DA
HR-jura

Fleksjobbers godtgørelse mere end halveret

logo
Juranyt
calendar 21. august 2022
globus Danmark

En fleksjobber fik godtgørelse for forskelsbehandling på grund af handicap. Han havde været ansat i et fleksjob, hvor omkring to tredjedele af lønnen blev betalt af kommunen som fleksløntilskud. Medarbejderen havde krævet den samlede lønudbetaling ved godtgørelsens opgørelse. Landsretten slog fast, at godtgørelsen kun skulle bestå af den tredjedel af lønnen, som virksomheden reelt betalte.

En buschauffør var ansat i et fleksjob på grund af blandt andet kroniske rygsmerter. Fleksjobordningen gjorde, at medarbejderen kunne arbejde på deltid, uden opgaver som belastede ryggen.

Medarbejderen fik løn fra virksomheden for de timer han arbejdede, og kommunen betalte udover det et fleksløntilskud. Det betød, at virksomheden betalte omkring en tredjedel af lønnen direkte til medarbejderen og de resterende to tredjedele af lønnen blev betalt af kommunen som tilskud.

Efter en længere sygemelding blev medarbejderen opsagt. Medarbejderen mente, at han var blevet opsagt på grund af sit handicap. Han krævede derfor en godtgørelse for et beløb svarende til ni måneders løn, hvori kommunens tilskud indgik.

Kun godtgørelse for virksomhedens del af lønnen

Medarbejderen var på grund af blandt andet sine kroniske rygsmerter ansat på deltid med mulighed for at kunne hvile sig midt på dagen. Landsretten startede derfor med at fastslå, at medarbejderen havde et handicap, og at han var blevet forskelsbehandlet på grund af det.

Fordi medarbejderen var blevet forskelsbehandlet, fik han en godtgørelse svarende til ni måneders løn. Landsretten afviste, at virksomheden skulle straffes med at betale en større godtgørelse end, hvad de rent faktisk betalte medarbejderen i løn. Godtgørelsen skulle altså kun bestå af virksomhedens reelle udgift til medarbejderen, det vil sige uden kommunens tilskud. Medarbejderens godtgørelse blev derfor nedsat med tæt på to tredjedele.

IUNO mener

IUNO anbefaler at være ekstra opmærksom, hvis en virksomhed vil opsige en medarbejder, der er ansat i et fleksjob. Medarbejdere i fleksjob er ofte beskyttet af forskelsbehandlingsloven. I tilfælde af en opsigelse som følge af medarbejderens forhold, vil der derfor være en høj risiko for at være tale om forskelsbehandling på grund af handicap.

Udmålingen af godtgørelsen følger domstolenes normale tilgang i fleksjobordninger. Sagen understreger derfor kun, at godtgørelser skal opgøres efter den konkrete situation, og ved fleksjobordninger, kun svarende til den løn virksomheden faktisk har betalt.

[Vestre Landsrets dom af den 31. maj 2022 i sag BS-50022/2021-VLR]

En buschauffør var ansat i et fleksjob på grund af blandt andet kroniske rygsmerter. Fleksjobordningen gjorde, at medarbejderen kunne arbejde på deltid, uden opgaver som belastede ryggen.

Medarbejderen fik løn fra virksomheden for de timer han arbejdede, og kommunen betalte udover det et fleksløntilskud. Det betød, at virksomheden betalte omkring en tredjedel af lønnen direkte til medarbejderen og de resterende to tredjedele af lønnen blev betalt af kommunen som tilskud.

Efter en længere sygemelding blev medarbejderen opsagt. Medarbejderen mente, at han var blevet opsagt på grund af sit handicap. Han krævede derfor en godtgørelse for et beløb svarende til ni måneders løn, hvori kommunens tilskud indgik.

Kun godtgørelse for virksomhedens del af lønnen

Medarbejderen var på grund af blandt andet sine kroniske rygsmerter ansat på deltid med mulighed for at kunne hvile sig midt på dagen. Landsretten startede derfor med at fastslå, at medarbejderen havde et handicap, og at han var blevet forskelsbehandlet på grund af det.

Fordi medarbejderen var blevet forskelsbehandlet, fik han en godtgørelse svarende til ni måneders løn. Landsretten afviste, at virksomheden skulle straffes med at betale en større godtgørelse end, hvad de rent faktisk betalte medarbejderen i løn. Godtgørelsen skulle altså kun bestå af virksomhedens reelle udgift til medarbejderen, det vil sige uden kommunens tilskud. Medarbejderens godtgørelse blev derfor nedsat med tæt på to tredjedele.

IUNO mener

IUNO anbefaler at være ekstra opmærksom, hvis en virksomhed vil opsige en medarbejder, der er ansat i et fleksjob. Medarbejdere i fleksjob er ofte beskyttet af forskelsbehandlingsloven. I tilfælde af en opsigelse som følge af medarbejderens forhold, vil der derfor være en høj risiko for at være tale om forskelsbehandling på grund af handicap.

Udmålingen af godtgørelsen følger domstolenes normale tilgang i fleksjobordninger. Sagen understreger derfor kun, at godtgørelser skal opgøres efter den konkrete situation, og ved fleksjobordninger, kun svarende til den løn virksomheden faktisk har betalt.

[Vestre Landsrets dom af den 31. maj 2022 i sag BS-50022/2021-VLR]

Modtag vores nyhedsbrev

Anders

Etgen Reitz

Partner

Søren

Hessellund Klausen

Partner

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Lignende

logo
HR-jura

19. april 2024

Man må konsultere, før man agerer

logo
HR-jura

12. april 2024

PTSD-ramt politibetjent fik ret i Højesteret

logo
HR-jura

12. april 2024

Aktieoptionernes akilleshæl

logo
HR-jura

3. april 2024

At ophæve på egen bekostning

logo
HR-jura

27. marts 2024

Regler om løngennemsigtighed på vej

logo
HR-jura

26. marts 2024

Tvillingeforældre får ekstra barsel

Holdet

Alexandra

Jensen

Juridisk rådgiver

Anders

Etgen Reitz

Partner

Caroline

Thorsen

Junior juridisk assistent

Cecillie

Groth Henriksen

Advokat

Johan

Gustav Dein

Advokatfuldmægtig

Julie

Meyer

Senior juridisk assistent

Kirsten

Astrup

Managing associate (orlov)

Maria

Kjærsgaard Juhl

Juridisk rådgiver

Sofie

Aurora Braut Bache

Managing associate

Søren

Hessellund Klausen

Partner