DA
HR-jura

Et øjebliks tankeløshed på Facebook kunne ikke berettige bortvisning

logo
Juranyt
calendar 24. oktober 2021
globus Danmark

Der er i en ny sag taget stilling til, om en medarbejder kunne bortvises for at have kommenteret med en ”grine-smiley” på et Facebook opslag om en brand på en muslimsk gravplads. Virksomheden mente, at kommentaren var skadeligt for dens ry og omdømme. Medarbejderen havde nemlig en offentlig profil, hvor der stod, at han arbejdede for virksomheden. Ifølge opmanden var bortvisningen dog uberettiget, fordi der var tale om ”et øjebliks tankeløshed”.

Sagen handlede om en sikkerhedsvagt, der var ansat i en virksomhed, som leverer sikkerhedsydelser. Ved medarbejderens ansættelse fik han udleveret virksomhedens værdier og etiske kodeks. Virksomhedens kerneværdier var blandt andet ærlighed og hjælpsomhed. Det fremgik af kodekset, at medarbejderne skulle udvise en adfærd, som stemte overens med virksomhedens værdier på sociale medier, når man kunne se en vis tilknytning til virksomheden på deres profiler på de sociale medier.

Under sin ansættelse havde medarbejderen lavet en ”grine-smiley” i et opslag på Facebook om en brand på en muslimsk gravplads i Brøndby. En kvinde, som så kommentaren på Facebook, kontaktede herefter virksomheden. Det førte til, at medarbejderen blev bortvist, fordi han ifølge virksomheden havde udtrykt holdninger på de sociale medier, som ikke var forenelige med virksomhedens værdier og etik.

Det var bare en enkelt smiley

Medarbejderen forklarede, at han ved en fejl var kommet til at lave en ”grine-smiley” i stedet for en ”græde-smiley”. Den forklaring købte opmanden ikke. I stedet mente opmanden, at der havde været tale om ”et øjebliks tankeløshed” fra medarbejderens side.

Opmanden lagde i sagen vægt på, at medarbejderens Facebook-profil var offentlig og kunne ses af enhver. ”Grine-smileyen” måtte også opfattes som, at han fandt det positivt, at der havde været en brand på den muslimske gravplads. Det kunne ifølge opmanden skabe utryghed og mistillid til, at medarbejderen kunne arbejde som vagt på en betryggende måde.

Det var dog afgørende for opmanden, at der kun var tale om én smiley. Derudover var medarbejderens eneste forbindelse til virksomheden på Facebook, at man af medarbejderens profil kunne se, hvor han var ansat, og at han tidligere havde delt virksomhedens rekrutteringsopslag. Opmanden fandt derfor, at han ikke havde misligholdt sit ansættelsesforhold så groft, at det kunne begrunde en bortvisning.

Medarbejderen havde også delt og kommenteret på andre opslag af indvandrerkritisk karakter. Han havde blandt andet delt opslag om, at muslimske bønnekald skulle forbydes. Men de andre opslag og kommentarer var ifølge opmanden blot et udtryk for en politisk holdning og kunne heller ikke begrunde bortvisning.

IUNO mener

Sagen viser, at virksomheder skal være varsomme med at bortvise medarbejdere på baggrund af smileys og andre kommentarer på Facebook eller andre sociale medier. Det gælder særligt for smileys, fordi de kan opfattes på mange forskellige måder. Medarbejdere må dog som udgangspunkt ikke udvise en adfærd, der kan skade virksomheden. Det er dog altid en konkret vurdering, hvor grænsen går.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, at ekstreme politiske udtalelser efter omstændighederne godt kan medføre, at en medarbejder anses for at misligholde sine forpligtelser, når udtalelsen kan sættes i relation til medarbejderens arbejdsplads. Det er dog som hovedregel kun muligt at skride til ansættelsesretlige sanktioner, såsom advarsel, bortvisning eller opsigelse, hvis medarbejderen har en tydelig tilknytning til virksomheden på de sociale medier.

[Faglig voldgiftssag i FV 2021.48 af 16. september 2021]

Sagen handlede om en sikkerhedsvagt, der var ansat i en virksomhed, som leverer sikkerhedsydelser. Ved medarbejderens ansættelse fik han udleveret virksomhedens værdier og etiske kodeks. Virksomhedens kerneværdier var blandt andet ærlighed og hjælpsomhed. Det fremgik af kodekset, at medarbejderne skulle udvise en adfærd, som stemte overens med virksomhedens værdier på sociale medier, når man kunne se en vis tilknytning til virksomheden på deres profiler på de sociale medier.

Under sin ansættelse havde medarbejderen lavet en ”grine-smiley” i et opslag på Facebook om en brand på en muslimsk gravplads i Brøndby. En kvinde, som så kommentaren på Facebook, kontaktede herefter virksomheden. Det førte til, at medarbejderen blev bortvist, fordi han ifølge virksomheden havde udtrykt holdninger på de sociale medier, som ikke var forenelige med virksomhedens værdier og etik.

Det var bare en enkelt smiley

Medarbejderen forklarede, at han ved en fejl var kommet til at lave en ”grine-smiley” i stedet for en ”græde-smiley”. Den forklaring købte opmanden ikke. I stedet mente opmanden, at der havde været tale om ”et øjebliks tankeløshed” fra medarbejderens side.

Opmanden lagde i sagen vægt på, at medarbejderens Facebook-profil var offentlig og kunne ses af enhver. ”Grine-smileyen” måtte også opfattes som, at han fandt det positivt, at der havde været en brand på den muslimske gravplads. Det kunne ifølge opmanden skabe utryghed og mistillid til, at medarbejderen kunne arbejde som vagt på en betryggende måde.

Det var dog afgørende for opmanden, at der kun var tale om én smiley. Derudover var medarbejderens eneste forbindelse til virksomheden på Facebook, at man af medarbejderens profil kunne se, hvor han var ansat, og at han tidligere havde delt virksomhedens rekrutteringsopslag. Opmanden fandt derfor, at han ikke havde misligholdt sit ansættelsesforhold så groft, at det kunne begrunde en bortvisning.

Medarbejderen havde også delt og kommenteret på andre opslag af indvandrerkritisk karakter. Han havde blandt andet delt opslag om, at muslimske bønnekald skulle forbydes. Men de andre opslag og kommentarer var ifølge opmanden blot et udtryk for en politisk holdning og kunne heller ikke begrunde bortvisning.

IUNO mener

Sagen viser, at virksomheder skal være varsomme med at bortvise medarbejdere på baggrund af smileys og andre kommentarer på Facebook eller andre sociale medier. Det gælder særligt for smileys, fordi de kan opfattes på mange forskellige måder. Medarbejdere må dog som udgangspunkt ikke udvise en adfærd, der kan skade virksomheden. Det er dog altid en konkret vurdering, hvor grænsen går.

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, at ekstreme politiske udtalelser efter omstændighederne godt kan medføre, at en medarbejder anses for at misligholde sine forpligtelser, når udtalelsen kan sættes i relation til medarbejderens arbejdsplads. Det er dog som hovedregel kun muligt at skride til ansættelsesretlige sanktioner, såsom advarsel, bortvisning eller opsigelse, hvis medarbejderen har en tydelig tilknytning til virksomheden på de sociale medier.

[Faglig voldgiftssag i FV 2021.48 af 16. september 2021]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Advokat

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Lignende

logo
HR-jura

3. december 2021

Medarbejder der var faldet for direktørsvindel kunne ikke bortvises

logo
HR-jura

26. november 2021

Medarbejdere risikerer at miste ferie, som ikke holdes før årets afslutning

logo
HR-jura

25. november 2021

Ny lov åbner mulighed for testkrav og coronapas på arbejdspladsen

logo
HR-jura

24. november 2021

Lovforslag åbner mulighed for testkrav og coronapas på arbejdspladsen

logo
HR-jura

21. november 2021

Lovligt at bortvise medarbejder efter ferie til ”orange” land

logo
HR-jura

16. november 2021

Ny trepartsaftale giver adgang til test og coronapas på arbejdspladsen

Holdet

Akina

Ørum Masaki

Juridisk assistent

Amalie

Starup Poulsen

Senior juridisk assistent

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Wochner

Kommunikationsassistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Kommunikationsassistent

Kirsten

Astrup

Advokat

Mathilde

Baudry

Kommunikationsassistent

Nora

Tägtgård Coter

Senior juridisk assistent

Salam

S. A. Al-Khafaji

Senior juridisk assistent

Sofie

Aurora Braut Bache

Advokatfuldmægtig

Søren

Hessellund Klausen

Partner