Er no-show klausuler uforenelige med forbrugerbeskyttelseshensyn?
Flyselskaber kritiseres for at udnytte forbrugere for egen vindings skyld gennem "no-show" klausuler. I dette nyhedsbrev giver vi et nuanceret billede af situationen.
No-show klausuler er i den seneste tid blevet mødt af en stor mængde kritik fra forskellige nationale forbrugerorganisationer. Klausulerne kritiseres bl.a. for at være urimelige overfor forbrugere og for at være et uberettiget forsøg på at skabe en øget indtægt for flyselskaber. Spørgsmålet er, om kritikken er berettiget.
Hvad er en no-show klausul?
I langt de fleste flyselskabers almindelige handelsbetingelser findes der en no-show klausul.
Klausulen medfører, at hvis en passager, der ikke har aflyst sin reservation inden check-in deadline, af den ene eller anden årsag ikke når sit fly, så har flyselskabet mulighed for at aflyse passagerens videre- og returflyvninger og derefter afsætte afgangen til anden side.
Flyselskaber kritiseres for at anvende klausulen til at få en uberettiget merindtægt ved at aflyse rejsen udelukkende for at afsætte billetterne til anden side.
Klausulerne er afgørende for at fastholde lave priser
Klausulen er imidlertid et vigtigt element i at sikre billige afgange og afgange til mindre befærdede landsdele samt et forsøg på at mindske antallet af overbookinger.
Klausulen er indsat som et værn mod personer, der spekulerer i udelukkende at benytte visse dele af den rejse, de har bestilt. Såkaldt hidden city ticketing.
Eksempelvis kan en rejse fra København (CPH) til Beijing (PEK) med en mellemlanding i Stockholm (ARL) være billigere end en direkte rejse fra Stockholm til Beijing. Det skyldes, at billetpriserne er afhængige af ruten som helhed. Rejsende fra København til Beijing vil ofte være mere interesserede i at købe en direkte billet til deres destination, og det kræver derfor et økonomisk incitament i form af billigere billetpriser, hvis flyselskabet skal kunne konkurrere på markedet og få afsat deres billetter med mellemlandinger.
Hvis en passager spekulerer i at udnytte de billigere billetter og køber ruten CPH ARL PEK, men alene flyver på rejsen ARL PEK, kan det få konsekvenser for øvrige rejsende og flypriser som helhed.
Først og fremmest kan det øge nødvendigheden for, at flyselskabet foretager overbookinger, så passagerkapaciteten udnyttes til fulde. Da det ikke står klart, hvilke passagerer der planlægger at blive væk fra en afgang, vil det i visse tilfælde betyde, at flyselskaber må afvise passagerer grundet overbooking.
Det kan derudover have den konsekvens, at flyselskabet opgiver fremadrettet at flyve ruten fra CPH ARL, så rejsende fra København bliver dårligere stillet, og at konkurrencen på markedet mindskes med den konsekvens, at billetpriserne bliver dyrere.
I strid med forbrugerbeskyttelseslovgivning?
Uanset formålet med klausulen, mener enkelte forbrugerorganisationer, at klausulen skader forbrugerne, da klausulen også gælder overfor rejsende, der ikke spekulerer i hidden city ticketing.
Virksomheder i Danmark og andre EU-lande er pålagt et ganske vidtrækkende ansvar overfor forbrugere.
Om en no-show klausul er i strid med forbrugerbeskyttelseslovgivningen vil være afhængigt af ordlyden af den konkrete klausul, samt hvilken praksis flyselskabet har overfor de passagerer, der misser deres fly.
Det er her værd at bemærke, at klausulen ofte vil være formuleret på en måde, så flyselskabet kan vælge at aflyse resten af rejsen. Det vil altså ikke altid være en konsekvens af, at en passager ikke når sit fly.
Domstole i medlemsstaterne Tyskland og Spanien har dog i flere tilfælde fundet no-show klausuler i strid med medlemsstaternes implementering af direktivet om Urimelig Handelspraksis. Idet der er tale om et direktiv, har medlemsstaterne en skønsmargen for, hvordan de ønsker at fortolke og implementere direktivet. Om forbrugerbeskyttelseslovgivningen er til hinder for no-show klausuler, afhænger derfor af medlemsstatens implementering af forbrugerbeskyttelsesdirektiver, national lovgivning såvel som udformningen af de konkrete vilkår.
Kontakt flyselskabet for at kende dine rettigheder
Flere flyselskaber har i øvrigt udtalt, at hvis passageren kontakter selskabet og meddeler at årsagen til, at de ikke nåede flyet var, at de missede det, så vil flyselskaberne sørge for, at de stadig har adgang til at udnytte deres returbillet. Visse flyselskaber har også udtalt, at man i praksis, hvor der er behov for det, altid forsøger at finde en ny afgang til den rejsende.
IUNO mener
IUNO mener derfor, at alle flyselskaber bør gennemse deres handelsbetingelser og overveje, om formuleringen af disse er i strid med deres forpligtelser medfør forbrugerbeskyttelseslovgivningen. Flyselskaber bør i øvrigt, om nødvendigt, revidere deres interne praksis og sikre sig, at de har klare retningslinjer og procedurer, der sikrer, at klausulen ikke får utilsigtede konsekvenser overfor passagerer, der blot misser deres afgange.
Hvis man følger ovenstående praksis, tyder det på, at klausulen ikke får utilsigtede konsekvenser overfor de rejsende passagerer. Det er dog et grænseområde, hvor man skal træde varsomt, da det kan have ikke ubetydelige konsekvenser, hvis man overtræder forbrugerbeskyttelseslovgivningen.
No-show klausuler er i den seneste tid blevet mødt af en stor mængde kritik fra forskellige nationale forbrugerorganisationer. Klausulerne kritiseres bl.a. for at være urimelige overfor forbrugere og for at være et uberettiget forsøg på at skabe en øget indtægt for flyselskaber. Spørgsmålet er, om kritikken er berettiget.
Hvad er en no-show klausul?
I langt de fleste flyselskabers almindelige handelsbetingelser findes der en no-show klausul.
Klausulen medfører, at hvis en passager, der ikke har aflyst sin reservation inden check-in deadline, af den ene eller anden årsag ikke når sit fly, så har flyselskabet mulighed for at aflyse passagerens videre- og returflyvninger og derefter afsætte afgangen til anden side.
Flyselskaber kritiseres for at anvende klausulen til at få en uberettiget merindtægt ved at aflyse rejsen udelukkende for at afsætte billetterne til anden side.
Klausulerne er afgørende for at fastholde lave priser
Klausulen er imidlertid et vigtigt element i at sikre billige afgange og afgange til mindre befærdede landsdele samt et forsøg på at mindske antallet af overbookinger.
Klausulen er indsat som et værn mod personer, der spekulerer i udelukkende at benytte visse dele af den rejse, de har bestilt. Såkaldt hidden city ticketing.
Eksempelvis kan en rejse fra København (CPH) til Beijing (PEK) med en mellemlanding i Stockholm (ARL) være billigere end en direkte rejse fra Stockholm til Beijing. Det skyldes, at billetpriserne er afhængige af ruten som helhed. Rejsende fra København til Beijing vil ofte være mere interesserede i at købe en direkte billet til deres destination, og det kræver derfor et økonomisk incitament i form af billigere billetpriser, hvis flyselskabet skal kunne konkurrere på markedet og få afsat deres billetter med mellemlandinger.
Hvis en passager spekulerer i at udnytte de billigere billetter og køber ruten CPH ARL PEK, men alene flyver på rejsen ARL PEK, kan det få konsekvenser for øvrige rejsende og flypriser som helhed.
Først og fremmest kan det øge nødvendigheden for, at flyselskabet foretager overbookinger, så passagerkapaciteten udnyttes til fulde. Da det ikke står klart, hvilke passagerer der planlægger at blive væk fra en afgang, vil det i visse tilfælde betyde, at flyselskaber må afvise passagerer grundet overbooking.
Det kan derudover have den konsekvens, at flyselskabet opgiver fremadrettet at flyve ruten fra CPH ARL, så rejsende fra København bliver dårligere stillet, og at konkurrencen på markedet mindskes med den konsekvens, at billetpriserne bliver dyrere.
I strid med forbrugerbeskyttelseslovgivning?
Uanset formålet med klausulen, mener enkelte forbrugerorganisationer, at klausulen skader forbrugerne, da klausulen også gælder overfor rejsende, der ikke spekulerer i hidden city ticketing.
Virksomheder i Danmark og andre EU-lande er pålagt et ganske vidtrækkende ansvar overfor forbrugere.
Om en no-show klausul er i strid med forbrugerbeskyttelseslovgivningen vil være afhængigt af ordlyden af den konkrete klausul, samt hvilken praksis flyselskabet har overfor de passagerer, der misser deres fly.
Det er her værd at bemærke, at klausulen ofte vil være formuleret på en måde, så flyselskabet kan vælge at aflyse resten af rejsen. Det vil altså ikke altid være en konsekvens af, at en passager ikke når sit fly.
Domstole i medlemsstaterne Tyskland og Spanien har dog i flere tilfælde fundet no-show klausuler i strid med medlemsstaternes implementering af direktivet om Urimelig Handelspraksis. Idet der er tale om et direktiv, har medlemsstaterne en skønsmargen for, hvordan de ønsker at fortolke og implementere direktivet. Om forbrugerbeskyttelseslovgivningen er til hinder for no-show klausuler, afhænger derfor af medlemsstatens implementering af forbrugerbeskyttelsesdirektiver, national lovgivning såvel som udformningen af de konkrete vilkår.
Kontakt flyselskabet for at kende dine rettigheder
Flere flyselskaber har i øvrigt udtalt, at hvis passageren kontakter selskabet og meddeler at årsagen til, at de ikke nåede flyet var, at de missede det, så vil flyselskaberne sørge for, at de stadig har adgang til at udnytte deres returbillet. Visse flyselskaber har også udtalt, at man i praksis, hvor der er behov for det, altid forsøger at finde en ny afgang til den rejsende.
IUNO mener
IUNO mener derfor, at alle flyselskaber bør gennemse deres handelsbetingelser og overveje, om formuleringen af disse er i strid med deres forpligtelser medfør forbrugerbeskyttelseslovgivningen. Flyselskaber bør i øvrigt, om nødvendigt, revidere deres interne praksis og sikre sig, at de har klare retningslinjer og procedurer, der sikrer, at klausulen ikke får utilsigtede konsekvenser overfor passagerer, der blot misser deres afgange.
Hvis man følger ovenstående praksis, tyder det på, at klausulen ikke får utilsigtede konsekvenser overfor de rejsende passagerer. Det er dog et grænseområde, hvor man skal træde varsomt, da det kan have ikke ubetydelige konsekvenser, hvis man overtræder forbrugerbeskyttelseslovgivningen.
Lignende
Holdet

Aage
Krogh
Partner
Amalie
Sofie Sveen Kvam
Juridisk assistent
Anna
Bonander
Juridisk assistent
Anne
Poulsen
Senior juridisk rådgiver
Anne
Voigt Kjær
Junior juridisk assistent
Anton
Winther Hansen
Juridisk assistent
Bror
Johan Kristensen
Senior juridisk rådgiver
Carl-Emil
Schumann Dinesen
Senior juridisk rådgiver
Caroline
Bruun Ibsen
Senior juridisk rådgiver
Chris
Anders Nielsen
Senior juridisk rådgiver
Elvira
Feline Basse Schougaard
Juridisk rådgiver
Emma
Frøslev Larsen
Legal manager
Fransine
Andersson
Senior juridisk assistent
Frederikke
Østerlund Haarder
Junior juridisk assistent
Frida
Assarson
Senior juridisk assistent
Hila
Noori Hashimi
(Orlov)
Isabella
Rocio Nielsen
Juridisk assistent
Ittqa
Hussain
Juridisk assistent
Izabell
Celina Bastrup Lüthje
Juridisk assistent
Jasmin
Hussein El-Khodr
Juridisk assistent
Kathrine
Münter
Juridisk rådgiver
Kathrine
Wohlers Sørensen
Juridisk rådgiver
Line
Isling Bjerg
Juridisk assistent
Lise
Jørgen Carlsen Gjerde
Advokatfuldmægtig
Liva
Tværmose Høegh
Junior juridisk assistent
Magnus
Henckel Holtse
Junior juridisk assistent
Maria
Hindsberger
Junior juridisk assistent
Max Emil
Frost Christensen
Senior juridisk assistent
Maya
Cecillia Jørgensen
Senior juridisk rådgiver
Mie
Lundberg Larsen
Legal manager
Rosa
Gilliam-Vigh
Junior juridisk assistent
Sara
Kargo
Juridisk assistent
Selma
Agopian
Senior EU-advokat
Sofie
Storli
Juridisk assistent