DA
Aviation

Er no-show klausuler uforenelige med forbrugerbeskyttelseshensyn?

logo
Juranyt
calendar 4. april 2019
globus Danmark

Flyselskaber kritiseres for at udnytte forbrugere for egen vindings skyld gennem "no-show" klausuler. I dette nyhedsbrev giver vi et nuanceret billede af situationen.

No-show klausuler er i den seneste tid blevet mødt af en stor mængde kritik fra forskellige nationale forbrugerorganisationer. Klausulerne kritiseres bl.a. for at være urimelige overfor forbrugere og for at være et uberettiget forsøg på at skabe en øget indtægt for flyselskaber. Spørgsmålet er, om kritikken er berettiget.

Hvad er en no-show klausul?

I langt de fleste flyselskabers almindelige handelsbetingelser findes der en no-show klausul.

Klausulen medfører, at hvis en passager, der ikke har aflyst sin reservation inden check-in deadline, af den ene eller anden årsag ikke når sit fly, så har flyselskabet mulighed for at aflyse passagerens videre- og returflyvninger og derefter afsætte afgangen til anden side.

Flyselskaber kritiseres for at anvende klausulen til at få en uberettiget merindtægt ved at aflyse rejsen udelukkende for at afsætte billetterne til anden side.

Klausulerne er afgørende for at fastholde lave priser

Klausulen er imidlertid et vigtigt element i at sikre billige afgange og afgange til mindre befærdede landsdele samt et forsøg på at mindske antallet af overbookinger.

Klausulen er indsat som et værn mod personer, der spekulerer i udelukkende at benytte visse dele af den rejse, de har bestilt. Såkaldt hidden city ticketing.

Eksempelvis kan en rejse fra København (CPH) til Beijing (PEK) med en mellemlanding i Stockholm (ARL) være billigere end en direkte rejse fra Stockholm til Beijing. Det skyldes, at billetpriserne er afhængige af ruten som helhed. Rejsende fra København til Beijing vil ofte være mere interesserede i at købe en direkte billet til deres destination, og det kræver derfor et økonomisk incitament i form af billigere billetpriser, hvis flyselskabet skal kunne konkurrere på markedet og få afsat deres billetter med mellemlandinger.

Hvis en passager spekulerer i at udnytte de billigere billetter og køber ruten CPH  ARL  PEK, men alene flyver på rejsen ARL  PEK, kan det få konsekvenser for øvrige rejsende og flypriser som helhed.

Først og fremmest kan det øge nødvendigheden for, at flyselskabet foretager overbookinger, så passagerkapaciteten udnyttes til fulde. Da det ikke står klart, hvilke passagerer der planlægger at blive væk fra en afgang, vil det i visse tilfælde betyde, at flyselskaber må afvise passagerer grundet overbooking.

Det kan derudover have den konsekvens, at flyselskabet opgiver fremadrettet at flyve ruten fra CPH  ARL, så rejsende fra København bliver dårligere stillet, og at konkurrencen på markedet mindskes med den konsekvens, at billetpriserne bliver dyrere.

I strid med forbrugerbeskyttelseslovgivning?

Uanset formålet med klausulen, mener enkelte forbrugerorganisationer, at klausulen skader forbrugerne, da klausulen også gælder overfor rejsende, der ikke spekulerer i hidden city ticketing.

Virksomheder i Danmark og andre EU-lande er pålagt et ganske vidtrækkende ansvar overfor forbrugere.

Om en no-show klausul er i strid med forbrugerbeskyttelseslovgivningen vil være afhængigt af ordlyden af den konkrete klausul, samt hvilken praksis flyselskabet har overfor de passagerer, der misser deres fly.

Det er her værd at bemærke, at klausulen ofte vil være formuleret på en måde, så flyselskabet kan vælge at aflyse resten af rejsen. Det vil altså ikke altid være en konsekvens af, at en passager ikke når sit fly.

Domstole i medlemsstaterne Tyskland og Spanien har dog i flere tilfælde fundet no-show klausuler i strid med medlemsstaternes implementering af direktivet om Urimelig Handelspraksis. Idet der er tale om et direktiv, har medlemsstaterne en skønsmargen for, hvordan de ønsker at fortolke og implementere direktivet. Om forbrugerbeskyttelseslovgivningen er til hinder for no-show klausuler, afhænger derfor af medlemsstatens implementering af forbrugerbeskyttelsesdirektiver, national lovgivning såvel som udformningen af de konkrete vilkår.

Kontakt flyselskabet for at kende dine rettigheder

Flere flyselskaber har i øvrigt udtalt, at hvis passageren kontakter selskabet og meddeler at årsagen til, at de ikke nåede flyet var, at de missede det, så vil flyselskaberne sørge for, at de stadig har adgang til at udnytte deres returbillet. Visse flyselskaber har også udtalt, at man i praksis, hvor der er behov for det, altid forsøger at finde en ny afgang til den rejsende.

IUNO mener

IUNO mener derfor, at alle flyselskaber bør gennemse deres handelsbetingelser og overveje, om formuleringen af disse er i strid med deres forpligtelser medfør forbrugerbeskyttelseslovgivningen. Flyselskaber bør i øvrigt, om nødvendigt, revidere deres interne praksis og sikre sig, at de har klare retningslinjer og procedurer, der sikrer, at klausulen ikke får utilsigtede konsekvenser overfor passagerer, der blot misser deres afgange.

Hvis man følger ovenstående praksis, tyder det på, at klausulen ikke får utilsigtede konsekvenser overfor de rejsende passagerer. Det er dog et grænseområde, hvor man skal træde varsomt, da det kan have ikke ubetydelige konsekvenser, hvis man overtræder forbrugerbeskyttelseslovgivningen.

No-show klausuler er i den seneste tid blevet mødt af en stor mængde kritik fra forskellige nationale forbrugerorganisationer. Klausulerne kritiseres bl.a. for at være urimelige overfor forbrugere og for at være et uberettiget forsøg på at skabe en øget indtægt for flyselskaber. Spørgsmålet er, om kritikken er berettiget.

Hvad er en no-show klausul?

I langt de fleste flyselskabers almindelige handelsbetingelser findes der en no-show klausul.

Klausulen medfører, at hvis en passager, der ikke har aflyst sin reservation inden check-in deadline, af den ene eller anden årsag ikke når sit fly, så har flyselskabet mulighed for at aflyse passagerens videre- og returflyvninger og derefter afsætte afgangen til anden side.

Flyselskaber kritiseres for at anvende klausulen til at få en uberettiget merindtægt ved at aflyse rejsen udelukkende for at afsætte billetterne til anden side.

Klausulerne er afgørende for at fastholde lave priser

Klausulen er imidlertid et vigtigt element i at sikre billige afgange og afgange til mindre befærdede landsdele samt et forsøg på at mindske antallet af overbookinger.

Klausulen er indsat som et værn mod personer, der spekulerer i udelukkende at benytte visse dele af den rejse, de har bestilt. Såkaldt hidden city ticketing.

Eksempelvis kan en rejse fra København (CPH) til Beijing (PEK) med en mellemlanding i Stockholm (ARL) være billigere end en direkte rejse fra Stockholm til Beijing. Det skyldes, at billetpriserne er afhængige af ruten som helhed. Rejsende fra København til Beijing vil ofte være mere interesserede i at købe en direkte billet til deres destination, og det kræver derfor et økonomisk incitament i form af billigere billetpriser, hvis flyselskabet skal kunne konkurrere på markedet og få afsat deres billetter med mellemlandinger.

Hvis en passager spekulerer i at udnytte de billigere billetter og køber ruten CPH  ARL  PEK, men alene flyver på rejsen ARL  PEK, kan det få konsekvenser for øvrige rejsende og flypriser som helhed.

Først og fremmest kan det øge nødvendigheden for, at flyselskabet foretager overbookinger, så passagerkapaciteten udnyttes til fulde. Da det ikke står klart, hvilke passagerer der planlægger at blive væk fra en afgang, vil det i visse tilfælde betyde, at flyselskaber må afvise passagerer grundet overbooking.

Det kan derudover have den konsekvens, at flyselskabet opgiver fremadrettet at flyve ruten fra CPH  ARL, så rejsende fra København bliver dårligere stillet, og at konkurrencen på markedet mindskes med den konsekvens, at billetpriserne bliver dyrere.

I strid med forbrugerbeskyttelseslovgivning?

Uanset formålet med klausulen, mener enkelte forbrugerorganisationer, at klausulen skader forbrugerne, da klausulen også gælder overfor rejsende, der ikke spekulerer i hidden city ticketing.

Virksomheder i Danmark og andre EU-lande er pålagt et ganske vidtrækkende ansvar overfor forbrugere.

Om en no-show klausul er i strid med forbrugerbeskyttelseslovgivningen vil være afhængigt af ordlyden af den konkrete klausul, samt hvilken praksis flyselskabet har overfor de passagerer, der misser deres fly.

Det er her værd at bemærke, at klausulen ofte vil være formuleret på en måde, så flyselskabet kan vælge at aflyse resten af rejsen. Det vil altså ikke altid være en konsekvens af, at en passager ikke når sit fly.

Domstole i medlemsstaterne Tyskland og Spanien har dog i flere tilfælde fundet no-show klausuler i strid med medlemsstaternes implementering af direktivet om Urimelig Handelspraksis. Idet der er tale om et direktiv, har medlemsstaterne en skønsmargen for, hvordan de ønsker at fortolke og implementere direktivet. Om forbrugerbeskyttelseslovgivningen er til hinder for no-show klausuler, afhænger derfor af medlemsstatens implementering af forbrugerbeskyttelsesdirektiver, national lovgivning såvel som udformningen af de konkrete vilkår.

Kontakt flyselskabet for at kende dine rettigheder

Flere flyselskaber har i øvrigt udtalt, at hvis passageren kontakter selskabet og meddeler at årsagen til, at de ikke nåede flyet var, at de missede det, så vil flyselskaberne sørge for, at de stadig har adgang til at udnytte deres returbillet. Visse flyselskaber har også udtalt, at man i praksis, hvor der er behov for det, altid forsøger at finde en ny afgang til den rejsende.

IUNO mener

IUNO mener derfor, at alle flyselskaber bør gennemse deres handelsbetingelser og overveje, om formuleringen af disse er i strid med deres forpligtelser medfør forbrugerbeskyttelseslovgivningen. Flyselskaber bør i øvrigt, om nødvendigt, revidere deres interne praksis og sikre sig, at de har klare retningslinjer og procedurer, der sikrer, at klausulen ikke får utilsigtede konsekvenser overfor passagerer, der blot misser deres afgange.

Hvis man følger ovenstående praksis, tyder det på, at klausulen ikke får utilsigtede konsekvenser overfor de rejsende passagerer. Det er dog et grænseområde, hvor man skal træde varsomt, da det kan have ikke ubetydelige konsekvenser, hvis man overtræder forbrugerbeskyttelseslovgivningen.

Modtag vores nyhedsbrev

Aage

Krogh

Partner

Sofie

Aurora Braut Bache

Managing associate

Lignende

logo
Aviation

26. februar 2024

Afbestilte flybilletter resulterede i boardingafvisning

logo
Aviation

8. januar 2024

Automatisk ombookingsystem anerkendt som rimelig forholdsregel

logo
Aviation

10. maj 2022

Flyselskaber er ikke forpligtet til at tilbagebetale gebyrer opkrævet af billetudbydere

logo
Aviation

20. april 2022

Trods flere dages varsel var en strejke en usædvanlig begivenhed

logo
Aviation

30. marts 2022

Flyselskab frifundet: Ikke krav om at ombooke til tidligere afgang

logo
Aviation

24. november 2021

Hård landing skabte forsinkelse, men gav ingen ret til kompensation

Holdet

Aage

Krogh

Partner

Amalie

Bjerre Hilmand

Juridisk assistent

Amanda

Jepsen Bregnhardt

Juridisk assistent

Andrea

Brix Danielsen

Juridisk assistent

Anna

Bonander

Senior juridisk assistent

Anna

Kreutzmann

Senior juridisk assistent

Anne

Poulsen

Senior juridisk rådgiver

Anne

Voigt Kjær

Juridisk assistent

Anton

Winther Hansen

Senior juridisk assistent

Ashley

Kristine Morton

Juridisk assistent

Benedicte

Rodian

Junior juridisk assistent

Bror

Johan Kristensen

Senior juridisk rådgiver

Carl-Emil

Schumann Dinesen

Senior juridisk rådgiver

Chris

Anders Nielsen

Senior juridisk rådgiver

Cille

Fahnø

Senior juridisk assistent

Clara

Caballero Stephensen

Junior juridisk assistent

Ellen

Priess-Hansen

Junior juridisk assistent

Elvira

Feline Basse Schougaard

Juridisk rådgiver (orlov)

Ema

Besic-Ahmetagic

Senior juridisk assistent

Emma

Engvang Hansen

Juridisk assistent

Emma

Frøslev Larsen

Legal manager

Fransine

Andersson

Senior juridisk assistent

Frederik

Dybro Mikkelsen

Juridisk assistent

Frederikke

Kirkegaard Thalund

Junior juridisk assistent

Frederikke

Østerlund Haarder

Juridisk assistent

Frida

Aas Ahlquist

Junior juridisk assistent

Frida

Assarson

Juridisk rådgiver

Gabrielle

Marie Rokkjær

Juridisk assistent

Gustav

Vestergaard

Juridisk assistent

Hanna

Honerød Augestad

Juridisk assistent

Hila

Noori Hashimi

Juridisk assistent

Ida

Ralfkiær Rask

Juridisk assistent

Ingrid

Lützner Buch

Juridisk assistent

Isabella

Graae Norsker

Juridisk assistent

Isabella

Rocio Nielsen

Senior juridisk assistent

Johanne

Berner Nielsen

Juridisk assistent

Josephine

Thenning Kannegaard

Juridisk assistent

Kaisa

Nova Ordell Guldbrand Thygaard

Juridisk assistent

Karl Emil

Tang Nielsen

Junior juridisk assistent

Karoline

Halfdan Petersen

Legal manager

Kathrine

Arntzen Lauvstad

Juridisk assistent

Laura

Jørgensen

Juridisk assistent

Liva

Tværmose Høegh

Senior juridisk assistent

Magnus

Henckel Holtse

Senior juridisk assistent

Maya

Cecillia Jørgensen

Senior juridisk rådgiver

Mie

Lundberg Larsen

Legal manager

Nikoline

Lanzky Otto

Juridisk assistent

Peter

Basbøll

Juridisk assistent

Rosa

Gilliam-Vigh

Senior juridisk assistent

Selma

Agopian

Senior EU-advokat

Silje

Moen Knutsen

Juridisk assistent

Sille

Lyng Mejding

Juridisk assistent

Simone

Bjergskov Nielsen

Senior juridisk assistent

Sofija

Cabrilo

Juridisk assistent

Sophia

Maria Dahl-Jensen

Senior juridisk rådgiver

Stine

Bank Olstrøm

Juridisk assistent