EU præciserer, hvornår der er tale om ”kollektive afskedigelser”

To virksomheder valgte på grund af dårlig økonomi at skære ned på antallet af medarbejdere.
 
Den ene sag vedrørte den engelske butikskæde Bonmarché, som drev 20 af sine knap 400 butikker i Nordirland. Bonmarché var blevet erklæret insolvent og opkøbt af et andet firma, som straks gik i gang med en omstrukturering, som betød, at en række butikker blev lukket, og at antallet af medarbejdere blev reduceret.
 
Virksomheden fulgte ikke den informations- og høringsprocedure, der gælder for masseafskedigelser, da den gennemførte afskedigelsesrunden i de enkelte butikker. Fire af de berørte medarbejdere anlagde derfor sager ved de nationale domstole i Storbritannien.
 
Den anden sag vedrørte spanske Nexea, som beskæftigede sig med forskellige posttjenester. Firmaet havde afdelinger i Madrid og Barcelona, men så sig nødsaget til at opsige en række medarbejdere i hver afdeling og samtidig slå de to afdelinger sammen.
 
I perioden mellem de to afskedigelsesrunder ophørte en række tidsbegrænsede ansættelser, som ikke var talt med i det samlede antal afskedigelser. Af samme grund havde virksomheden i denne sag heller ikke fulgt masseafskedigelseslovens informations- og høringsregler, og en af de ansatte lagde derfor sag an mod arbejdsgiveren ved den nationale domstol i Spanien.
 
Begge sager blev efterfølgende sendt videre til præjudiciel forelæggelse for EU-domstolen, som skulle tage stilling til, om der i de konkrete situationer var tale om ”kollektive afskedigelser”. Afgørelsen fra EU-domstolen er interessant fra et dansk perspektiv, fordi den danske masseafskedigelseslov bygger på EU-direktivet om kollektive afskedigelser.

Hvad er en ”virksomhed”?

For at der kan være tale om ”kollektive afskedigelser”, skal der være ansat mindst 20 medarbejdere i virksomheden, og der skal afskediges mindst 10 inden for en afgrænset periode. På den baggrund er det afgørende at fastslå, hvad der forstås ved ordet virksomhed.
 
EU-domstolen slog i begge sager fast, at en virksomhed skal forstås som den driftsenhed, hvor medarbejderen er placeret til at udøve sit arbejde. EU-domstolen præciserede, at driftsenheden blandt andet kan være en særskilt driftsenhed med en vis permanent stabil karakter, som udfører bestemte opgaver og råder over en helhed af medarbejdere samt tekniske midler. Derudover skal driftsenheden have en organisatorisk struktur til at udføre opgaverne.
 
Det har ikke betydning, om driftsenheden har en ledelse, der kan afskedige kollektivt, eller om enheden har en retlig, økonomisk, finansiel, administrativ eller teknologisk selvstændighed.
 
Reglerne for, hvornår høringspligten indtræder, afhænger altså af, hvor mange medarbejdere der bliver afskediget inden for samme driftsenhed. Dette har betydning for virksomheder med flere forretningssteder inden for samme selskab.
 
Afgørelsen er på dette punkt ikke i konflikt med principperne i opgørelsesbekendtgørelsen, som præciserer, hvordan man i Danmark skal opgøre en virksomhed med flere driftsenheder. I opgørelsesbekendtgørelsen lægges der afgørende vægt på, om de enkelte driftsenheder ligger i samme beskæftigelsesregion, eller om de ligger i forskellige beskæftigelsesregioner. Hvis driftsenhederne ligger i samme beskæftigelsesregion, skal de efter de nuværende danske regler tælles samlet.
 
Dette princip går videre end EU-direktivet, men da det stiller de ansatte bedre, er det ikke i strid med EU-retten efter de seneste afgørelser fra EU-domstolen.

Tidsbegrænsede ansættelser

EU-domstolen afgjorde også et andet spørgsmål i den spanske sag, nemlig i hvilket omfang tidbegrænsede eller opgavebegrænsede ansættelser, som udløb inden for den relevante periode, skulle tælles med ved optællingen af antal afskedigelser. Dette havde betydning i forhold til vurderingen af, om der var tale om ”kollektive afskedigelser”.
 
EU-domstolen slog på dette punkt fast, at tidsbegrænsede eller opgavebegrænsede ansættelser, der udløber efter kontraktens vilkår, eller hvor opgaverne ophører, ikke skal tælles med i opgørelsen af afskedigede medarbejdere. Derimod skal tidsbegrænsede ansættelser, der opsiges før kontraktens udløb, tælles med.
 
På dette punkt ligger EU-domstolens afgørelse helt på linje med masseafskedigelsesloven, som den er implementeret i Danmark.

IUNO mener

IUNO anbefaler, at virksomheder er opmærksomme på, at selv små afdelinger eller driftsenheder kan udgøre en ”virksomhed” i masseafskedigelseslovens forstand, og at lukning af en sådan afdeling eller driftsenhed kan betyde, at pligten til at informere og høre medarbejderne indtræder.
 
Derudover skal virksomheder være opmærksomme på, at tidsbegrænsede kontrakter i visse tilfælde skal tælles med, når man opgør antallet af påtænkte afskedigelser i forbindelse med en afskedigelsesrunde.

[Sagerne C-182/13 og 392/13 afsagt af EU-domstolen den 13. maj 2015]