DA
Aviation

Er no-show klausuler uforenelige med forbrugerbeskyttelseshensyn?

logo
Juranyt
calendar 4. april 2019
globus Danmark

Flyselskaber kritiseres for at udnytte forbrugere for egen vindings skyld gennem "no-show" klausuler. I dette nyhedsbrev giver vi et nuanceret billede af situationen.

No-show klausuler er i den seneste tid blevet mødt af en stor mængde kritik fra forskellige nationale forbrugerorganisationer. Klausulerne kritiseres bl.a. for at være urimelige overfor forbrugere og for at være et uberettiget forsøg på at skabe en øget indtægt for flyselskaber. Spørgsmålet er, om kritikken er berettiget.

Hvad er en no-show klausul?

I langt de fleste flyselskabers almindelige handelsbetingelser findes der en no-show klausul.

Klausulen medfører, at hvis en passager, der ikke har aflyst sin reservation inden check-in deadline, af den ene eller anden årsag ikke når sit fly, så har flyselskabet mulighed for at aflyse passagerens videre- og returflyvninger og derefter afsætte afgangen til anden side.

Flyselskaber kritiseres for at anvende klausulen til at få en uberettiget merindtægt ved at aflyse rejsen udelukkende for at afsætte billetterne til anden side.

Klausulerne er afgørende for at fastholde lave priser

Klausulen er imidlertid et vigtigt element i at sikre billige afgange og afgange til mindre befærdede landsdele samt et forsøg på at mindske antallet af overbookinger.

Klausulen er indsat som et værn mod personer, der spekulerer i udelukkende at benytte visse dele af den rejse, de har bestilt. Såkaldt hidden city ticketing.

Eksempelvis kan en rejse fra København (CPH) til Beijing (PEK) med en mellemlanding i Stockholm (ARL) være billigere end en direkte rejse fra Stockholm til Beijing. Det skyldes, at billetpriserne er afhængige af ruten som helhed. Rejsende fra København til Beijing vil ofte være mere interesserede i at købe en direkte billet til deres destination, og det kræver derfor et økonomisk incitament i form af billigere billetpriser, hvis flyselskabet skal kunne konkurrere på markedet og få afsat deres billetter med mellemlandinger.

Hvis en passager spekulerer i at udnytte de billigere billetter og køber ruten CPH  ARL  PEK, men alene flyver på rejsen ARL  PEK, kan det få konsekvenser for øvrige rejsende og flypriser som helhed.

Først og fremmest kan det øge nødvendigheden for, at flyselskabet foretager overbookinger, så passagerkapaciteten udnyttes til fulde. Da det ikke står klart, hvilke passagerer der planlægger at blive væk fra en afgang, vil det i visse tilfælde betyde, at flyselskaber må afvise passagerer grundet overbooking.

Det kan derudover have den konsekvens, at flyselskabet opgiver fremadrettet at flyve ruten fra CPH  ARL, så rejsende fra København bliver dårligere stillet, og at konkurrencen på markedet mindskes med den konsekvens, at billetpriserne bliver dyrere.

I strid med forbrugerbeskyttelseslovgivning?

Uanset formålet med klausulen, mener enkelte forbrugerorganisationer, at klausulen skader forbrugerne, da klausulen også gælder overfor rejsende, der ikke spekulerer i hidden city ticketing.

Virksomheder i Danmark og andre EU-lande er pålagt et ganske vidtrækkende ansvar overfor forbrugere.

Om en no-show klausul er i strid med forbrugerbeskyttelseslovgivningen vil være afhængigt af ordlyden af den konkrete klausul, samt hvilken praksis flyselskabet har overfor de passagerer, der misser deres fly.

Det er her værd at bemærke, at klausulen ofte vil være formuleret på en måde, så flyselskabet kan vælge at aflyse resten af rejsen. Det vil altså ikke altid være en konsekvens af, at en passager ikke når sit fly.

Domstole i medlemsstaterne Tyskland og Spanien har dog i flere tilfælde fundet no-show klausuler i strid med medlemsstaternes implementering af direktivet om Urimelig Handelspraksis. Idet der er tale om et direktiv, har medlemsstaterne en skønsmargen for, hvordan de ønsker at fortolke og implementere direktivet. Om forbrugerbeskyttelseslovgivningen er til hinder for no-show klausuler, afhænger derfor af medlemsstatens implementering af forbrugerbeskyttelsesdirektiver, national lovgivning såvel som udformningen af de konkrete vilkår.

Kontakt flyselskabet for at kende dine rettigheder

Flere flyselskaber har i øvrigt udtalt, at hvis passageren kontakter selskabet og meddeler at årsagen til, at de ikke nåede flyet var, at de missede det, så vil flyselskaberne sørge for, at de stadig har adgang til at udnytte deres returbillet. Visse flyselskaber har også udtalt, at man i praksis, hvor der er behov for det, altid forsøger at finde en ny afgang til den rejsende.

IUNO mener

IUNO mener derfor, at alle flyselskaber bør gennemse deres handelsbetingelser og overveje, om formuleringen af disse er i strid med deres forpligtelser medfør forbrugerbeskyttelseslovgivningen. Flyselskaber bør i øvrigt, om nødvendigt, revidere deres interne praksis og sikre sig, at de har klare retningslinjer og procedurer, der sikrer, at klausulen ikke får utilsigtede konsekvenser overfor passagerer, der blot misser deres afgange.

Hvis man følger ovenstående praksis, tyder det på, at klausulen ikke får utilsigtede konsekvenser overfor de rejsende passagerer. Det er dog et grænseområde, hvor man skal træde varsomt, da det kan have ikke ubetydelige konsekvenser, hvis man overtræder forbrugerbeskyttelseslovgivningen.

No-show klausuler er i den seneste tid blevet mødt af en stor mængde kritik fra forskellige nationale forbrugerorganisationer. Klausulerne kritiseres bl.a. for at være urimelige overfor forbrugere og for at være et uberettiget forsøg på at skabe en øget indtægt for flyselskaber. Spørgsmålet er, om kritikken er berettiget.

Hvad er en no-show klausul?

I langt de fleste flyselskabers almindelige handelsbetingelser findes der en no-show klausul.

Klausulen medfører, at hvis en passager, der ikke har aflyst sin reservation inden check-in deadline, af den ene eller anden årsag ikke når sit fly, så har flyselskabet mulighed for at aflyse passagerens videre- og returflyvninger og derefter afsætte afgangen til anden side.

Flyselskaber kritiseres for at anvende klausulen til at få en uberettiget merindtægt ved at aflyse rejsen udelukkende for at afsætte billetterne til anden side.

Klausulerne er afgørende for at fastholde lave priser

Klausulen er imidlertid et vigtigt element i at sikre billige afgange og afgange til mindre befærdede landsdele samt et forsøg på at mindske antallet af overbookinger.

Klausulen er indsat som et værn mod personer, der spekulerer i udelukkende at benytte visse dele af den rejse, de har bestilt. Såkaldt hidden city ticketing.

Eksempelvis kan en rejse fra København (CPH) til Beijing (PEK) med en mellemlanding i Stockholm (ARL) være billigere end en direkte rejse fra Stockholm til Beijing. Det skyldes, at billetpriserne er afhængige af ruten som helhed. Rejsende fra København til Beijing vil ofte være mere interesserede i at købe en direkte billet til deres destination, og det kræver derfor et økonomisk incitament i form af billigere billetpriser, hvis flyselskabet skal kunne konkurrere på markedet og få afsat deres billetter med mellemlandinger.

Hvis en passager spekulerer i at udnytte de billigere billetter og køber ruten CPH  ARL  PEK, men alene flyver på rejsen ARL  PEK, kan det få konsekvenser for øvrige rejsende og flypriser som helhed.

Først og fremmest kan det øge nødvendigheden for, at flyselskabet foretager overbookinger, så passagerkapaciteten udnyttes til fulde. Da det ikke står klart, hvilke passagerer der planlægger at blive væk fra en afgang, vil det i visse tilfælde betyde, at flyselskaber må afvise passagerer grundet overbooking.

Det kan derudover have den konsekvens, at flyselskabet opgiver fremadrettet at flyve ruten fra CPH  ARL, så rejsende fra København bliver dårligere stillet, og at konkurrencen på markedet mindskes med den konsekvens, at billetpriserne bliver dyrere.

I strid med forbrugerbeskyttelseslovgivning?

Uanset formålet med klausulen, mener enkelte forbrugerorganisationer, at klausulen skader forbrugerne, da klausulen også gælder overfor rejsende, der ikke spekulerer i hidden city ticketing.

Virksomheder i Danmark og andre EU-lande er pålagt et ganske vidtrækkende ansvar overfor forbrugere.

Om en no-show klausul er i strid med forbrugerbeskyttelseslovgivningen vil være afhængigt af ordlyden af den konkrete klausul, samt hvilken praksis flyselskabet har overfor de passagerer, der misser deres fly.

Det er her værd at bemærke, at klausulen ofte vil være formuleret på en måde, så flyselskabet kan vælge at aflyse resten af rejsen. Det vil altså ikke altid være en konsekvens af, at en passager ikke når sit fly.

Domstole i medlemsstaterne Tyskland og Spanien har dog i flere tilfælde fundet no-show klausuler i strid med medlemsstaternes implementering af direktivet om Urimelig Handelspraksis. Idet der er tale om et direktiv, har medlemsstaterne en skønsmargen for, hvordan de ønsker at fortolke og implementere direktivet. Om forbrugerbeskyttelseslovgivningen er til hinder for no-show klausuler, afhænger derfor af medlemsstatens implementering af forbrugerbeskyttelsesdirektiver, national lovgivning såvel som udformningen af de konkrete vilkår.

Kontakt flyselskabet for at kende dine rettigheder

Flere flyselskaber har i øvrigt udtalt, at hvis passageren kontakter selskabet og meddeler at årsagen til, at de ikke nåede flyet var, at de missede det, så vil flyselskaberne sørge for, at de stadig har adgang til at udnytte deres returbillet. Visse flyselskaber har også udtalt, at man i praksis, hvor der er behov for det, altid forsøger at finde en ny afgang til den rejsende.

IUNO mener

IUNO mener derfor, at alle flyselskaber bør gennemse deres handelsbetingelser og overveje, om formuleringen af disse er i strid med deres forpligtelser medfør forbrugerbeskyttelseslovgivningen. Flyselskaber bør i øvrigt, om nødvendigt, revidere deres interne praksis og sikre sig, at de har klare retningslinjer og procedurer, der sikrer, at klausulen ikke får utilsigtede konsekvenser overfor passagerer, der blot misser deres afgange.

Hvis man følger ovenstående praksis, tyder det på, at klausulen ikke får utilsigtede konsekvenser overfor de rejsende passagerer. Det er dog et grænseområde, hvor man skal træde varsomt, da det kan have ikke ubetydelige konsekvenser, hvis man overtræder forbrugerbeskyttelseslovgivningen.

Modtag vores nyhedsbrev

Aage

Krogh

Partner

Lignende

logo
Aviation

11. december 2024

ICAO forhøjer grænserne for flyselskabers erstatningsansvar

logo
Aviation

19. november 2024

Fejl i passagerafgift vil koste 10.000 kr. per styk

logo
Aviation

30. oktober 2024

Lang forsinkelse i horisonten

logo
Aviation

9. oktober 2024

Personalemangel ved bagagehåndtering kan være en usædvanlig omstændighed

logo
Aviation

18. september 2024

Passagerafgift på flyrejser kommer til Danmark

logo
Aviation

18. september 2024

Vejledning til den danske passagerafgift

Holdet

Aage

Krogh

Partner

Adam

Harding Ryyd Lange

Senior juridisk assistent

Amalie

Bjerre Hilmand

Senior juridisk rådgiver

Amanda

Jepsen Bregnhardt

Senior juridisk assistent

Andrea

Brix Danielsen

Juridisk rådgiver

Anna

Bonander

Juridisk rådgiver

Anna

Kreutzmann

Legal manager

Anne

Voigt Kjær

Junior juridisk rådgiver

Anton

Winther Hansen

Senior juridisk rådgiver

Ashley

Kristine Morton

Juridisk rådgiver

Aurora

Maria Thunes Truyen

Advokatfuldmægtig

Benedicte

Rodian

Senior juridisk assistent

Bror

Johan Kristensen

Senior juridisk rådgiver

Chanel

Adzioski

Juridisk assistent

Chris

Anders Nielsen

Senior juridisk rådgiver

Cille

Fahnø

Junior juridisk rådgiver

Clara

Caballero Stephensen

Junior juridisk rådgiver

Daniel

Bornhøft Nielsen

Juridisk assistent

Ea

Tingkær Hesselfeldt

Junior juridisk assistent

Ellen

Priess-Hansen

Senior juridisk assistent

Elvira

Feline Basse Schougaard

Senior juridisk rådgiver

Ema

Besic-Ahmetagic

Juridisk rådgiver

Emilia

Naledi Madonsela Mikkelsen

Juridisk assistent

Emma

Engvang Hansen

Senior juridisk assistent

Emma

Frøslev Larsen

Legal manager

Feline

Honoré Jepsen

Junior juridisk assistent

Fransine

Andersson

Senior juridisk rådgiver

Frederikke

Kirkegaard Thalund

Senior juridisk assistent

Frederikke

Østerlund Haarder

Junior juridisk rådgiver

Frida

Aas Ahlquist

Senior juridisk assistent

Frida

Assarson

Senior juridisk rådgiver

Holger

Koch-Klarskov

Junior juridisk assistent

Ian

Englev Jensen

Juridisk assistent

Ida

Marie Skovgaard Rubæk

Junior juridisk assistent

Izabell

Celina Bastrup Lüthje

Senior juridisk assistent

Jacqueline

Lucia Chrillesen

Juridisk assistent

Johanne

Berner Nielsen

Senior juridisk assistent

Josefine

Sørensen

Junior juridisk assistent

Julia

Wolfe

Juridisk rådgiver

Kaisa

Nova Ordell Guldbrand Thygaard

Juridisk rådgiver

Karoline

Halfdan Petersen

Senior legal manager

Karoline

Nordved

Juridisk assistent

Kateryna

Buriak

Juridisk rådgiver

Laura

Jørgensen

Senior juridisk rådgiver

Luna Bennesen

Junior juridisk assistent

Marie

Møller Christensen

Junior juridisk assistent

Maya

Cecillia Jørgensen

Senior juridisk rådgiver

Mie

Lundberg Larsen

Junior juridisk rådgiver

Nanna

Damkjær

Junior juridisk assistent

Nikita

Brinck Søberg

Junior juridisk assistent

Nourchaine

Sellami

Juridisk rådgiver

Rosa

Gilliam-Vigh

Juridisk rådgiver

Selma

Agopian

Senior EU-advokat

Selma

Klinker Brodersen

Junior juridisk rådgiver

Silja

Brünnich Fogh von Deden

Juridisk assistent

Silje

Moen Knutsen

Juridisk rådgiver

Stine

Bank Olstrøm

Senior juridisk assistent

Ulrikke

Sejersbøl Christiansen

Juridisk assistent

Victoria

Mai Gregaard Handberg

Junior juridisk assistent