørelsen.

Spørgsmålet i sagen var, om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse betød, at virksomhedens pligt til at betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ophørte.

Det endelige erhvervsevnetab blev afgørende

Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelser om erhvervsevnetab, er de som udgangspunkt enten midlertidige eller endelige. En endelig afgørelse vil stoppe pligten til at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Det er ikke altid tilfældet med en midlertidig afgørelse. Når det handler om en medarbejder i fleksjob kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring både lave en midlertidig og endelig afgørelse. Det betyder, at medarbejderen både kan få erstatning for det midlertidige erhvervsevnetab og et forskud på det endelige erhvervsevnetab.

I den konkrete sag vurderede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at medarbejderen havde et erhvervsevnetab på 45%. Næsten halvdelen af erhvervsevnetabet var endeligt, og den anden halvdel var midlertidigt. Højesteret kom frem til, at den endelige del af erhvervsevnetabet stoppede hans ret til at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Virksomhedens havde derfor ikke længere en pligt til at udbetale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

IUNO mener

Sagen er principiel. Højesteret har taget stilling til, om en afgørelse, der både er midlertidig og endelig, kan stoppe retten til tabt arbejdsfortjeneste for medarbejdere i blandt andet fleksjob. Sagen viser, at den endelige del af erhvervsevnetabet stopper medarbejderes ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Resultatet passer godt med tidligere sager på området, som siger, at der ikke må være overlap mellem tabt arbejdsfortjeneste og erstatning for erhvervsevnetab. På den måde, opstår der ikke et hul mellem de to typer af erstatninger, når en medarbejder går fra den ene til den anden erstatning.

IUNO anbefaler, at virksomheder og forsikringsselskaber er opmærksomme på det særlige tidspunkt, hvor erstatning for tabt arbejdsfortjeneste overgår til erstatning for erhvervsevnetab. Der er flere ting, der kan udløse det. Blandt andet når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer en afgørelse, eller når virksomheder og forsikringsselskaber selv på et fornuftigt grundlag kan lave en vurdering af medarbejderens erhvervsevnetab.

[Højesterets dom i sag BS-4241/2022-HJR af 20. december 2022]

Modtag vores nyhedsbrev

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Mads

Poulsen

Partner

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Lignende

logo
Litigation HR-jura

7. februar 2023

Krav på erstatning var forældet, fordi der ikke havde været forhandlinger

logo
HR-jura

5. februar 2023

Husk bonusaftalen!

logo
HR-jura

29. januar 2023

Selvstændig beskyttet mod forskelsbehandling

logo
HR-jura

22. januar 2023

Seksuel chikane på lærerværelset

logo
HR-jura

15. januar 2023

Åbenbart ikke nok arbejde til mor

logo
Om IUNO HR-jura

11. januar 2023

Ny Head of HR Legal i Sverige

Holdet

Akina

Ørum Masaki

Juridisk rådgiver

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Amalie

Starup Poulsen

Juridisk rådgiver

Anders

Etgen Reitz

Partner

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Emma

Sandner

Junior juridisk assistent

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Advokat

Mads

Poulsen

Partner

Petra

Enmalm

Head of HR Legal, Sweden

Sofie

Aurora Braut Bache

Advokat

Søren

Hessellund Klausen

Partner