Deltidsansat nægtede fuld tid og fik godtgørelse for fyring

En tandlægeklinik fik behov for at øge antallet af klinikassistenttimer. Klinikken ønskede derfor, at en af de fire deltidsansatte skulle gå op i tid fra 24 timer til 37 timer. Da den pågældende klinikassistent afslog dette, modtog hun en opsigelse.

Ifølge deltidsloven har en lønmodtager ret til en godtgørelse, hvis en opsigelse begrundes i et afslag på at arbejde på deltid.
 
En lønmodtager modtager dog ikke godtgørelsen, hvis opsigelsen er sagligt begrundet i væsentlige hensyn til virksomhedens drift. Spørgsmålet var derfor, om arbejdsgiveren kunne bevise, at det var tilfældet.

Landsrettens dom

Østre Landsret var enig med arbejdsgiveren i, at behovet for flere klinikassistenttimer bedst kunne tilgodeses ved at øge en af klinikassistenternes timer. Klinikassistenten blev derfor ikke tilkendt nogen godtgørelse.

Højesterets dom

Højesteret fandt derimod ikke, at arbejdsgiveren havde godtgjort, at det ville være forbundet med væsentlige ulemper eller uforholdsmæssige omkostninger at imødekomme behovet for flere klinikassistenttimer ved at ansætte endnu en assistent på deltid.

Arbejdsgiveren havde således ikke bevist, at kravet om at medarbejderen skulle gå op på fuld tid var sagligt begrundet i driftsmæssige hensyn. Højesteret tildelte herefter klinikassistenten godtgørelse svarende til 3 måneders løn og omgjorde dermed Østre Landsrets afgørelse.  

IUNO mener

Afgørelsen viser, at der stilles strenge krav til arbejdsgiverens bevis for, at virksomhedens behov ikke kan tilgodeses på en anden måde end at opsige en deltidsansat, der har afvist at gå op i tid.

IUNO anbefaler derfor, at virksomheder nøje overvejer, om det er nødvendigt at erstatte en deltidsstilling med en fuldtidsstilling i stedet for at oprette endnu en deltidsstilling, når der opstår et driftsmæssigt behov for flere arbejdstimer.

[Højesterets dom af 29. juni 2012, sag 62/2011]