Deltidsansat nægtede fuld tid og fik godtgørelse for fyring
En klinikassistent blev opsagt, da hun afslog at gå op i tid. Da arbejdsgiveren ikke kunne bevise, at opsigelsen var driftsmæssigt begrundet, skulle klinikassistenten have en godtgørelse svarende til tre måneders løn.
En tandlægeklinik fik behov for at øge antallet af klinikassistenttimer. Klinikken ønskede derfor, at en af de fire deltidsansatte skulle gå op i tid fra 24 timer til 37 timer. Da den pågældende klinikassistent afslog dette, modtog hun en opsigelse.
Ifølge deltidsloven har en lønmodtager ret til en godtgørelse, hvis en opsigelse begrundes i et afslag på at arbejde på deltid.
En lønmodtager modtager dog ikke godtgørelsen, hvis opsigelsen er sagligt begrundet i væsentlige hensyn til virksomhedens drift. Spørgsmålet var derfor, om arbejdsgiveren kunne bevise, at det var tilfældet.
Landsrettens dom
Østre Landsret var enig med arbejdsgiveren i, at behovet for flere klinikassistenttimer bedst kunne tilgodeses ved at øge en af klinikassistenternes timer. Klinikassistenten blev derfor ikke tilkendt nogen godtgørelse.
Højesterets dom
Højesteret fandt derimod ikke, at arbejdsgiveren havde godtgjort, at det ville være forbundet med væsentlige ulemper eller uforholdsmæssige omkostninger at imødekomme behovet for flere klinikassistenttimer ved at ansætte endnu en assistent på deltid.
Arbejdsgiveren havde således ikke bevist, at kravet om at medarbejderen skulle gå op på fuld tid var sagligt begrundet i driftsmæssige hensyn. Højesteret tildelte herefter klinikassistenten godtgørelse svarende til 3 måneders løn og omgjorde dermed Østre Landsrets afgørelse.
IUNO mener
Afgørelsen viser, at der stilles strenge krav til arbejdsgiverens bevis for, at virksomhedens behov ikke kan tilgodeses på en anden måde end at opsige en deltidsansat, der har afvist at gå op i tid.
IUNO anbefaler derfor, at virksomheder nøje overvejer, om det er nødvendigt at erstatte en deltidsstilling med en fuldtidsstilling i stedet for at oprette endnu en deltidsstilling, når der opstår et driftsmæssigt behov for flere arbejdstimer.
[Højesterets dom af 29. juni 2012, sag 62/2011]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders
Etgen Reitz
Partner, advokatLignende
Holdet

Alexandra
Jensen
Associate
Alma
Winsløw-Lydeking
Senior legal assistant
Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Elias
Lederhaas
Legal assistant
Emilie
Louise Børsch
Associate
Johan
Gustav Dein
Associate
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Maria
Kjærsgaard Juhl
Legal advisor
Sunniva
Løfsgaard
Legal assistant