Flyselskabs e-mails var hverken organisationsfjendtlig adfærd eller misbrug af ledelsesretten
Det var hverken udtryk for organisationsfjendtlig adfærd eller misbrug af ledelsesretten, at et flyselskab udsendte e-mails til medarbejderne efter fagforeningens konfliktvarsler. Arbejdsretten fandt, at flyselskabet som udgangspunkt ikke var afskåret fra at give udtryk for ledelsens bekymring, og at tilkendegivelserne i øvrigt ikke kunne anses for illoyale over for fagforeningen.
I 2016 indledte en fagforening overenskomstforhandlinger med et flyselskab, men i midten af 2017 stødte forhandlingerne på grund. Fagforeningen afgav som konsekvens første konfliktvarsel. Som reaktion på konfliktvarslet udsendte flyselskabets direktør en e-mail til virksomhedens piloter, hvor han blandt andet gav udtryk, for at konfliktvarslet var en uheldig start på det nye samarbejde med fagforeningen. Efter langvarige drøftelser med fagforeningen, der mente, at direktørens e-mail var en indirekte trussel, gik fagforeningen dog med til ikke at fortsætte en sag mod flyselskabet herom.
Kort efter afgav fagforeningen dog andet konfliktvarsel, hvorefter flyselskabets direktør igen sendte en e-mail. Både flyselskabets piloter og kabinepersonale modtog direktørens e-mail, der blev indledt med, at flyselskabet respekterede deres ret til at afgive strejkevarsel, men samtidig var flyselskabet også overrasket, over at forhandlingerne med flyselskabet nu var eskaleret. Derudover indeholdt e-mailen information om, hvilke konsekvenser strejken ville få for medarbejderne. Fagforeningen anså e-mailen som et forsøg fra flyselskabets side på at skræmme medarbejderne fra at benytte deres strejkeret og krævede derfor bod for overtrædelse af den relevante hovedaftale.
Arbejdsretten skulle herefter tage stilling, til hvorvidt flyselskabet havde udvist organisationsfjendtlig adfærd eller misbrugt ledelsesretten ved at udsende de to e-mails.
Flyselskabet var berettiget til at udtrykke bekymringer for strejke
Fagforeningen fastholdt, at direktørens tilkendegivelser var i strid med den relevante hovedaftale, fordi begge e-mails var udtryk for en trussel og en opfordring til medarbejderne om at udmelde sig af fagforeningen for at undgå konsekvenserne af strejkevarslet. Ifølge fagforeningen havde flyselskabet dermed misbrugt sin ledelsesret og udvist organisationsfjendtlig adfærd. Flyselskabet var uenig og gjorde gældende, at direktørens tilkendegivelser udelukkende var begrundet i driftsmæssige hensyn for at sikre, at alle medarbejdere var tilstrækkeligt orienterede om konsekvenserne ved strejkevarslet.
Indledningsvist fastslog Arbejdsretten, at fagforeningen var afskåret fra at gøre indholdet af direktørens første e-mail gældende, fordi spørgsmålet allerede var afsluttet efter forhandlinger med flyselskabet. Sagen handlede derfor kun om direktørens tilkendegivelser i hans efterfølgende e-mail.
Arbejdsretten fandt herefter, at flyselskabet som udgangspunkt var berettiget til at udtale sig om sit syn på overenskomstforhandlingerne samt at give udtryk for bekymring for muligheden for at opretholde arbejdspladsen i tilfælde af strejke. Derfor var de også berettiget til appellere til medarbejderne om at overveje situationen i lyset heraf. Herefter konkluderede Arbejdsretten, at direktørens e-mail heller ikke kunne anses for at være illoyal over for fagforeningen eller i øvrigt af så alvorlig karakter, at tilkendegivelserne kunne skade fagforeningen. I sin vurdering lagde Arbejdsretten blandt andet vægt på tilkendegivelsen, om at flyselskabet respekterede medarbejdernes ret til at afgive strejkevarsel, og at direktørens e-mail desuden var udtryk for hans overraskelse over konfliktvarslerne. Flyselskabet blev derfor frifundet.
IUNO mener
Dommen viser, at virksomheder har mulighed for at kommunikere direkte med medarbejderne om de konsekvenser, som kan opstå som led i overenskomstforhandlinger. Virksomheder skal dog være opmærksomme, på at der er tale om en konkret vurdering, og at Arbejdsretten anvender en streng vurdering i tilfælde af organisationsfjendtlig adfærd og misbrug af ledelsesretten.
IUNO anbefaler derfor, at virksomheder er opmærksomme på, at uenigheder med fagforeningen altid bør kommunikeres til medarbejderne på en saglig måde, der ikke er egnet til at hindre deres medlemskab i fagforeningen.
[Arbejdsrettens dom af 28. oktober 2019 i sag AR2018.0077]
I 2016 indledte en fagforening overenskomstforhandlinger med et flyselskab, men i midten af 2017 stødte forhandlingerne på grund. Fagforeningen afgav som konsekvens første konfliktvarsel. Som reaktion på konfliktvarslet udsendte flyselskabets direktør en e-mail til virksomhedens piloter, hvor han blandt andet gav udtryk, for at konfliktvarslet var en uheldig start på det nye samarbejde med fagforeningen. Efter langvarige drøftelser med fagforeningen, der mente, at direktørens e-mail var en indirekte trussel, gik fagforeningen dog med til ikke at fortsætte en sag mod flyselskabet herom.
Kort efter afgav fagforeningen dog andet konfliktvarsel, hvorefter flyselskabets direktør igen sendte en e-mail. Både flyselskabets piloter og kabinepersonale modtog direktørens e-mail, der blev indledt med, at flyselskabet respekterede deres ret til at afgive strejkevarsel, men samtidig var flyselskabet også overrasket, over at forhandlingerne med flyselskabet nu var eskaleret. Derudover indeholdt e-mailen information om, hvilke konsekvenser strejken ville få for medarbejderne. Fagforeningen anså e-mailen som et forsøg fra flyselskabets side på at skræmme medarbejderne fra at benytte deres strejkeret og krævede derfor bod for overtrædelse af den relevante hovedaftale.
Arbejdsretten skulle herefter tage stilling, til hvorvidt flyselskabet havde udvist organisationsfjendtlig adfærd eller misbrugt ledelsesretten ved at udsende de to e-mails.
Flyselskabet var berettiget til at udtrykke bekymringer for strejke
Fagforeningen fastholdt, at direktørens tilkendegivelser var i strid med den relevante hovedaftale, fordi begge e-mails var udtryk for en trussel og en opfordring til medarbejderne om at udmelde sig af fagforeningen for at undgå konsekvenserne af strejkevarslet. Ifølge fagforeningen havde flyselskabet dermed misbrugt sin ledelsesret og udvist organisationsfjendtlig adfærd. Flyselskabet var uenig og gjorde gældende, at direktørens tilkendegivelser udelukkende var begrundet i driftsmæssige hensyn for at sikre, at alle medarbejdere var tilstrækkeligt orienterede om konsekvenserne ved strejkevarslet.
Indledningsvist fastslog Arbejdsretten, at fagforeningen var afskåret fra at gøre indholdet af direktørens første e-mail gældende, fordi spørgsmålet allerede var afsluttet efter forhandlinger med flyselskabet. Sagen handlede derfor kun om direktørens tilkendegivelser i hans efterfølgende e-mail.
Arbejdsretten fandt herefter, at flyselskabet som udgangspunkt var berettiget til at udtale sig om sit syn på overenskomstforhandlingerne samt at give udtryk for bekymring for muligheden for at opretholde arbejdspladsen i tilfælde af strejke. Derfor var de også berettiget til appellere til medarbejderne om at overveje situationen i lyset heraf. Herefter konkluderede Arbejdsretten, at direktørens e-mail heller ikke kunne anses for at være illoyal over for fagforeningen eller i øvrigt af så alvorlig karakter, at tilkendegivelserne kunne skade fagforeningen. I sin vurdering lagde Arbejdsretten blandt andet vægt på tilkendegivelsen, om at flyselskabet respekterede medarbejdernes ret til at afgive strejkevarsel, og at direktørens e-mail desuden var udtryk for hans overraskelse over konfliktvarslerne. Flyselskabet blev derfor frifundet.
IUNO mener
Dommen viser, at virksomheder har mulighed for at kommunikere direkte med medarbejderne om de konsekvenser, som kan opstå som led i overenskomstforhandlinger. Virksomheder skal dog være opmærksomme, på at der er tale om en konkret vurdering, og at Arbejdsretten anvender en streng vurdering i tilfælde af organisationsfjendtlig adfærd og misbrug af ledelsesretten.
IUNO anbefaler derfor, at virksomheder er opmærksomme på, at uenigheder med fagforeningen altid bør kommunikeres til medarbejderne på en saglig måde, der ikke er egnet til at hindre deres medlemskab i fagforeningen.
[Arbejdsrettens dom af 28. oktober 2019 i sag AR2018.0077]
Lignende
Holdet

Alexandra
Jensen
Associate
Alma
Winsløw-Lydeking
Senior legal assistant
Anders
Etgen Reitz
Partner, advokat
Cecillie
Groth Henriksen
Senior associate, advokat
Elias
Lederhaas
Legal assistant
Emilie
Louise Børsch
Associate
Johan
Gustav Dein
Associate
Kirsten
Astrup
Managing associate, advokat
Laura
Dyvad Ziemer Markill
Legal assistant
Maria
Kjærsgaard Juhl
Legal advisor
Sunniva
Løfsgaard
Legal assistant