Direktør havde krav på ekstra bonus, fordi hans bonusaftale var uklar
Det fremgik ikke klart af en direktørs kontrakt, om omsætningen fra nye forretningsområder skulle indgå i beregningen af direktørens årlige bonus. Sø- og Handelsretten afgjorde, at direktøren havde ret til en ekstra bonus for sit arbejde i 2009 og 2010.
En multinational koncern ansatte i 2002 en administrerende direktør i sit danske datterselskab. Af direktørens ansættelsesaftale fremgik det blandt andet, at han havde krav på en årlig bonus beregnet ud fra omsætningen af all goods delivered.
Under sin ansættelse tilvejebragte direktøren nye forretningsområder til datterselskabet. Det betød, at datterselskabet nu ikke blot skulle sælge maskiner, men også software og knowhow. I forbindelse med de nye forretningsområder opstod der tvivl om, hvorvidt omsætningen fra de nye forretningsområder skulle inddrages i beregningsgrundlaget for direktørens bonus. Firmaet valgte at lægge et fast beløb til side i 2009 og 2010 i tilfælde af, at direktøren havde krav på en større bonus.
Der opstod imidlertid en tvist mellem direktøren og datterselskabet, og direktøren valgte at opsige sin stilling uden varsel. Direktøren rejste herefter et krav mod datterselskabet om at få sin bonus beregnet ud fra hele datterselskabets omsætning og ikke blot ud fra omsætningen for salget af maskiner.
Retten: Nye forretningsområder skulle indgå i beregninger
Spørgsmålet om, hvorvidt direktøren havde ret til den større bonus, skulle fortolkes ud fra direktørkontrakten.
Retten fastslog, at der i kontrakten ikke var noget sikkert grundlag for at holde omsætningen fra salget af software og knowhow ude fra beregningsgrundlaget, og retten lagde samtidig vægt på, at de nye forretningsområder var tilvejebragt af direktøren. Retten fandt således, at direktøren havde ret til den større bonus.
Retten tilkendte herefter direktøren de tilsidesatte beløb for årene 2009 og 2010. Beløbet for 2010 blev dog reduceret i forhold til den periode, hvori direktøren havde været ansat.
IUNO mener
Sagens udfald er måske ikke overraskende, men afgørelsen illustrerer, hvor vigtigt det er, at virksomhederne og deres ledere sørger for at fastsætte og beskrive klare bonusmål i bonusaftalerne.
IUNO anbefaler generelt, at virksomhederne fastlægger bonusmålene, allerede når de indgår en ansættelseskontrakt. Derudover skal man nøje planlægge og indføre en korrekt og lovlig procedure for den årlige fastsættelse af bonusmål. I den forbindelse skal man være særligt opmærksom på kravene om varsling af væsentlige vilkårsændringer.
[Sag F-5-12 – afsagt af Sø- og Handelsretten d. 13. maj 2014]
En multinational koncern ansatte i 2002 en administrerende direktør i sit danske datterselskab. Af direktørens ansættelsesaftale fremgik det blandt andet, at han havde krav på en årlig bonus beregnet ud fra omsætningen af all goods delivered.
Under sin ansættelse tilvejebragte direktøren nye forretningsområder til datterselskabet. Det betød, at datterselskabet nu ikke blot skulle sælge maskiner, men også software og knowhow. I forbindelse med de nye forretningsområder opstod der tvivl om, hvorvidt omsætningen fra de nye forretningsområder skulle inddrages i beregningsgrundlaget for direktørens bonus. Firmaet valgte at lægge et fast beløb til side i 2009 og 2010 i tilfælde af, at direktøren havde krav på en større bonus.
Der opstod imidlertid en tvist mellem direktøren og datterselskabet, og direktøren valgte at opsige sin stilling uden varsel. Direktøren rejste herefter et krav mod datterselskabet om at få sin bonus beregnet ud fra hele datterselskabets omsætning og ikke blot ud fra omsætningen for salget af maskiner.
Retten: Nye forretningsområder skulle indgå i beregninger
Spørgsmålet om, hvorvidt direktøren havde ret til den større bonus, skulle fortolkes ud fra direktørkontrakten.
Retten fastslog, at der i kontrakten ikke var noget sikkert grundlag for at holde omsætningen fra salget af software og knowhow ude fra beregningsgrundlaget, og retten lagde samtidig vægt på, at de nye forretningsområder var tilvejebragt af direktøren. Retten fandt således, at direktøren havde ret til den større bonus.
Retten tilkendte herefter direktøren de tilsidesatte beløb for årene 2009 og 2010. Beløbet for 2010 blev dog reduceret i forhold til den periode, hvori direktøren havde været ansat.
IUNO mener
Sagens udfald er måske ikke overraskende, men afgørelsen illustrerer, hvor vigtigt det er, at virksomhederne og deres ledere sørger for at fastsætte og beskrive klare bonusmål i bonusaftalerne.
IUNO anbefaler generelt, at virksomhederne fastlægger bonusmålene, allerede når de indgår en ansættelseskontrakt. Derudover skal man nøje planlægge og indføre en korrekt og lovlig procedure for den årlige fastsættelse af bonusmål. I den forbindelse skal man være særligt opmærksom på kravene om varsling af væsentlige vilkårsændringer.
[Sag F-5-12 – afsagt af Sø- og Handelsretten d. 13. maj 2014]
Lignende
Holdet

Alexandra
Jensen
Associate
Alma
Winsløw-Lydeking
Senior legal assistant
Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Elias
Lederhaas
Legal assistant
Emilie
Louise Børsch
Associate
Johan
Gustav Dein
Associate
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Laura
Dyvad Ziemer Markill
Legal assistant
Maria
Kjærsgaard Juhl
Legal advisor
Sunniva
Løfsgaard
Legal assistant