Er no-show klausuler uforenelige med forbrugerbeskyttelseshensyn?
Flyselskaber kritiseres for at udnytte forbrugere for egen vindings skyld gennem "no-show" klausuler. I dette nyhedsbrev giver vi et nuanceret billede af situationen.
No-show klausuler er i den seneste tid blevet mødt af en stor mængde kritik fra forskellige nationale forbrugerorganisationer. Klausulerne kritiseres bl.a. for at være urimelige overfor forbrugere og for at være et uberettiget forsøg på at skabe en øget indtægt for flyselskaber. Spørgsmålet er, om kritikken er berettiget.
Hvad er en no-show klausul?
I langt de fleste flyselskabers almindelige handelsbetingelser findes der en no-show klausul.
Klausulen medfører, at hvis en passager, der ikke har aflyst sin reservation inden check-in deadline, af den ene eller anden årsag ikke når sit fly, så har flyselskabet mulighed for at aflyse passagerens videre- og returflyvninger og derefter afsætte afgangen til anden side.
Flyselskaber kritiseres for at anvende klausulen til at få en uberettiget merindtægt ved at aflyse rejsen udelukkende for at afsætte billetterne til anden side.
Klausulerne er afgørende for at fastholde lave priser
Klausulen er imidlertid et vigtigt element i at sikre billige afgange og afgange til mindre befærdede landsdele samt et forsøg på at mindske antallet af overbookinger.
Klausulen er indsat som et værn mod personer, der spekulerer i udelukkende at benytte visse dele af den rejse, de har bestilt. Såkaldt hidden city ticketing.
Eksempelvis kan en rejse fra København (CPH) til Beijing (PEK) med en mellemlanding i Stockholm (ARL) være billigere end en direkte rejse fra Stockholm til Beijing. Det skyldes, at billetpriserne er afhængige af ruten som helhed. Rejsende fra København til Beijing vil ofte være mere interesserede i at købe en direkte billet til deres destination, og det kræver derfor et økonomisk incitament i form af billigere billetpriser, hvis flyselskabet skal kunne konkurrere på markedet og få afsat deres billetter med mellemlandinger.
Hvis en passager spekulerer i at udnytte de billigere billetter og køber ruten CPH ARL PEK, men alene flyver på rejsen ARL PEK, kan det få konsekvenser for øvrige rejsende og flypriser som helhed.
Først og fremmest kan det øge nødvendigheden for, at flyselskabet foretager overbookinger, så passagerkapaciteten udnyttes til fulde. Da det ikke står klart, hvilke passagerer der planlægger at blive væk fra en afgang, vil det i visse tilfælde betyde, at flyselskaber må afvise passagerer grundet overbooking.
Det kan derudover have den konsekvens, at flyselskabet opgiver fremadrettet at flyve ruten fra CPH ARL, så rejsende fra København bliver dårligere stillet, og at konkurrencen på markedet mindskes med den konsekvens, at billetpriserne bliver dyrere.
I strid med forbrugerbeskyttelseslovgivning?
Uanset formålet med klausulen, mener enkelte forbrugerorganisationer, at klausulen skader forbrugerne, da klausulen også gælder overfor rejsende, der ikke spekulerer i hidden city ticketing.
Virksomheder i Danmark og andre EU-lande er pålagt et ganske vidtrækkende ansvar overfor forbrugere.
Om en no-show klausul er i strid med forbrugerbeskyttelseslovgivningen vil være afhængigt af ordlyden af den konkrete klausul, samt hvilken praksis flyselskabet har overfor de passagerer, der misser deres fly.
Det er her værd at bemærke, at klausulen ofte vil være formuleret på en måde, så flyselskabet kan vælge at aflyse resten af rejsen. Det vil altså ikke altid være en konsekvens af, at en passager ikke når sit fly.
Domstole i medlemsstaterne Tyskland og Spanien har dog i flere tilfælde fundet no-show klausuler i strid med medlemsstaternes implementering af direktivet om Urimelig Handelspraksis. Idet der er tale om et direktiv, har medlemsstaterne en skønsmargen for, hvordan de ønsker at fortolke og implementere direktivet. Om forbrugerbeskyttelseslovgivningen er til hinder for no-show klausuler, afhænger derfor af medlemsstatens implementering af forbrugerbeskyttelsesdirektiver, national lovgivning såvel som udformningen af de konkrete vilkår.
Kontakt flyselskabet for at kende dine rettigheder
Flere flyselskaber har i øvrigt udtalt, at hvis passageren kontakter selskabet og meddeler at årsagen til, at de ikke nåede flyet var, at de missede det, så vil flyselskaberne sørge for, at de stadig har adgang til at udnytte deres returbillet. Visse flyselskaber har også udtalt, at man i praksis, hvor der er behov for det, altid forsøger at finde en ny afgang til den rejsende.
IUNO mener
IUNO mener derfor, at alle flyselskaber bør gennemse deres handelsbetingelser og overveje, om formuleringen af disse er i strid med deres forpligtelser medfør forbrugerbeskyttelseslovgivningen. Flyselskaber bør i øvrigt, om nødvendigt, revidere deres interne praksis og sikre sig, at de har klare retningslinjer og procedurer, der sikrer, at klausulen ikke får utilsigtede konsekvenser overfor passagerer, der blot misser deres afgange.
Hvis man følger ovenstående praksis, tyder det på, at klausulen ikke får utilsigtede konsekvenser overfor de rejsende passagerer. Det er dog et grænseområde, hvor man skal træde varsomt, da det kan have ikke ubetydelige konsekvenser, hvis man overtræder forbrugerbeskyttelseslovgivningen.
No-show klausuler er i den seneste tid blevet mødt af en stor mængde kritik fra forskellige nationale forbrugerorganisationer. Klausulerne kritiseres bl.a. for at være urimelige overfor forbrugere og for at være et uberettiget forsøg på at skabe en øget indtægt for flyselskaber. Spørgsmålet er, om kritikken er berettiget.
Hvad er en no-show klausul?
I langt de fleste flyselskabers almindelige handelsbetingelser findes der en no-show klausul.
Klausulen medfører, at hvis en passager, der ikke har aflyst sin reservation inden check-in deadline, af den ene eller anden årsag ikke når sit fly, så har flyselskabet mulighed for at aflyse passagerens videre- og returflyvninger og derefter afsætte afgangen til anden side.
Flyselskaber kritiseres for at anvende klausulen til at få en uberettiget merindtægt ved at aflyse rejsen udelukkende for at afsætte billetterne til anden side.
Klausulerne er afgørende for at fastholde lave priser
Klausulen er imidlertid et vigtigt element i at sikre billige afgange og afgange til mindre befærdede landsdele samt et forsøg på at mindske antallet af overbookinger.
Klausulen er indsat som et værn mod personer, der spekulerer i udelukkende at benytte visse dele af den rejse, de har bestilt. Såkaldt hidden city ticketing.
Eksempelvis kan en rejse fra København (CPH) til Beijing (PEK) med en mellemlanding i Stockholm (ARL) være billigere end en direkte rejse fra Stockholm til Beijing. Det skyldes, at billetpriserne er afhængige af ruten som helhed. Rejsende fra København til Beijing vil ofte være mere interesserede i at købe en direkte billet til deres destination, og det kræver derfor et økonomisk incitament i form af billigere billetpriser, hvis flyselskabet skal kunne konkurrere på markedet og få afsat deres billetter med mellemlandinger.
Hvis en passager spekulerer i at udnytte de billigere billetter og køber ruten CPH ARL PEK, men alene flyver på rejsen ARL PEK, kan det få konsekvenser for øvrige rejsende og flypriser som helhed.
Først og fremmest kan det øge nødvendigheden for, at flyselskabet foretager overbookinger, så passagerkapaciteten udnyttes til fulde. Da det ikke står klart, hvilke passagerer der planlægger at blive væk fra en afgang, vil det i visse tilfælde betyde, at flyselskaber må afvise passagerer grundet overbooking.
Det kan derudover have den konsekvens, at flyselskabet opgiver fremadrettet at flyve ruten fra CPH ARL, så rejsende fra København bliver dårligere stillet, og at konkurrencen på markedet mindskes med den konsekvens, at billetpriserne bliver dyrere.
I strid med forbrugerbeskyttelseslovgivning?
Uanset formålet med klausulen, mener enkelte forbrugerorganisationer, at klausulen skader forbrugerne, da klausulen også gælder overfor rejsende, der ikke spekulerer i hidden city ticketing.
Virksomheder i Danmark og andre EU-lande er pålagt et ganske vidtrækkende ansvar overfor forbrugere.
Om en no-show klausul er i strid med forbrugerbeskyttelseslovgivningen vil være afhængigt af ordlyden af den konkrete klausul, samt hvilken praksis flyselskabet har overfor de passagerer, der misser deres fly.
Det er her værd at bemærke, at klausulen ofte vil være formuleret på en måde, så flyselskabet kan vælge at aflyse resten af rejsen. Det vil altså ikke altid være en konsekvens af, at en passager ikke når sit fly.
Domstole i medlemsstaterne Tyskland og Spanien har dog i flere tilfælde fundet no-show klausuler i strid med medlemsstaternes implementering af direktivet om Urimelig Handelspraksis. Idet der er tale om et direktiv, har medlemsstaterne en skønsmargen for, hvordan de ønsker at fortolke og implementere direktivet. Om forbrugerbeskyttelseslovgivningen er til hinder for no-show klausuler, afhænger derfor af medlemsstatens implementering af forbrugerbeskyttelsesdirektiver, national lovgivning såvel som udformningen af de konkrete vilkår.
Kontakt flyselskabet for at kende dine rettigheder
Flere flyselskaber har i øvrigt udtalt, at hvis passageren kontakter selskabet og meddeler at årsagen til, at de ikke nåede flyet var, at de missede det, så vil flyselskaberne sørge for, at de stadig har adgang til at udnytte deres returbillet. Visse flyselskaber har også udtalt, at man i praksis, hvor der er behov for det, altid forsøger at finde en ny afgang til den rejsende.
IUNO mener
IUNO mener derfor, at alle flyselskaber bør gennemse deres handelsbetingelser og overveje, om formuleringen af disse er i strid med deres forpligtelser medfør forbrugerbeskyttelseslovgivningen. Flyselskaber bør i øvrigt, om nødvendigt, revidere deres interne praksis og sikre sig, at de har klare retningslinjer og procedurer, der sikrer, at klausulen ikke får utilsigtede konsekvenser overfor passagerer, der blot misser deres afgange.
Hvis man følger ovenstående praksis, tyder det på, at klausulen ikke får utilsigtede konsekvenser overfor de rejsende passagerer. Det er dog et grænseområde, hvor man skal træde varsomt, da det kan have ikke ubetydelige konsekvenser, hvis man overtræder forbrugerbeskyttelseslovgivningen.
Lignende
Holdet
![](/media/22673/siddende_2016.png)
Aage
Krogh
Partner![](/media/1973/siddende_sort.png)
Adam
Harding Ryyd Lange
Juridisk assistent![](/media/29528/amalie_siddende_2023.png)
Amalie
Bjerre Hilmand
Juridisk rådgiver![](/media/29532/amanda_siddende_2023.png)
Amanda
Jepsen Bregnhardt
Juridisk assistent![](/media/29499/andrea_siddende_2023.png)
Andrea
Brix Danielsen
Juridisk rådgiver![](/media/23097/anna_siddende_2023.png)
Anna
Bonander
Juridisk rådgiver![](/media/25910/anna_siddende_2023.png)
Anna
Kreutzmann
Senior juridisk assistent![](/media/23359/anne_siddende_2023.png)
Anne
Voigt Kjær
Senior juridisk assistent![](/media/23052/anton_siddende_2023.png)
Anton
Winther Hansen
Juridisk rådgiver![](/media/29503/ashley_siddende_2023.png)
Ashley
Kristine Morton
Juridisk rådgiver![](/media/1978/siddende_pige.png)
Benedicte
Rodian
Senior juridisk assistent![](/media/17880/bror_siddende_2021.png)
Bror
Johan Kristensen
Senior juridisk rådgiver![](/media/15171/chris_siddende_2020.png)
Chris
Anders Nielsen
Senior juridisk rådgiver![](/media/29536/cille_siddende_2023.png)
Cille
Fahnø
Senior juridisk assistent![](/media/1978/siddende_pige.png)
Clara
Caballero Stephensen
Juridisk assistent![](/media/1978/siddende_pige.png)
Ellen
Priess-Hansen
Juridisk assistent![](/media/22203/elvira_siddende_2022.png)
Elvira
Feline Basse Schougaard
Senior juridisk rådgiver![](/media/29540/ema_siddende_2023.png)
Ema
Besic-Ahmetagic
Junior juridisk rådgiver![](/media/29565/emma_siddende_2023.png)
Emma
Engvang Hansen
Juridisk assistent![](/media/17930/emma_siddende_2021.png)
Emma
Frøslev Larsen
Legal manager![](/media/20082/fransine_siddende_2022.png)
Fransine
Andersson
Juridisk rådgiver![](/media/1978/siddende_pige.png)
Frederikke
Kirkegaard Thalund
Juridisk assistent![](/media/23367/frederikke_siddende_2023.png)
Frederikke
Østerlund Haarder
Senior juridisk assistent![](/media/1978/siddende_pige.png)
Frida
Aas Ahlquist
Juridisk assistent![](/media/21173/frida_siddende_2022.png)
Frida
Assarson
Juridisk rådgiver![](/media/25960/gustav_siddende_2023.png)
Gustav
Vestergaard
Senior juridisk assistent![](/media/30441/hanna_siddende_2024.png)
Hanna
Honerød Augestad
Junior juridisk rådgiver![](/media/23066/isabella_siddende_2023.png)
Isabella
Rocio Nielsen
Junior juridisk rådgiver![](/media/25970/johanne_siddende_2023.png)
Johanne
Berner Nielsen
Senior juridisk assistent![](/media/29625/kaisa_siddende_2023.png)
Kaisa
Nova Ordell Guldbrand Thygaard
Junior juridisk rådgiver![](/media/1973/siddende_sort.png)
Karl Emil
Tang Nielsen
Juridisk assistent![](/media/29629/karoline_siddende_2023.png)
Karoline
Halfdan Petersen
Legal manager![](/media/1978/siddende_pige.png)
Karoline
Nordved
Juridisk assistent![](/media/29637/laura_siddende_2023.png)
Laura
Jørgensen
Senior juridisk rådgiver![](/media/1973/siddende_sort.png)
Mathias
Bech Linaa
Junior juridisk rådgiver![](/media/15730/maya_siddende_2020.png)
Maya
Cecillia Jørgensen
Senior juridisk rådgiver![](/media/22237/mie_siddende_2022.png)
Mie
Lundberg Larsen
Legal manager![](/media/23526/rosa_siddende_2023.png)
Rosa
Gilliam-Vigh
Juridisk rådgiver![](/media/24684/selma_siddende_2023.png)
Selma
Agopian
Senior EU-advokat![](/media/1978/siddende_pige.png)
Selma
Klinker Brodersen
Junior juridisk rådgiver![](/media/1978/siddende_pige.png)
Silje
Moen Knutsen
Junior juridisk rådgiver![](/media/29653/sille_siddende_2023.png)
Sille
Lyng Mejding
Juridisk rådgiver![](/media/26081/simone_siddende_2023.png)
Simone
Bjergskov Nielsen
Senior juridisk assistent![](/media/29657/sofija_siddende_2023.png)
Sofija
Cabrilo
Juridisk assistent![](/media/10370/sophia_siddende_2019.png)
Sophia
Maria Dahl-Jensen
Senior juridisk rådgiver![](/media/26084/stine_siddende_2023.png)